12. Den samme dogmatiske konstitution udarbejdede en lang liste over "de elementer af helliggørelse og sandhed", der på forskellige måder er til stede og virksomme uden for den katolske kirkes synlige grænser: "Mange ærer nemlig Den hellige Skrift som troens og livets norm, og de lægger en oprigtig religiøs iver for dagen, de tror med kærlighed på Gud, den almægtige Fader, og på Kristus, Guds Søn, Frelseren, og de modtager dåbens segl for dermed at blive forenet med Kristus, ja, de anerkender og modtager også andre sakramenter i deres egne kirker og kirkelige samfund. Flere af dem har et episkopat, de fejrer den hellige eukaristi og nærer en oprigtig hengivenhed for Jomfru Maria, Guds mor. Dertil kommer fællesskabet i bønnen og de øvrige nådemidler, og, mere end det, en vis ægte forening i Helligånden, hvis helliggørende kraft virker også i de ikke-katolske kristne ved sine gaver og nådegaver, og som har styrket enkelte iblandt dem til at give deres liv. Derfor vækker Ånden hos alle Kristi disciple længsler og ansporer til handlinger, som tager sigte på i fredens ånd at forene alle i én hjord under én hyrde, ad den vej, som Kristus har bestemt"¹⁵.

Koncilets dekret om økumenisme erklærer, idet det sigter til de ortodokse kirker, at "Guds Kirke bygges op og vokser, når nadveren fejres i disse enkelte kirker"¹⁶. Sandheden kræver, at alt dette erkendes.