1-500 | 501-1000 | 1001-1328
Part,Chapter,Theme,Paragraph,Number
1 Fork, II,Frrd, 0,1 | Vatikankoncil bestemte, at der skulle udarbejdes "en
2 Fork, II,Frrd, 0,2 | og det er blevet muligt at genoptage katekumenatet.
3 Fork, II,Frrd, 0,3 | disse år aldrig ophørt med at have pastoral omsorg for
4 Fork, II,Frrd, 0,3 | pastorale retningslinier, ved at fremme uddannelsen af deres
5 Fork, II,Frrd, 0,3 | af deres præster og ved at opmuntre til forskning på
6 Fork, II,Frrd, 0,3 | bestræbelser har vist sig at være udbytterige og har
7 Fork, II,Frrd, 0,3 | Sakramenter, har vist sig at være særlig anvendelig i
8 Fork, II,Frrd, 0,4 | vigtigt princip, nemlig at katekesen skal ses som en
9 Fork, II,Frrd, 0,4 | foreslog sine deltagerne at gøre katekese til et tema
10 Fork, II,Frrd, 0,5 | dokument det igen slås fast, at missionsbefalingen til Kirken
11 Fork, II,Frrd, 0,6 | tid og i fremtiden. Efter at have set på, hvordan det
12 Fork, II,Frrd, 0,6 | foregående tyve år var gået med at føre Det andet Vatikankoncil
13 Fork, II,Frrd, 0,7 | nødvendiggjorde en revision af DCG for at tilpasse dette værdifulde
14 Fork, II,Frrd, 0,7 | tjeneste for hele kirken, at Pavestolen nu forsøger at
15 Fork, II,Frrd, 0,7 | at Pavestolen nu forsøger at sammenstille denne arv og
16 Fork, II,Frrd, 0,7 | tilrettelægge den systematisk for at gøre den anvendelig til
17 Fork, II,Frrd, 0,7 | kateketiske formål.~Arbejdet med at revidere DCG, der blev sat
18 Fork, II,Frrd, 0,7 | nuværende form forsøger DCG at nå til en balance mellem
19 Fork, II,Frrd, 0,8 | 8. Samtidig med, at DCG bibeholder den grundlæggende
20 Fork, II,Frrd, 0,8 | vilkår. Disse har til hensigt at understøtte missionen.~*
21 Fork, II,Frrd, 0,8 | Tradendae, og foreslår desuden at præcisere katekesens beskaffenhed;~*
22 Fork, II,Frrd, 0,8 | Normer og kriterier for at præsentere evangeliets budskab
23 Fork, II,Frrd, 0,8 | helt nyt, har til formål at præsentere den Katolske
24 Fork, II,Frrd, 0,8 | også blevet revideret for at formulere de vigtigste elementer
25 Fork, II,Frrd, 0,8 | af 1. klasse, den har til at fremme, organisere, føre
26 Fork, II,Frrd, 0,8 | Helligåndens virke og på, at Guds Ord, der er sået i
27 Fork, II,Frrd, 0,9 | direktoriet. Det forsøger at tilvejebringe de fundamentale
28 Fork, II,Frrd, 0,9 | som er i stand til bedre at orientere og koordinere
29 Fork, II,Frrd, 0,9 | hensigt var (og vedbliver med at være) at præsentere overvejelser
30 Fork, II,Frrd, 0,9 | og vedbliver med at være) at præsentere overvejelser
31 Fork, II,Frrd, 0,9 | skønnes egnede til effektivt at støtte katekesen, er noget,
32 Fork, II,Frrd, 0,10| 10. Det er indlysende, at ikke alle dele af direktoriet
33 Fork, II,Frrd, 0,11| sammenhæng. Det er klart, at direktoriet vil være nyttigt
34 Fork, II,Frrd, 0,11| formål med direktoriet er at være til hjælp ved udarbejdelsen
35 Fork, II,Frrd, 0,12| direktoriet er beregnet på at skulle benyttes af partikularkirker,
36 Fork, II,Frrd, 0,12| forskellige, er det klart, at der kun har kunnet tages
37 Fork, II,Frrd, 0,13| 13. Det er håbet, at offentliggørelsen af dette
38 Fork, II,Frrd, 0,13| pastorale behov. Det må håbes, at det vil sætte gang i yderligere
39 Fork, II,Frrd, 0,13| øvrigt, Brødre, bed for os, at Herrens ord må få frit løb
40 Indl, 0,Frrd, 1 | En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt
41 Indl, 0,Frrd, 1,14| med denne indledning er at udvikle en større bevidsthed
42 Indl, 0,Frrd, 1,14| kateketer om nødvendigheden af at holde sig den ager for øje,
43 Indl, 0,Frrd, 2 | En sædemand gik ud for at så" (Mark 4,4)~
44 Indl, 0,Frrd, 2,15| sædemanden, der går ud for at så, er evangeliseringens
45 Indl, 0,Frrd, 2,15| sendte disciplene ud for at så evangeliet i verden.
46 Indl, 0,Frrd, 2,15| Kirken ved sin Ånd, med at sprede Faderens ord videre
47 Indl, 0,Frrd, 2,15| falder på "klippegrund" uden at fæste rod; det falder "mellem
48 Indl, 0,Frrd, 2,15| Jesus det glædelige budskab, at Guds Rige er nær, trods
49 Indl, 0,Frrd, 2,15| imidlertid også opmærksom på, at Guds Ord kun vokser i et
50 Indl, 0,Frrd, 2,15| hjerte, der er beredt til at modtage det.~ ~ ~
51 Indl, 0,Frrd, 3,16| 16. Kirken vedbliver med at så Evangeliet i Guds ager.
52 Indl, 0,Frrd, 3,16| magt." Den kristne ved, at enhver menneskelig begivenhed -
53 Indl, 0,Frrd, 3,16| katekese, der er i stand til at indføre katekumener og dem,
54 Indl, 1, 0, 3,17 | frem for alt med dyb sorg, at en mangfoldighed af mænd
55 Indl, 1, 0, 3,17 | sociale lære, ønsker den at bevæge menneskers hjerter
56 Indl, 1, 0, 3,17 | forkærligheden for de fattige", så at dens tilstedeværelse i verden
57 Indl, 1, 0, 4,18 | værdighed. Den er klar over, at alle menneskerettigheder
58 Indl, 1, 0, 4,18 | og sociale tegn" for også at tage fat på kulturelle og
59 Indl, 1, 0, 4,18 | Den konstaterer med glæde, at "en gavnlig udvikling vinder
60 Indl, 1, 0, 4,18 | arbejde og uddannelse, til at stifte familie og deltage
61 Indl, 1, 0, 4,19 | som sit formål den opgave at vise ethvert menneskes umistelige
