Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Ut unum sint

IntraText CT - Text

  • I. Kapitel Den katolske kirkes forpligtelse til økumenisme
    • Bønnens forrang
      • 25
Previous - Next

Click here to show the links to concordance

25. Det er ikke kun Paven, der er blevet en pilgrim. I de senere år har mange fremtrædende ledere af andre kirker og kirkelige fællesskaber besøgt mig i Rom, og jeg har kunnet forene mig med dem i bøn, både offentligt og privat. Jeg har allerede omtalt Patriark Dimitrios I's besøg. Nu vil jeg gerne minde om det bedemøde, der også blev holdt i Peterskirken i anledning af 600-årsdagen for helgenkåringen af den hellige Birgitta, hvor jeg fejrede vesper sammen med Sveriges og Finlands lutherske ærkebiskopper (5. oktober 1991). Dette er blot ét eksempel, for bevidstheden om pligten til at bede for enhed er blevet en integrerende del af Kirkens liv. Der er ingen vigtig eller betydningsfuld begivenhed, der ikke nyder godt af, at kristne mødes og beder sammen. Det er umuligt for mig at give en fuldstændig liste over sådanne møder, selv om hvert enkelt fortjener at nævnes. Herren har faktisk taget os ved hånden og leder os. Disse samtaler og disse bønner har allerede skrevet side efter side i "Enhedens Bog", en "bog", som vi stadigt må vende tilbage til og læse igen for af den at få ny inspiration og nyt håb.

 




Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License