Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Ut unum sint

IntraText CT - Text

  • III. Kapitel Quanta est nobis via
    • Biskoppen af Roms enhedstjeneste
      • 94
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

94. Denne enhedens tjeneste, der har sin rod i den guddommelige barmhjertighedshandling, er inden for bispekollegiet betroet til den ene blandt dem, der af Helligånden har fået opgaven ikke til at udøve magt over folkene - som folkenes fyrster og stormænd gør (sml. Matt.20,25; Mark.10,42) - men for at føre dem til rolige græsgange. Denne opgave kan kræve, at man ofrer sit liv (sml. Joh.10,11-18). Augustin fortsætter, efter at han har vist, at Kristus er "den ene og eneste hyrde, i hvis enhed alle er ét", og siger: "Gid alle hyrder således må være ét i den ene hyrde; gid de vil lade den ene hyrdes stemme blive hørt; gid fårene må høre hans stemme og følge deres hyrde, ikke denne eller hin hyrde, men den eneste; gid de alle i ham vil lade én stemme blive hørt og ikke en skvadren af stemmer ... så den stemme, som fårene hører, er fri for alle splittelser, renset for al hæresi,". 151 Biskoppen af Roms opgave inden for alle hyrdernes kollegium består netop i at "holde vagt" (episkopein), ligesom en skildvagt, således at Kristi, Hyrdens, stemme gennem hyrdernes bestræbelser må høres i alle delkirkerne. På denne måde gøres den una, sancta, catholica et apostolica ecclesia nærværende i enhver af delkirkerne, der er betroet til de andre hyrder. Alle kirkerne er i fuld og synlig enhed, fordi alle hyrderne er i fællesskab med Peter og derfor forenede i Kristus.

Med den magt og den myndighed, uden hvilken et sådant embede ville være illusorisk, skal biskoppen af Rom sikre alle kirkernes enhed. Af denne grund er han den første tjener for enhed. Dette primat udøves på forskellige niveauer, indbefattet overvågning af overleveringen af ordet, fejringen af liturgien og sakramenterne, Kirkens mission, disciplin og det kristne liv. Det er hans ansvar som Peters efterfølger at minde om, hvad almenvellet i Kirken kræver, hvis nogen skulle være fristet til at ignorere dette til fordel for egne interesser. Han har pligt til at formane, til at advare og til undertiden at erklære, at den eller den mening, der er i omløb, er uforenelig med troens enhed. Når omstændighederne kræver det, taler han i alle de i fællesskab med ham stående hyrders navn. Han kan også - under meget specielle betingelser, der er tydeligt fastlagt af Det første Vatikankoncil - ex cathedra - erklære, at en bestemt lære hører til troens skat. 152 Ved således at vidne om sandheden, tjener han enheden.

 




151.Sermon XLVI, 30: CCL 41, 557.



152.Sml. DET FØRSTE VATIKANKONCIL, dogmatisk konstitution om Kristi Kirke Pastor Aeternus: DS 3074.






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License