62 Indl, 1, 0, 4,19 | På en vis måde er det "at genopdage og få andre til
63 Indl, 1, 0, 4,19 | genopdage og få andre til at genopdage ethvert menneskes
64 Indl, 1, 0, 4,19 | lægfolket er kaldet til at yde menneskeslægten". Katekesen
65 Indl, 1, 0, 5,20 | 20. Sædemanden ved, at sædekornet på en bestemt
66 Indl, 1, 0, 5,20 | en bestemt jordbund, og at den må tage alle de elementer
67 Indl, 1, 0, 5,20 | som gør det muligt for den at bære frugt. Han ved også
68 Indl, 1, 0, 5,20 | bære frugt. Han ved også at nogle af disse elementer
69 Indl, 1, 0, 5,20 | og teknik har haft for, at den moderne kultur er opstået
70 Indl, 1, 0, 5,20 | voksende erkendelse af, at en sådan mentalitet er ude
71 Indl, 1, 0, 5,20 | mentalitet er ude af stand til at forklare alt. Naturvidenskabsfolk
72 Indl, 1, 0, 5,20 | Naturvidenskabsfolk indrømmer selv, at den eksperimentelle metode,
73 Indl, 1, 0, 5,20 | med en anden metode til at nå til viden, hvis man nogensinde
74 Indl, 1, 0, 5,20 | teori, for eksempel, viser, at symbolsk tænkning er i stand
75 Indl, 1, 0, 5,20 | tænkning er i stand til at give en adgang til menneskets
76 Indl, 1, 0, 5,20 | utilgængelig. En rationel måde at tænke på, der ikke tvedeler
77 Indl, 1, 0, 5,21 | voksende ønske om på ny at værdsætte oprindelige kulturer.
78 Indl, 1, 0, 5,21 | Hvorledes gribe sagen an for at forhindre, at den voksende
79 Indl, 1, 0, 5,21 | sagen an for at forhindre, at den voksende kulturelle
80 Indl, 1, 0, 5,21 | en stærk bevidsthed om, at traditionelle kulturer angribes
81 Indl, 1, 0, 5,21 | livsformer med det resultat, at den identitet og de værdier,
82 Indl, 1, 0, 5,22 | forklares ud fra sig selv, uden at det er nødvendigt at tage
83 Indl, 1, 0, 5,22 | uden at det er nødvendigt at tage sin tilflugt til Gud".
84 Indl, 1, 0, 5,22 | optagethed "ikke fri for at være tvetydig". Den udbredte
85 Indl, 1, 0, 5,23 | Kirkens opgave nummer ét at forkynde Gud og være hans
86 Indl, 1, 0, 5,23 | verden. Dette indebærer at gøre Guds sande ansigt og
87 Indl, 1, 0, 5,23 | åbenbaret i Jesus Kristus. For at udruste sådanne vidner er
88 Indl, 1, 0, 5,23 | det nødvendigt for Kirken at udvikle en helt igennem
89 Indl, 2, 0, 6,24 | Det er derfor nødvendigt at undersøge den almindelig
90 Indl, 2, 0, 6,24 | sidste årtier, vedbliver med at bære kærkommen frugt. Katekesen
91 Indl, 2, 0, 6,25 | ikke desto mindre nødt til at tage hensyn til, i hvilken
92 Indl, 2, 0, 6,25 | forsvundet i mange hjerter. Atter at vække disse mennesker til
93 Indl, 2, 0, 6,25 | mennesker er også nødt til at efterprøve og udvikle deres
94 Indl, 2, 0, 6,26 | hvem det - fordi de ønsker at virke for dialog med forskellige
95 Indl, 2, 0, 6,26 | deres side i henseende til at leve i nutidens samfund
96 Indl, 2, 0, 7,27 | 27. Det er vigtigt at overveje selve livet i det
97 Indl, 2, 0, 7,27 | første er det nødvendigt at se, hvordan Det andet Vatikankoncil
98 Indl, 2, 0, 7,28 | må imidlertid erkendes, at der midt i denne rigdom
99 Indl, 2, 0, 7,28 | sig "vanskeligheder med at acceptere Koncilet". Trods
100 Indl, 2, 0, 7,28 | ekklesiologi er følelsen af at høre til Kirken svækket,
101 Indl, 2, 0, 7,28 | sigte på dét haster det med at fremme og uddybe en ægte
102 Indl, 2, 0, 8,29 | karakter og dens evne til at skabe sikkert grundlag for
103 Indl, 2, 0, 8,29 | en klar bevidsthed om om, at katekesen må have en katekumenal
104 Indl, 2, 0, 8,29 | fungere som et middel til at kalde på en virkelig omvendelse;~*
105 Indl, 2, 0, 8,29 | fra læreembedet har dét at tænke kateketisk i vor tid
106 Indl, 2, 0, 8,30 | med særlig opmærksomhed at undersøge nogle problemer
107 Indl, 2, 0, 8,30 | undersøge nogle problemer for at finde ud af, hvordan de
108 Indl, 2, 0, 8,30 | som altid er et forsøg på at fremme fællesskab med Jesus
109 Indl, 2, 0, 8,30 | Kristus, er det nødvendigt at nå til en mere velafbalanceret
110 Indl, 2, 0, 8,30 | på hans guddommelighed, at virkeligheden af det menneskevordne
111 Indl, 2, 0, 8,30 | er det gået hurtigt med at udbrede katekismer og tekster,
112 Indl, 2, 0, 8,30 | betoninger er så afvigende, at det kan skade den holden
113 Indl, 2, 0, 8,30 | troen. Det er stadig let at falde i en 'indhold-metode'
114 Indl, 2, 0, 8,30 | troens tjeneste, er det svært at vide, hvordan man skal videregive
115 Indl, 2, 0, 8,30 | oplæringen af lægfolk til at være kristne vidner, til
116 Indl, 2, 0, 8,30 | være kristne vidner, til at gå ind i interreligiøs dialog
117 Indl, 2, 0, 8,30 | interreligiøs dialog og til at leve op til deres verdslige
118 Indl, 2, 0, 8,30 | ikke desto mindre stadig at være svag og utilstrækkelig.
119 Indl, 3, 0, 8,31 | 31. Efter at have undersøgt jorden sender
120 Indl, 3, 0, 8,31 | sædemanden sine arbejdere ud for at forkynde evangeliet over
121 Indl, 3, 0, 8,31 | tegn og forlanger af dem, at de skal undergå den specielle
122 Indl, 3, 0, 8,31 | forberedelse, der er nødvendig for at gennemføre udsæden.~ ~ ~
