9. Jesus selv bad i sin lidelses stund:
"at de alle må være ét" (Joh.17,21). Denne enhed, som Herren har
skænket sin Kirke, og hvori han ønsker at indeslutte alle mennesker, er ikke
noget, der er tilføjet, men er selve centrum i Kristi mission. Det er heller
ikke en sekundær egenskab i hans disciples fællesskab. Den hører derimod med
til selve det inderste af dette fællesskab. Gud vil Kirken, fordi han vil
fællesskab, og enhed er et udtryk for det dybeste af hans agape.
Faktisk består denne enhed, der er skænket af Helligånden,
ikke blot i at samle mennesker som en samling af enkeltindivider. Det er en
enhed, der er konstitueret af trosbekendelsens, sakramenternes og den kirkelige
forvaltnings bånd10. De troende er ét, fordi de er i fællesskab med
Sønnen, og i ham har fællesskab med Faderen: "Vort fællesskab er med
Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus" (1.Joh.1,3). For den katolske
kirke er de kristnes fællesskab altså ikke andet end åbenbaringen i dem af den
nåde, hvorved Gud gør dem til deltagere i hans eget fællesskab, som er hans
evige liv. Kristi ord "at de alle må være ét" er således hans bøn til
Faderen om, at Faderens plan må blive helt fuldendt på en sådan måde, så enhver
tydeligt kan se, "hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra
evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber" (Ef.3,9). At tro på Kristus
betyder at ønske enhed; at ønske enhed betyder at ønske Kirken; at ønske Kirken
betyder at ønske det nådens fællesskab, der svarer til Faderens plan fra
evighed af. Dette er betydningen af Kristi bøn: "Ut unum sint".
|