102. Guds Ånds kraft giver vækst til Kirken og bygger den op gennem århundrederne, den beder Ånden om nåden til at styrke dens egen enhed og til at lade den vokse til fuld enhed med andre kristne.

Hvordan skal Kirken opnå denne nåde? Først og fremmest ved bøn. Bøn bør altid dreje sig om længslen efter enhed og er som sådan en af de grundlæggende former for vor kærlighed til Kristus og til Faderen, der er rig på barmhjertighed. På denne vandring, som vi foretager sammen med andre kristne henimod det nye årtusind, må bønnen indtage førstepladsen.

Hvordan skal den opnå denne nåde? Ved at sige tak, så vi ikke kommer tomhændede til det fastsatte tidspunkt. "Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed ... [og] går i forbøn for os med uudsigelige sukke" (Rom.8,26), ved at forberede os til at bede Gud om det, vi har brug for.

Hvordan skal den opnå denne nåde? Ved at håbe i Ånden, der kan få os bort fra de smertefulde erindringer om vor adskillelse. Ånden er i stand til at give os klarsynethed, styrke og mod til at tage de nødvendige skridt, så vort engagement bliver mere og mere ægte.

Og hvis vi skulle spørge, om alt dette er muligt, vil svaret altid være: ja. Det er det samme svar, som Maria fra Nazaret hørte: intet er umuligt for Gud. Jeg kommer til at tænke på ordene i Cyprians kommentar til Fadervor, alle kristnes bøn: "Gud tager ikke imod et offer fra en, der sår uenighed, men kræver at han går bort fra alteret, så han først kan blive forsonet med sin bror. For Gud kan kun tilfredsstilles af bønner, der skaber fred. Det bedste offer til Gud er fred, broderlig enighed og et folk, der er blevet til ét i Faderens, Sønnens og Helligåndens enhed".¹⁶²

Hvordan kan vi ved det nye årtusinds begyndelse lade være med at bønfalde Herren med fornyet begejstring og dybere bevidsthed om nåden til at forberede os til sammen at frembære dette enhedens offer?