123 Indl, 3, 0, 9,32 | evangeliseringen, er det nødvendigt, at vi opdager, "hvad der kan
124 Indl, 3, 0, 9,32 | nødvendigt, søger Kirken at opdage meningen med den
125 Indl, 3, 0, 10,33 | 33. For at lade sin vitalitet komme
126 Indl, 3, 0, 10,33 | der har været og vedbliver at være dens privilegerede
127 Indl, 3, 0, 10,33 | som sin fornemste opgave at forberede og uddanne kateketer
128 I | navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har
129 I, 0, 0, 11,34 | Faderen Helligånden, for at den indefra kan fuldende
130 I, 0, 0, 11,34 | fuldende frelsesværket, og for at den kan anspore Jesu disciple
131 I, 0, 0, 11,34 | anspore Jesu disciple til at fortsætte missionen til
132 I, 0, 0, 11,34 | vidt og bredt om glæden ved at høre til det Rige, om dets
133 I, 0, 0, 12,35 | første del har til hensigt at præcisere, hvad katekese
134 I, 0, 0, 12,35 | pædagogik, der skal anvendes for at nå dens mål.~
135 I, 1 | åndelige velsignelse... ved at lade os kende sin viljes
136 I, 1 | frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus,
137 I, 1, 0, 13,36 | sit kald er i stand til at kende Gud, når det lytter
138 I, 1, 0, 13,36 | budskab, er i stand til at nå til visheden om Guds
139 I, 1, 0, 13,36 | selv som én, der ønsker at meddele sig selv, idet han
140 I, 1, 0, 13,36 | i sin godhed og visdom at åbenbare sig selv og kundgøre
141 I, 1, 0, 13,36 | hemmelighed [for mennesker]... for at indbyde dem til fællesskab
142 I, 1, 0, 13,37 | det definitive kald til at samle alle Guds spredte
143 I, 1, 0, 14,38 | 38. For at åbenbare sig for mennesket
144 I, 1, 0, 14,38 | begivenheder og ord for at meddele sin plan; han gør
145 I, 1, 0, 14,38 | progressivt og trinvist, for at komme nærmere og nærmere
146 I, 1, 0, 14,38 | faktisk på en sådan måde, at mennesket når til kendskab
147 I, 1, 0, 14,39 | videre; den er forpligtet til at forkynde og fortælle dem
148 I, 1, 0, 14,39 | eftersom det er i dem, at Guds plan for verdens frelse
149 I, 1, 0, 15,40 | selv-åbenbaring til fuldendelse ved at sende sin egen Søn:~"Ved
150 I, 1, 0, 15,40 | de døde, og til sidst ved at udsende sandhedens Ånd fuldender [
151 I, 1, 0, 15,41 | Det er katekesens opgave at vise, hvem Jesus Kristus
152 I, 1, 0, 15,41 | liv og hans gerning, og at den kristne tro består i
153 I, 1, 0, 15,41 | den kristne tro består i at følge hans person. Som følge
154 I, 1, 0, 15,41 | liv og lære'".~Det faktum, at Jesus Kristus er åbenbaringens
155 I, 1, 0, 16,42 | menneskeslægten: "Gud... vil, at alle mennesker skal frelses
156 I, 1, 0, 16,42 | frelsesvilje har Gud bestemt, at åbenbaringen skal videregives
157 I, 1, 0, 16,43 | 43. For at fuldbyrde denne guddommelige
158 I, 1, 0, 16,43 | Faderen og udsendte dem til at prædike evangeliet til hele
159 I, 1, 0, 16,43 | troende, har ansvaret for, at den bevares og gives videre.
160 I, 1, 0, 16,43 | frugtbargøres den bestandigt at Helligånden. Ånden får den
161 I, 1, 0, 16,43 | Ånden får den bestandigt til at vokse i dens forståelse
162 I, 1, 0, 16,43 | den kraft til arbejdet med at forkynde evangeliet overalt
163 I, 1, 0, 16,44 | den funktion "autentisk at fortolke Guds Ord".~ ~
164 I, 1, 0, 16,45 | gave lykkes det mennesket at nå frem til at betragte
165 I, 1, 0, 16,45 | mennesket at nå frem til at betragte og at finde glæde
166 I, 1, 0, 16,45 | frem til at betragte og at finde glæde i den kærlighedens
167 I, 1, 0, 17,46 | Kirken er til med "den opgave at forkynde evangeliet" , det
168 I, 1, 0, 17,46 | evangeliet" , det vil sige "at bringe det glædelige budskab
169 I, 1, 0, 17,46 | Jesu missionsbefaling om at evangelisere har forskellige
170 I, 1, 0, 17,46 | er en tilbøjelighed til at identificere dem med evangeliseringen
171 I, 1, 0, 17,46 | Her ligger en risiko for at forarme eller endda forvrænge
172 I, 1, 0, 18,47 | 47.Samtidigt med, at Kirken altid i sig indeholder
173 I, 1, 0, 18,48 | folkeslagene om den nye måde at være og leve på, som karakteriserer
174 I, 1, 0, 18,48 | igen slår ind på vejen til at følge ham, idet den indlemmer
175 I, 1, 0, 18,48 | bestandigt til mission ved at sende alle Kristi disciple
176 I, 1, 0, 18,48 | alle Kristi disciple ud for at forkynde evangeliet i ord
177 I, 1, 0, 18,49 | for dem, der trænger til at fuldende eller bearbejde
178 I, 1, 0, 19,50 | nødvendigvis også til bestandigt at næres af Guds Ord, for at
179 I, 1, 0, 19,50 | at næres af Guds Ord, for at de kan vokse i deres kristne
180 I, 1, 0, 19,50 | åbenbaringen, gennem Kirken, ved at benytte menneskelige ord.
181 I, 1, 0, 19,50 | gjort og fortsætter med at gøre, især i liturgien;
182 I, 1, 0, 19,50 | Helligånden benytter for at fortsætte dialogen med menneskeheden.
183 I, 1, 0, 19,50 | Kirken - i sit ønske om at præsentere Guds Ord på den
184 I, 1, 0, 20,51 | dem, der har valgt ikke at tro; til de kristne, der
185 I, 1, 0, 20,51 | Guds nåde tilskyndes til at beslutte at følge Jesus, "
186 I, 1, 0, 20,51 | tilskyndes til at beslutte at følge Jesus, "indføres i
