9. Jesus selv bad i sin lidelses stund: "at de alle må være ét" (Joh.17,21). Denne enhed, som Herren har skænket sin Kirke, og hvori han ønsker at indeslutte alle mennesker, er ikke noget, der er tilføjet, men er selve centrum i Kristi mission. Det er heller ikke en sekundær egenskab i hans disciples fællesskab. Den hører derimod med til selve det inderste af dette fællesskab. Gud vil Kirken, fordi han vil fællesskab, og enhed er et udtryk for det dybeste af hans agape.

Faktisk består denne enhed, der er skænket af Helligånden, ikke blot i at samle mennesker som en samling af enkeltindivider. Det er en enhed, der er konstitueret af trosbekendelsens, sakramenternes og den kirkelige forvaltnings bånd¹⁰. De troende er ét, fordi de er i fællesskab med Sønnen, og i ham har fællesskab med Faderen: "Vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus" (1.Joh.1,3). For den katolske kirke er de kristnes fællesskab altså ikke andet end åbenbaringen i dem af den nåde, hvorved Gud gør dem til deltagere i hans eget fællesskab, som er hans evige liv. Kristi ord "at de alle må være ét" er således hans bøn til Faderen om, at Faderens plan må blive helt fuldendt på en sådan måde, så enhver tydeligt kan se, "hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber" (Ef.3,9). At tro på Kristus betyder at ønske enhed; at ønske enhed betyder at ønske Kirken; at ønske Kirken betyder at ønske det nådens fællesskab, der svarer til Faderens plan fra evighed af. Dette er betydningen af Kristi bøn: "Ut unum sint".