32. Som koncilets erklæring om religionsfrihed slår fast, har ethvert menneske "pligt og følgelig ret til at søge sandheden på det religiøse område, for med de midler, som står til rådighed, at forme sin samvittighed, så den altid tilkendegiver, hvad der er godt og sandt. Menneskets søgen efter sandheden, både som enkeltindivid og som socialt væsen, fordrer en selvstændig orientering støttet på undervisning eller uddannelse, meningsudveksling eller dialog, hvorved man gør hverandre delagtige i den erkendte sandhed - eller den man tror at have fundet -, til gensidig hjælp på sandhedens vej. Men erkendelsen af sandheden må alligevel være fast og personlig"⁵⁷.

Økumenisk dialog er af væsentlig betydning: "Alle kan nemlig ved hjælp af en sådan dialog tilegne sig en mere sand opfattelse og en mere retfærdig vurdering af et andet kirkesamfunds liv og lære. Disse kirkesamfund når også frem til et nærmere samarbejde for at løse de opgaver til det fælles bedste, som den kristne samvittighed opfordrer til, og i den udstrækning dette lader sig gøre, finder de hinanden i en enstemmig bøn. Et sidste resultat bliver, at alle prøver deres egen troskab mod Kristi vilje med Kirken, og at de tager alvorligt fat på den påkrævede fornyelse og reform"⁵⁸.