187 I, 1, 0, 20,51 | indføringssakramenterne, hvad enten de er ved at skulle modtages eller allerede
188 I, 1, 0, 20,51 | katekesen af voksne, der ønsker at vende tilbage til troen,
189 I, 1, 0, 20,51 | af dem, der har brug for at fuldende deres indføring;
190 I, 1, 0, 20,51 | har brug for bestandigt at nære og uddybe deres tro
191 I, 1, 0, 20,51 | teologiske funktion~Denne søger at udvikle forståelse af troen
192 I, 1, 0, 20,51 | vil sig med tro, der søger at forstå. For at teologien
193 I, 1, 0, 20,51 | der søger at forstå. For at teologien skal opfylde denne
194 I, 1, 0, 20,51 | funktion, er den nødt til at stille sig ansigt til ansigt
195 I, 1, 0, 20,52 | ofte, af pastorale grunde, at vigtige former af ordets
196 I, 1, 0, 21,53 | 53. Ved at forkynde det glædelige budskab
197 I, 1, 0, 21,53 | Mark.1,15) vedbliver med at lyde i dag ved hjælp af
198 I, 1, 0, 21,53 | person og beslutningen om at gå i hans fodspor. Tro er
199 I, 1, 0, 21,53 | permanent forpligtelse til at tænke ligesom han, til at
200 I, 1, 0, 21,53 | at tænke ligesom han, til at dømme ligesom han og leve,
201 I, 1, 0, 21,54 | til denne åbenbaring".~"At tro har således en dobbelt
202 I, 1, 0, 21,55 | det får den troende til at leve den omvendelse. Denne
203 I, 1, 0, 21,55 | hvad mennesket er. Ved at møde Jesus Kristus og ved
204 I, 1, 0, 21,55 | møde Jesus Kristus og ved at holde fast ved ham ser mennesket
205 I, 1, 0, 21,55 | indre glæde, der består i at acceptere og tro sandheden".
206 I, 1, 0, 22,56 | gave, der er bestemt til at vokse i troendes hjerter.
207 I, 1, 0, 22,56 | vokse i troendes hjerter. At slutte sig til Kristus er
208 I, 1, 0, 22,56 | voksen, der stræber mod at blive et "fuldvoksent menneske",
209 I, 1, 0, 22,56 | religioner, som et resultat at den første forkyndelse af
210 I, 1, 0, 22,56 | forberedelse", tilbøjelighed til at tro, "religiøs søgen". Kirken
211 I, 1, 0, 22,56 | periode med granskning for at blive forvandlet til et
212 I, 1, 0, 22,56 | til Kristus og viljen til at gå i hans fodspor. Dette "
213 I, 1, 0, 22,56 | vækker i troende et ønske om at kende ham grundigere og
214 I, 1, 0, 22,56 | disciple er da rede til at aflægge en udtrykkelig,
215 I, 1, 0, 22,56 | bygning, der er bestemt til at vokse. De døbte, der altid
216 I, 1, 0, 22,56 | oplæring i troen, forsøger at virkeliggøre Kristi ønske: "
217 I, 1, 0, 22,57 | kaldet til tro; katekesen ved at give et grundlag for omvendelse
218 I, 1, 0, 22,57 | understreges, er karakteriseret ved at være den nødvendige næring,
219 I, 1, 0, 22,57 | døbt voksen behøver for at kunne leve.~ ~ ~
220 I, 1, 0, 23,58 | panorama, hvori det er muligt at skelne tre grundlæggende
221 I, 1, 0, 23,58 | fællesskaber, der er modne nok til at kunne legemliggøre troen
222 I, 1, 0, 23,58 | består i den kendsgerning, at den er rettet til ikke-kristne
223 I, 1, 0, 23,58 | sammenhænge er det vitalt, at katekese for børn, halvvoksne
224 I, 1, 0, 23,58 | indføring, som tillader dem at blive voksne med enmoden
225 I, 1, 0, 23,58 | ligger i den kendsgerning, at missions-aktiviteten er
226 I, 1, 0, 24,59 | hinanden, og det er forkert at betragte dem som ens. En
227 I, 1, 0, 24,59 | lokalkirker meget ofte nødt til at henvende sig til hele panoramaet
228 I, 1, 0, 24,59 | missionsaktivitet, og det er utænkeligt at bygge barrierer mellem dem
229 I, 1, 0, 24,59 | inspirerer de andre".~For derfor at nå til en gensidig berigelse
230 I, 1, 0, 24,59 | samtidigt, er det nyttigt at huske:~* Mission ad gentes,
231 I, 1, 0, 24,59 | gentes', som fortsætter med at være missions-aktivitetens
232 I, 1, 0, 24,59 | mod den". Dette indebærer, at katekesen af andre aldersgrupper
233 I, 1, 0, 24,59 | program, der er egnet til at imødekomme bispedømmers
234 I, 2, 0, 25,61 | ligegyldighed. Dens funktioner er at forkynde evangeliet og kalde
235 I, 2, 0, 25,61 | enhver kristen er kaldet til at udføre, er del af det "Gå",
236 I, 2, 0, 25,62 | Alligevel er det ikke altid nemt at definere disse aktiviteters
237 I, 2, 0, 25,62 | ønsker Kirken sædvanligvis, at det første stadium i den
238 I, 2, 0, 25,62 | kateketiske proces vies til at sikre, at omvendelse har
239 I, 2, 0, 25,62 | proces vies til at sikre, at omvendelse har fundet sted.
240 I, 2, 0, 25,62 | afgjort valg af tro. Kun ved at begynde med omvendelse og
241 I, 2, 0, 25,62 | troen.~Den kendsgerning, at katekesen i det mindste
242 I, 2, 0, 25,62 | katekesen i det mindste til at begynde med har et missionerende
243 I, 2, 0, 25,62 | ikke en partikularkirke fra at sætte gang i et institutionaliseret
244 I, 2, 0, 25,62 | forkyndelse for mere direkte at adlyde Jesu missionsbefaling.
245 I, 2, 1, 1,63 | Kirkens mission og bemærker, at evangelisering er en rig,
246 I, 2, 1, 1,63 | evangeliseringsprocessen". Dette betyder, at der er aktiviteter, der "
247 I, 2, 1, 1,63 | livsstil. Dette betyder "at føre eleverne ind i det
248 I, 2, 1, 1,64 | Ved på forskellige måder at udføre ordets tjenestes
249 I, 2, 1, 1,64 | med på forskellige planer at bygge videre på dette grundlag.~
250 I, 2, 1, 1,64 | kunne få hele bygningen til at styrte sammen.~Faktisk, "[
251 I, 2, 1, 2,65 | han befalede sine disciple at gøre alle folkeslag til
252 I, 2, 1, 2,65 | døbe dem. "Sendelsen til at døbe, og dermed den sakramentale
253 I, 2, 1, 2,65 | indbefattet i sendelsen til at evangelisere".~De, der har
254 I, 2, 1, 2,65 | oplært i troen, befries ved at modtage indføringssakramenterne (
255 I, 2, 1, 2,65 | begraves og opstår de; ved at de modtager Helligånden,
256 I, 2, 1, 2,66 | aktivitets formål er netop dette: at opmuntre til en levende,
257 I, 2, 1, 2,66 | frugtbar bekendelse af tro. For at opnå dette videregiver Kirken
258 I, 2, 1, 2,66 | evangeliet, sin tro, for at de kan tilegne sig og bekende
259 I, 2, 1, 3,67 | visse særpræg i kraft af at være et "væsentligt moment"
260 I, 2, 1, 3,67 | hjælper Kristi discipel til at forvandle det gamle menneske
261 I, 2, 1, 3,67 | forvandle det gamle menneske for at påtage sig de ansvar, der
262 I, 2, 1, 3,67 | følger med dåben og til at bekende troen "af hele sit
263 I, 2, 1, 3,67 | og gør det muligt for dem at modtage mere solid næring
264 I, 2, 1, 3,68 | sædvanligt" for den kristne, uden at komme ind på kontroversielle
265 I, 2, 1, 3,68 | katekumenat, burde tjene til at inspirere andre former for
266 I, 2, 2, 1,69 | grundlæggende katekese. For at støtte denne proces, er
267 I, 2, 2, 1,69 | proces, er det nødvendigt at have et kristent fællesskab,
268 I, 2, 2, 1,69 | troen: "Katekesen risikerer at blive ufrugtbar, hvis ikke
269 I, 2, 2, 1,69 | forvandles til sidst, til at de bliver helt integreret
270 I, 2, 2, 1,70 | handling virker således at "fællesskabets" gave og "
271 I, 2, 2, 1,70 | den enkelte kristne for at ledsage ham eller hendes
272 I, 2, 2, 1,70 | fællesskab som sådant, for at det kan modnes også i sit
273 I, 2, 2, 1,70 | er en uophørlig appel: "At de alle må være ét, ligesom
274 I, 2, 2, 1,70 | fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for
275 I, 2, 2, 1,70 | de også må være i os, for at verden skal tro, at du har
276 I, 2, 2, 1,70 | for at verden skal tro, at du har udsendt mig". At
277 I, 2, 2, 1,70 | at du har udsendt mig". At nærme sig dette ideal, lidt
278 I, 2, 2, 1,70 | disciple til hver dag på ny at begynde deres åndelige vandring
279 I, 2, 2, 2,71 | levende tro, der hjælper til at opdage den guddommelige
280 I, 2, 2, 2,71 | dens vigtigste formål er at tolke disse virkeligheder
281 I, 2, 2, 2,71 | disse virkeligheder ved at påvise deres overensstemmelse
282 I, 2, 2, 2,71 | forbereder til sakramenterne ved at skabe en dybere forståelse
283 I, 2, 2, 2,71 | Lejlighedsvis katekese, som forsøger at tolke omstændigheder i forbindelse
284 I, 2, 2, 2,71 | socialt liv og hjælpe til at leve dem i troens lys.~*
285 I, 2, 2, 2,71 | åndelig udvikling, som søger at forstærke overbevisningen,
286 I, 2, 2, 2,71 | bøn og i forpligtelsen til at følge Kristus.~* En systematisk
287 I, 2, 2, 2,71 | teologi, for således virkeligt at oplære i troen, opmuntre
288 I, 2, 2, 2,71 | udruste den kristne ved at give grund til håb i den
289 I, 2, 2, 2,71 | forstand er det rimeligt at kalde en sådan undervisning
290 I, 2, 2, 2,72 | er fundamentalt vigtigt, at indførende katekese til
291 I, 2, 2, 2,72 | kateketiske bestræbelse, således at partikularkirken kan vokse
292 I, 2, 2, 2,72 | kilder. "Det er også vigtigt, at børne- og ungdomskatekesen,
293 I, 2, 2, 2,72 | rum... man må sørge for, at de supplerer hinanden fuldkomment".~
294 I, 2, 3, 1,73 | en absolut nødvendighed at skelne mellem religionsundervisning
295 I, 2, 3, 1,73 | beskaffenhed, er den kendsgerning, at det er dens opgave at gennemtrænge
296 I, 2, 3, 1,73 | kendsgerning, at det er dens opgave at gennemtrænge et bestemt
297 I, 2, 3, 1,73 | dynamiske sæd og forsøger at "integrere de andre elementer
298 I, 2, 3, 1,73 | uddannelsestrin, de er på, og således at deres kultur harmoniseres
299 I, 2, 3, 1,73 | Det er derfor nødvendigt, at religionsundervisningen
300 I, 2, 3, 2,74 | sin rette beskaffenhed, at lægge vægt på forskellige
301 I, 2, 3, 2,74 | sognekatekese.~Det er ikke muligt at indskrænke de forskellige
302 I, 2, 3, 2,74 | er imidlertid nødvendigt, at der gøres forsøg på at religionsundervisning
303 I, 2, 3, 2,74 | at der gøres forsøg på at religionsundervisning i
304 I, 2, 3, 2,74 | ret til sandt og sikkert at lære den religion, som de
305 I, 2, 3, 2,74 | tilhører. Denne ret til at kende Kristus og det frelsesbudskab,
306 I, 2, 3, 2,75 | religionsundervisningen dem til at forstå det kristne budskab
307 I, 2, 3, 2,75 | kristne budskab bedre ved at sætte det i forbindelse
308 I, 2, 3, 2,75 | religionsundervisningen også få mulighed for at opdage, hvad tro på Jesus
309 I, 2, 3, 2,75 | giver dem lejlighed til at undersøge deres eget valg
310 I, 2, 3, 3,76 | tages i betragtning for at gå til værks realistisk
311 I, 3, 0, 3,77 | 77. Efter at have skitseret katekesens
312 I, 3, 0, 3,77 | beskaffenhed, det vil sige, at den, der har fuldmagt til
313 I, 3, 0, 3,77 | den, der har fuldmagt til at katekisere, Kirken besjælet
314 I, 3, 0, 4,78 | Helligånden, er sendt for at undervise i tro. Kirken
315 I, 3, 0, 4,78 | alle dem, der har besluttet at følge Jesus Kristus. Denne
316 I, 3, 0, 4,78 | som skal katekiseres, for at nære deres dybeste livserfaring.
317 I, 3, 0, 4,79 | 79. Ved at vidergive tro og nyt liv
318 I, 3, 0, 5,80 | katekesens endelige mål at bringe mennesker ikke blot
319 I, 3, 0, 5,80 | evangeliet, søger katekesen at befæste og modne denne første
320 I, 3, 0, 5,80 | tilslutning. Den har i sinde at hjælpe den, der lige er
321 I, 3, 0, 5,80 | lige er konverteret, til "at lære denne Kristus, som
322 I, 3, 0, 5,80 | har betroet sig til, bedre at kende: forstå hans 'mysterium'
323 I, 3, 0, 5,81 | af sig selv disciplen til at forene sig med alt, hvad
324 I, 3, 0, 5,81 | søstre, hvis lod han ønskede at dele.~ ~ ~
325 I, 3, 0, 6,82 | den første omvendelse for at gøre den til en levende,
326 I, 3, 0, 6,82 | Vedvarende katekese hjælper til at modne denne bekendelse af
327 I, 3, 0, 6,82 | bekendelse af troen, til at forkynde den i eukaristien
328 I, 3, 0, 6,82 | den i eukaristien og til at forny de forpligtelser,
329 I, 3, 0, 6,82 | medfører. Det er vigtigt, at katekesen virkeligt forener
330 I, 3, 0, 6,82 | så der ikke er to måder at udtrykke den kristne tro
331 I, 3, 0, 6,82 | og er således befriet fra at være slave af noget som
332 I, 3, 0, 6,82 | nogen som helst lænker. Ved at bekende troen på Treenigheden,
333 I, 3, 0, 6,82 | Kristi discipel på én gang, at kærlighed til Gud og til
334 I, 3, 0, 6,83 | nødvendigvis hinanden. Ved at forene sin bekendelse af
335 I, 3, 0, 6,83 | kristne i Kirkens opgave, at være det "universelle frelses-sakramente"
336 I, 3, 0, 7,84 | forbundne aktiviteter. For at udføre dem er katekesen
337 I, 3, 0, 7,84 | dimensioner: "Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder" (
338 I, 3, 0, 7,84 | Matt.13,11). Han lærte dem at bede ("Når I beder, skal
339 I, 3, 0, 7,84 | indre dynamik kræver troen at blive kendt, fejret, levet
340 I, 3, 0, 7,84 | Det andet Vatikankoncil, at den "oplyser og styrker
341 I, 3, 0, 8 | for katekesen: hjælpe til at kende, fejre og overveje
342 I, 3, 0, 8,85 | har mødt Kristus, ønsker at kende ham så godt som muligt
343 I, 3, 0, 8,85 | godt som muligt og også at kende Faderens plan, som
344 I, 3, 0, 8,85 | menneske har til et andet, at dette menneske ønsker at
345 I, 3, 0, 8,85 | at dette menneske ønsker at kende den anden endnu mere.
346 I, 3, 0, 8,85 | guddommelige plan", ved at præsentere Jesu disciple
347 I, 3, 0, 8,85 | som er "det langt højere at kende: Kristus Jesus". Ved
348 I, 3, 0, 8,85 | kende: Kristus Jesus". Ved at uddybe kendskabet til troen,
349 I, 3, 0, 8,85 | troslivet, men udruster det til at forklare sig for verden.
350 I, 3, 0, 8,85 | Skriften og af Kirkens tro, er at føre denne opgave ud i livet.~*
351 I, 3, 0, 8,85 | Kirken ønsker brændende, at alle de kristne føres frem
352 I, 3, 0, 8,85 | katekesen, samtidigt med at den arbejder for større
353 I, 3, 0, 8,85 | taksigelse, til anger, til at bede tillidsfuldt, til fællesskabs-ånd,
354 I, 3, 0, 8,85 | til fællesskabs-ånd, til at forstå trosbekendelsernes
355 I, 3, 0, 8,85 | Jesus Kristus indebærer at gå i hans fodspor. Katekesen
356 I, 3, 0, 8,85 | evangeliets krav.~* Undervisning i at bede~Fællesskab med Jesus
357 I, 3, 0, 8,85 | Kristus leder disciplene til at antage den bøns- og meditationsholdning,
358 I, 3, 0, 8,85 | som Mesteren selv havde. At lære at bede med Jesus er
359 I, 3, 0, 8,85 | Mesteren selv havde. At lære at bede med Jesus er at bede
360 I, 3, 0, 8,85 | lære at bede med Jesus er at bede med de samme følelser,
361 I, 3, 0, 8,85 | forbilledet for al kristen bøn. At "række Fader vor videre"
362 I, 3, 0, 9,86 | forbereder den kristne til at leve i fællesskab og til
363 I, 3, 0, 9,86 | leve i fællesskab og til at deltage aktivt i Kirkens
364 I, 3, 0, 9,86 | andet Vatikankoncil viser, at det er nødvendigt for præster
365 I, 3, 0, 9,86 | er nødvendigt for præster at danne "et ægte kristent
366 I, 3, 0, 9,86 | samfund" og for katekumener at "lære aktivt at arbejde
367 I, 3, 0, 9,86 | katekumener at "lære aktivt at arbejde med på at forkynde
368 I, 3, 0, 9,86 | aktivt at arbejde med på at forkynde evangeliet og på
369 I, 3, 0, 9,86 | forkynde evangeliet og på at opbygge Kirken".~* Oplæring
370 I, 3, 0, 9,86 | spontant. Det er nødvendigt at udvikle det omhyggeligt.
371 I, 3, 0, 9,86 | det er katekesens opgave at indskærpe: enfoldighedens
372 I, 3, 0, 9,86 | på jorden bliver enige om at bede om..." Matt. 18,19);
373 I, 3, 0, 9,86 | Joh.13,34).~ ~b)Ved at udvikle denne sans for fællesskab
374 I, 3, 0, 9,86 | missionerende dimension. Denne søger at udruste Jesu disciple til
375 I, 3, 0, 9,86 | udruste Jesu disciple til at være til stede som kristne
376 I, 3, 0, 9,86 | forbereder dem også til at samarbejde i de forskellige
