| Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
| Ioannes Paulus PP. II Ut unum sint IntraText CT - Text |
|
|
|
|
Fællesskabets vækst
49. Et værdifuldt resultat af kristnes indbyrdes kontakter og af den teologiske dialog, de tager del i, er fællesskabets vækst. Både kontakter og dialoger har gjort kristne bevidste om de tros-elementer, de er fælles om. Dette har hjulpet til yderligere at konsolidere deres engagement for at nå til fuld enhed. I alt dette vedbliver Det andet Vatikankoncil med at være en stærk kilde til tilskyndelse og orientering. Den dogmatiske konstitution Lumen Gentium knytter sin lære om den katolske kirke til en anerkendelse af de frelsende elementer, der findes i andre kirker og kirkelige fællesskaber. 81 Det drejer sig ikke om at blive bevidst om statiske elementer, der passivt findes i disse kirker og fællesskaber. Fordi de er elementer i Kristi Kirke, stræber de ifølge deres natur efter genoprettelse af enheden. Følgelig er bestræbelsen for kristen enhed ikke overladt til ens eget forgodtbefindende, men er en pligt, det vokser frem af det kristne fællesskab På lignende vis begynder de bilaterale teologiske dialoger, der er foregået mellem de større kristne fællesskaber, med en konstatering af hvilken grad af fællesskab, der allerede eksisterer, for at fortsætte med at drøfte specielle områder, hvor der hersker uenighed. Herren har gjort det muligt for vore dages kristne at indskrænke antallet af spørgsmål, der traditionelt har været til debat.
|
81.Sml. nr. 15. |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |