13. Det samme dokument fremdrager omhyggeligt de læremæssige implikationer af denne situation. Idet det taler om medlemmer af disse fællesskaber, erklærer det: "Ikke desto mindre bliver de, som retfærdiggøres ved troen i dåben, indlemmet i Kristus og bærer derfor med fuld ret navnet "kristne", på samme tid som de med lige god grund betragtes som brødre i Herren af den katolske kirkes børn"¹⁷.

Med henvisning til de mange positive elementer, tilføjer koncilet: "Alt dette, som har sit ophav i Kristus og fører til ham, hører principielt hjemme i Kristi ene Kirke. Hos vore adskilte brødre udføres også ikke så få hellige handlinger, som hører til den kristne religion. De er uden tvivl egnede til at frembringe nådens liv - på forskellig vis i henhold til den enkelte kirkes eller menigheds situation -, og de må siges at være i stand til at åbne adgange til frelsens fællesskab"¹⁸.

Disse tekster er umådeligt vigtige for økumenismen. Det er ikke sådan, at der uden for det katolske fællesskabs grænser er et kirkeligt tomrum. Mange elementer af stor betydning (eximia), som i den katolske kirke er del af fylden af frelsesmidlerne og nådegaverne, der danner kirke, findes også i de andre kristne fællesskaber.