377 I, 3, 0, 9,86 | beskaffenhed. Det er også vigtigt, at der gøres alt for at opmuntre
378 I, 3, 0, 9,86 | vigtigt, at der gøres alt for at opmuntre til præstekald
379 I, 3, 0, 9,86 | ordensliv og apostolisk liv og at vække specielle kald til
380 I, 3, 0, 9,86 | da han sendte dem ud for at missionere, er netop de
381 I, 3, 0, 9,86 | belønning end glæde ved at arbejde for Guds Rige.~ ~
382 I, 3, 0, 9,86 | den troende i stand til at føre en meningsfyldt dialog
383 I, 3, 0, 9,86 | tilhængere. Katekesen viser, at forbindelsen mellem Kirken
384 I, 3, 0, 9,86 | Katekesen hjælper til at forsone og samtidig skelne
385 I, 3, 0, 9,86 | Det er faktisk sådan, "at dialog ikke fritager for
386 I, 3, 0, 10,87 | dette sted er det belejligt at fremsætte nogle bemærkninger.~*
387 I, 3, 0, 10,87 | legemes vitalitet beror på, at alle dets organer fungerer
388 I, 3, 0, 10,87 | det kristne livs modning, at det udvikles i alle dets
389 I, 3, 0, 10,87 | liturgisk oplæring. Samtidig med at den væsentligt er religiøs
390 I, 3, 0, 10,87 | etisk forvandling.~* For at udføre sine opgaver benytter
391 I, 3, 0, 10,87 | oplæring ligeså meget som for at blive givet og modtaget.
392 I, 3, 0, 10,87 | er det meget vigtigt, at katekesen bibeholder alle
393 I, 3, 0, 11,88 | præ-katekumenatet, karakteriseret ved at være det sted, hvor den
394 I, 3, 0, 11,89 | der hjælper de nydøbte til at interiorisere disse sakramenter
395 I, 3, 0, 11,89 | patristiske koncept vedbliver med at kaste lys over det nuværende
396 I, 3, 0, 11,89 | for dem, der har besluttet at følge Kristus, er den særdeles
397 I, 3, 0, 12,90 | 90. Forudsat at missio ad gentes er mønstret
398 I, 3, 0, 12,90 | aktivitet. Det er derfor nyttigt at betone de elementer af katekumenatet,
399 I, 3, 0, 12,90 | Det må dog forudsættes, at der er en fundamental forskel
400 I, 3, 0, 12,91 | med i Kirkens katolicitet at optage autentiske "ordets
401 I, 3, 0, 12,91 | fællesskab.~Uden slavisk at efterligne dåbs-katekumenatets
402 I, 3, 0, 12,91 | dåbs-katekumenatets struktur og ved at anerkende deres dåbs gyldighed
403 I, 3, 0, 12,91 | efter dåben imidlertid vel i at lade sig inspirere af "denne
404 I, 3, 0, 12,91 | liv", og tillade sig selv at blive beriget af disse vigtigste
405 II | dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste
406 II | hvad jeg selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder
407 II | synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han
408 II | Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje
409 II, 0, 0, 12,92 | tilfælde består troen i at tro Guds Ord og overgive
410 II, 0, 0, 12,92 | troen i dens stræben efter at forstå ordets mysterium
411 II, 0, 0, 12,93 | som katekesen må følge for at finde, formulere og fremlægge
412 II, 0, 0, 12,93 | ordets tjeneste bestemt at til fremstille evangeliets
413 II, 0, 0, 12,93 | iagttagelser, der kan hjælpe til at assimilere og inkorporere
414 II, 0, 0, 12,93 | hjælpe partikularkirker med at udarbejde katekismer, der,
415 II, 0, 0, 12,93 | katekismer, der, samtidigt med at de bygger på den Katolske
416 II, 0, 0, 12,93 | også tager hensyn til, at forhold og kulturer er forskellige.~
417 II, 1, 0, 13,94 | denne Ordets rigdom. De ved, at Ordet er Jesus Kristus,
418 II, 1, 0, 13,94 | Ordet der blev menneske, og at hans stemme vedbliver med
419 II, 1, 0, 13,94 | hans stemme vedbliver med at lyde i Kirken og i verden
420 II, 1, 0, 13,94 | således udtrykkes det uden at ophøre med at være Guds
421 II, 1, 0, 13,94 | udtrykkes det uden at ophøre med at være Guds Ord i menneskelige
422 II, 1, 0, 14,95 | som hjælper de troende til at gøre fremskridt i deres
423 II, 1, 0, 14,96 | der består i autentisk at fortolke Guds Ord", , og
424 II, 1, 0, 14,96 | fortolke Guds Ord", , og ved at gøre dette opfylder det
425 II, 1, 0, 15,98 | betyder for det første, at "i katekesens centrum finder
426 II, 1, 0, 15,98 | katekeses fundamentale opgave at præsentere Kristus og alt
427 II, 1, 0, 15,98 | betyder kristocentricitet, at Kristus er "frelseshistoriens
428 II, 1, 0, 15,98 | menneskehedens historie". Ved at vise, at Kristus er den
429 II, 1, 0, 15,98 | historie". Ved at vise, at Kristus er den endelige
430 II, 1, 0, 15,98 | budskab den kristne til at finde sin plads i historien
431 II, 1, 0, 15,98 | Kristocentricitet betyder desuden, at evangeliets budskab ikke
432 II, 1, 0, 15,98 | forpligter katekesen til at videregive, hvad Jesus lærte
433 II, 1, 0, 15,98 | osv. uden på nogen måde at ændre hans tankegang.~Evangelierne,
434 II, 1, 0, 16,99 | Helligånden, som han ved, at han er salvet af. Han er '
435 II, 1, 0, 16,100 | katekesen til blandt andet at være opmærksom på følgende
436 II, 1, 0, 16,100 | af Jesus, mysteriet med at være én i væsen og tre i
437 II, 1, 0, 16,100 | implikationer for menneskers liv. At bekende troen på én Gud
438 II, 1, 0, 16,100 | troen på én Gud betyder, at "mennesket ikke på absolut
439 II, 1, 0, 16,100 | magt". Det indebærer også, at menneskeheden, skabt i Guds
