| Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
| Ioannes Paulus PP. II Ut unum sint IntraText CT - Text |
|
|
|
27. At bede for enhed er ikke noget, der er forbeholdt dem, der virkeligt erfarer manglen på enhed blandt kristne. I den dybe personlige samtale, som enhver af os må føre med Herren i bøn, kan interessen for enhed ikke mangle. Kun på denne måde vil den interesse helt blive en del af vort livs virkelighed og af de forpligtelser, som vi har påtaget os derfor i Kirken. Det var for igen at bekræfte denne pligt, at jeg præsenterede de troende i den katolske kirke for et forbillede, som jeg finder mønsterværdigt, nemlig trappistinden søster Maria Gabriella af Enheden, som blev saligkåret 25. januar 198350. Søster Maria Gabriella viede på grund af sit kald til at leve afsondret fra verden sit liv til meditation og bøn centreret om det syttende kapitel i Johannesevangeliet og opofrede sit liv for kristen enhed. Dette er virkeligt al bøns hjørnesten: den totale og ubetingede opofrelse af ens liv til Faderen, gennem Sønnen i Helligånden. Søster Maria Gabriellas eksempel er lærerigt; det hjælper os til at forstå, at der ikke er særlige tider, situationer eller steder til bøn om enhed. Kristi bøn til Faderen er givet som et forbillede for enhver, altid og alle vegne.
|
50.Maria Sagheddu blev født i Dorgali (Sardinien) i 1914. 21 år gammel indtrådte hun i trappistindeklosteret i Grottaferrata. Gennem p. Paul Couturier's apostolske arbejde kom hun til at forstå nødvendigheden af bøn og åndelige ofre for de kristnes enhed. I 1936 i Bedeugen for de kristnes Enhed valgte hun at ofre sit liv for Kirkens enhed. Som følge af en alvorlig sygdom døde hun 23. april 1939. |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |