78. I den økumeniske bevægelse er det ikke kun den katolske kirke og de ortodokse kirker, som holder fast ved denne krævende opfattelse af den enhed, der er villet af Gud. Denne indstilling til enheden udtrykkes også af andre. ¹²⁹

Økumenisme implicerer, at de kristne fællesskaber bør hjælpe hinanden, så der i dem eksisterer hele indholdet af og alle kravene fra "den arv, som blev overleveret af apostlene".¹³⁰ Uden dette vil fuldt fællesskab aldrig være muligt. Den indbyrdes hjælp i denne søgen efter sandhed er en ophøjet form for evangelisk kærlighed.

Dokumenterne fra de mange internationale blandede kommissioner for dialog har udtrykt denne forpligtelse til at søge enhed. På basis af en vis fundamental læremæssig enhed, drøfter disse tekster dåb, eukaristi, embede og autoritet.

Fra denne basale, men partielle enhed må man nu gå videre frem mod den synlige enhed, der er nødvendig og tilstrækkelig, og som manifesterer sig på en virkelig og konkret måde, således at kirkerne reelt bliver et tegn på det fulde fællesskab i den ene, hellige, katolske og apostolske Kirke, hvad der vil give sig udtryk i den fælles fejring af eukaristien.

Vejen til den nødvendige og tilstrækkelige synlige enhed i den ene kirkes fællesskab, som er villet af Kristus, kræver fortsat tålmodige og modige bestræbelser. I denne proces må man ikke pålægge andre byrder, end hvad der er absolut nødvendigt (sml. Ap.G. 15,28).