440 II, 1, 0, 16,100 | personer", er kaldet til at være et broderligt samfund,
441 II, 1, 0, 17,101 | og det onde og glæden ved at kende Gud og være kendt
442 II, 1, 0, 17,101 | og være kendt af ham, ved at skue og høre ham til". Katekesen
443 II, 1, 0, 17,101 | centralt i Jesu prædiken. Ved at gøre således bliver budskabet "
444 II, 1, 0, 17,102 | 102. Ved at fremdrage evangeliets kerygma
445 II, 1, 0, 17,102 | åbenbarer med Guds Rige, at Gud ikke er et fjernt uopnåeligt
446 II, 1, 0, 17,102 | Jesus viser på samme tid, at Gud med sit riges komme,
447 II, 1, 0, 17,102 | sit riges komme, tilbyder at skænke total frelse, befrier
448 II, 1, 0, 17,102 | giver barnekår, og ved at besejre døden, lover han
449 II, 1, 0, 17,102 | forkynder Guds retfærdighed ved at bebude Guds Rige: han forkynder
450 II, 1, 0, 17,102 | denne dom med dens magt til at forme menneskers samvittighed
451 II, 1, 0, 17,102 | til dem, der kæmper for at genindføre den; til dem,
452 II, 1, 0, 17,102 | Kaldet til omvendelse og til at tro på Guds riges evangelium -
453 II, 1, 0, 17,102 | katekesen.~* Jesus erklærer, at Guds Rige er indvarslet
454 II, 1, 0, 17,102 | Han åbenbarer faktisk, at han selv, som Herre, påtager
455 II, 1, 0, 17,102 | som Herre, påtager sig at virkeliggøre riget, indtil
456 II, 1, 0, 17,102 | Jesus viser ligeledes, at hans disciples fællesskab,
457 II, 1, 0, 17,102 | gær i dejen, ønsker den at Guds Rige vokser i verden
458 II, 1, 0, 17,102 | Endelig viser Jesus, at menneskehedens historie
459 II, 1, 0, 18,103 | energisk og ihærdigt kæmper for at overvinde alt det, der fordømmer
460 II, 1, 0, 18,103 | det, der fordømmer dem til at leve i livets randzone:
461 II, 1, 0, 18,103 | sendelse har Kirken "pligt til at forkynde befrielsen til
462 II, 1, 0, 18,103 | døtre; den har pligt til at medvirke til, at denne befrielse
463 II, 1, 0, 18,103 | pligt til at medvirke til, at denne befrielse bliver til
464 II, 1, 0, 18,103 | bliver til virkelighed, til at vidne om den, til at den
465 II, 1, 0, 18,103 | til at vidne om den, til at den bliver total".~ ~
466 II, 1, 0, 18,104 | 104. For at forberede kristne til denne
467 II, 1, 0, 18,104 | frihedsbudskabet i forventningen om "at evangelieforkyndelsens egentlige
468 II, 1, 0, 18,104 | verden og vedbliver med at befri den; dette er kilden
469 II, 1, 0, 18,104 | kærlighedsbud;~* samtidigt med at katekesen arbejder med at
470 II, 1, 0, 18,104 | at katekesen arbejder med at sætte gang i mission skal
471 II, 1, 0, 18,104 | fattige", hvad der "langt fra at være et tegn på individualisme
472 II, 1, 0, 19,105 | der skal døbes, er, efter at deres navn er nævnt: "Hvad
473 II, 1, 0, 19,105 | opdaget evangeliet og ønsker at kende det bedre, forstår,
474 II, 1, 0, 19,105 | kende det bedre, forstår, at det lever i troendes hjerter.
475 II, 1, 0, 19,105 | andet end processen med at videregive evangeliet, som
476 II, 1, 0, 19,105 | teologernes, som har hjulpet til at gøre den mere forståelig;
477 II, 1, 0, 19,106 | og bevirker en viden om at høre til et stort fællesskab,
478 II, 1, 0, 20,107 | der er blevet sendt ud for at missionere. Det er endnu
479 II, 1, 0, 20,108 | historiske karakter kræver, at katekesen lægger mærke til
480 II, 1, 0, 20,108 | af bibelsk katekese for at fortælle om de "gerninger
481 II, 1, 0, 20,108 | katekesens indhold;~* ved at forklare trosbekendelsen
482 II, 1, 0, 20,108 | der skal katekiseres, "til at åbne sig for denne 'åndelige'
483 II, 1, 0, 20,108 | katekesen hjælper til at komme fra tegn til mysterium;
484 II, 1, 0, 21,109 | tilpasning, bestemt til at gøre det kristne budskab
485 II, 1, 0, 21,109 | Tværtimod, betyder det, at evangeliet, som berører
486 II, 1, 0, 21,109 | anden side må det forsøge at "rense" og "forvandle" de
487 II, 1, 0, 21,109 | gradvist på en sådan måde, at den virkelig er et udtryk
488 II, 1, 0, 21,110 | inkulturation", ved med omtanke at inkorporere det sprog, de
489 II, 1, 0, 21,110 | forkynde evangeliet, til at "være rede til forsvar over
490 II, 1, 0, 22,111 | 111. I sin opgave med at inkulturere troen må katekesen
491 II, 1, 0, 22,111 | når han sender dem ud for at prædike evangeliet: "...
492 II, 1, 0, 22,111 | evangeliet: "...idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har
493 II, 1, 0, 22,111 | fundamentalt princip for katekesen at sikre budskabets integritet
494 II, 1, 0, 22,111 | forvrænget fremstilling: "For at det skal være en fuldkommen
495 II, 1, 0, 22,111 | Kristi discipel ret til at høre "troens ord" uden at
496 II, 1, 0, 22,111 | at høre "troens ord" uden at det er lemlæstet, forfalsket
497 II, 1, 0, 22,112 | evangeliets budskab uden at visse fundamentale aspekter
498 II, 1, 0, 22,112 | aspekter ignoreres, eller uden at der foretages en selektiv
499 II, 1, 0, 22,112 | være omhyggelig med trofast at præsentere hele det kristne
500 II, 1, 0, 22,112 | opnås lidt efter lidt ved at følge den guddommelige pædagogiks
1-500 | 501-1000 | 1001-1328 |