Dialog som en metode til at løse uoverensstemmelser

36. Dialogen er også et naturligt redskab til sammenligning af forskellige synspunkter og frem for alt til at undersøge de uenigheder, der forhindrer fuldt fællesskab mellem kristne. Dekretet om økumenisme begynder med at beskrive de indstillinger hvorunder læremæssige diskussioner bør finde sted og siger, at "katolske teologer, som i troskab mod Kirkens lære i den økumeniske samtale ransager de guddommelige mysterier sammen med de adskilte brødre", bør "gå frem i sandfærdighed, kærlighed og ydmyghed"⁶¹.

Sandhedskærlighed er den dybeste dimension af enhver søgen efter fuldt fællesskab mellem kristne. Uden denne kærlighed ville det være umuligt at se de objektive teologiske, kulturelle, psykologiske og sociale vanskeligheder, der dukker op, når uenigheder undersøges, i øjnene. Denne dimension, der er indre og personlig, må være uløseligt forbundet med en kærlighedens og ydmyghedens ånd. Der må være kærlighed over for ens dialogpartner og ydmyghed med hensyn til den sandhed, der kommer for dagen, og som måske kræver en fornyet undersøgelse af udsagn og holdninger.

Med hensyn til de områder af uenighed, der studeres, kræver koncilet, at hele den katolske lære fremstilles tydeligt. Samtidig ønsker det, at den måde og det sprog, der forklarer den, ikke må være en hindring for vore brødre og søstre⁶². Det er absolut muligt at bekende sin tro og forklare dens lære på en måde, der er korrekt, fair og forståelig, og som samtidig tager hensyn til både den anden parts tankegang og aktuelle historiske erfaring.

Fuldt fællesskab må naturligvis komme i stand ved accept af hele den sandhed, som Helligånden indfører Kristi disciple i. Derfor skal alle former for reducering eller let "overensstemmelse" absolut undgås. Alvorlige problemer må løses, for bliver de ikke det, dukker de op på et andet tidspunkt enten i de samme vendinger eller i en anden forklædning.