| Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
| Ioannes Paulus PP. II Ut unum sint IntraText CT - Text |
|
|
|
|
Formaning 100. I det brev jeg for nyligt skrev til den katolske kirkes biskopper, gejstlighed og troende og udpegede den vej, der må slås ind på hen mod fejringen af det hellige år 2000's store jubilæum, skrev jeg: "Den bedste forberedelse til årsskiftet år totusind vil nemlig kun komme til udtryk i den fornyede indsats for en så trofast som mulig anvendelse af Det andet Vatikankoncils lære om hver enkelts og hele Kirkens liv".159 Det andet Vatikankoncil er den store begyndelse - ligesom advent - på vejen til det tredje årtusinds tærskel. På grund af den vægt, som koncilet lagde på arbejdet med at genopbygge kristen enhed, og i denne vor tidsalder med økumenismens nåde mente jeg det nødvendigt igen at fastslå de fundamentale overbevisninger, som koncilet prægede ind i den katolske kirkes samvittighed, idet jeg minder om dem i lyset af det fremskridt, der i mellemtiden er gjort hen imod alle de døbtes fulde fællesskab. Der er ingen tvivl om, at Helligånden er aktiv i denne bestræbelse, og at han fører Kirken til fuld virkeliggørelse af Faderens plan, i overensstemmelse med Kristi vilje. Denne vilje blev udtrykt med inderlig styrke i den bøn, som han ifølge det fjerde evangelium udtalte i det øjeblik, da han gik ind til sin påskefests frelsende mysterium. Ligesom han gjorde dengang, kalder Kristus også i dag alle til at forny deres engagement for arbejdet for hel og synlig enhed.
|
159.Tertio Millenio Adveniente, 20. (se note 3). |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |