Økumenismens vej er Kirkens vej

7. "Tidernes Herre, han som med visdom og tålmodighed forfølger sin nådefulde hensigt med os syndere, har nu i de senere tider hos de kristne vækket en stadig dybere smerte over og en tiltagende længsel efter den tabte enhed. Overalt er talrige mennesker i dag grebet af denne nåde, og ved Helligåndens nåde er der også hos vore adskilte brødre opstået en stadig mere omfattende bevægelse, som sigter på at genoprette alle kristnes enhed. Denne enhedsbevægelse, som bliver kaldt økumenisk, forener dem, som påkalder Den treenige Gud og bekender Jesus som Herre og Frelser, og den forener dem ikke bare enkeltvis, men også samlet i de samfund, hvor evangeliet er blevet forkyndt for dem, og som de hver for sig kalder for deres og Guds Kirke. Men selv om det er på forskellig vis, længes næsten alle mod den ene og synlige Guds kirke, en virkelig universel Kirke sendt til hele verden, for at den skal omvende sig til evangeliet og dermed blive frelst til Guds ære".⁶