| Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
| Ioannes Paulus PP. II Ut unum sint IntraText CT - Text |
|
|
|
68. Dekretet ser ikke bort fra det åndelige liv og dets moralske konsekvenser. "Den kristne livsførelse hos disse vore brødre næres af troen på Kristus, den styrkes ved dåbens nåde og modtagelsen af Guds ord. Den viser sig også i den personlige bøn, bibellæsningen, det kristne familieliv, menighedens gudstjenesteliv til Guds pris. I enkelte tilfælde bevarer for øvrigt deres gudstjeneste tydelige elementer af den fælles ældre liturgi".122 Desuden indskrænker koncilsdokumentet sig heller ikke til disse åndelige, moralske og kulturelle aspekter, men udstrækker sin anerkendelse også til den stærke retfærdighedssans og den oprigtige næstekærlighed, der findes hos disse brødre og søstre. Det ignorerer heller ikke deres bestræbelser for at gøre de sociale forhold mere menneskelige og for at skabe fred. Alt dette er resultat af et oprigtigt ønske om at være trofaste mod Kristi ord som kilden til kristent liv. Teksten rejser således en række spørgsmål, som på det etiske og moralske område bliver mere og mere påtrængende i vor tid. "Selv om mange blandt de kristne i moralske spørgsmål ikke tolker evangeliet på samme måde som katolikkerne".123 På dette store område er der rigelig plads til dialogen om moralske principper og deres implikationer.
|
122.Sammesteds, 23. 123.Sammesteds. |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |