Fornyelse og omvendelse

15. Når det andet Vatikankoncil nu går videre fra det principielle plan og fra den kristne samvittighedsforpligtelse, og går over til at beskæftige sig med iværksættelsen den økumeniske vandring mod enheden, så betoner det især behovet for indre omvendelse. Den messianske forkyndelse: "Tiden er inde, Guds rige er kommet nær", og det efterfølgende kald: "omvend jer og tro på evangeliet" (Mark.1,15), som Jesus begynder sin sendelse med, viser det væsentlige element i enhver ny begyndelse: det grundlæggende behov for evangelisering på ethvert stadium af Kirkens frelsesvej. Dette er på en særlig måde sandt om den proces, der begyndtes af Det andet Vatikankoncil, da det som en dimension af fornyelsen pegede på den økumeniske opgave med at forene adskilte kristne. "Der findes ingen sand økumenisme uden indre omvendelse"²¹.

Koncilet opfordrer så vel til personlig omvendelse, som til fælles omvendelse. Ethvert kristent fællesskabs ønske om enhed går hånd i hånd med dets troskab mod evangeliet. Når det drejer sig om enkelte personer, der lever op til deres kristne kald, taler koncilet om indre omvendelse, om en sindets fornyelse. ²²

Enhver bør derfor omvendes mere radikalt til evangeliet og uden nogensinde at miste blikket for Guds plan ændre sin måde at betragte tingene på. Takket være økumenismen er vor betragtning af "Guds store gerninger" (mirabilia Dei) blevet beriget med nye horisonter, som Den treenige Gud opfordrer os til at takke for: den viden, at Ånden virker i andre kristne fællesskaber, opdagelsen af eksempler på hellighed, erfaringen af de umådelige rigdomme, der findes i de helliges fællesskab, og kontakt med uventede dimensioner af kristent engagement. På en tilsvarende måde er der en forøget sans for nødvendigheden af anger: en bevidsthed om visse udelukkelser, der alvorligt krænker den broderlige kærlighed, af visse vægringer ved at tilgive, af en vis stolthed, af en uevangelisk insisteren på at fordømme den "anden part", af en ringeagt, der udspringer af en usund indbildskhed. Således er kristnes hele liv kendetegnet af et engagement for økumenisme; og de er kaldede til ligesom at lade sig selv forme af dette engagement.