| Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
| Ioannes Paulus PP. II Ut unum sint IntraText CT - Text |
|
|
|
|
Solidaritet i tjenesten for menneskeheden
43. Det hænder oftere og oftere, at kristne fællesskabers ledere sammen tager stilling i Kristi navn til vigtige problemer i forbindelse med menneskets kald og til frihed, retfærdighed, fred og verdens fremtid. På denne måde "kommunikerer" de i en eller anden af de opgaver, der udgør kristnes sendelse: på en realistisk måde at minde samfundet om Guds vilje, advare myndighederne og deres medborgere mod at tage skridt, der ville føre til, at der trampedes på menneskerettigheder. Det er klart, hvad erfaringen viser, at i nogle situationer gør kristnes forenede stemme mere indtryk end en enkelt stemme. Det er heller ikke kun fællesskabernes ledere, der er gået sammen i arbejdet for enhed. Mange kristne fra alle fællesskaber er på grund af deres tro gået sammen i dristige projekter, der har til hensigt at forandre verden ved at indskærpe respekt for alles rettigheder og behov, især de fattiges, de ydmyges og de forsvarsløses. I min rundskrivelse Sollicitudo Rei Socialis, var det mig en glæde at omtale dette samarbejde, idet jeg betonede, at den katolske kirke ikke kan undlade at tage del i disse bestræbelser. 72 Kristne, der engang handlede uafhængigt af hinanden, er nu sammen engagerede i tjenesten for denne sag, for at Guds barmhjertighed kan sejre. Denne måde at tænke og handle på er allerede evangeliets. Derfor har jeg, idet jeg gentager, hvad jeg skrev i min første rundskrivelse Redemptor Hominis, haft lejlighed "til at fastholde dette punkt og til at opmuntre enhver anstrengelse, der gøres i denne retning på alle planer, hvor vi møder vore andre kristne brødre".73 Jeg har takket Gud "for, hvad han allerede har udrettet i andre kirker og kirkelige fællesskaber og gennem dem" så vel som gennem den katolske kirke. 74 I dag ser jeg med tilfredshed, at det allerede meget store netværk af økumenisk samarbejde bestandigt vokser. Takket være Kirkernes Verdensråds indflydelse, er der opnået meget på dette område.
|
72.Sml. Rundskrivelse Omsorgen for de sociale Forhold Sollicitudo Rei Socialis (30.december 1987), 32. Ansgarstiftelsens Forlag 1988. 73.Tale til kardinalerne og den romerske kurie (28. juni 1985), 10: AAS 77 (1985), 1158; sml. Rundskrivelse Menneskets Forløser Redemptor Hominis (4. marts 1979), 11. Niels Steensens Forlag. København 1980. 74.Tale til kardinalerne og den romerske kurie (28. juni 1985), 10: AAS 77 (1985), 1158. |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |