1-500 | 501-1000 | 1001-1281
bold = Main text
Part,Chapter,Theme,Paragraph,Number grey = Comment text
1 Fork, II | kateketer i de områder, der er afhængige af Kongregationen
2 Fork, II,Frrd, 0,2 | til det tredje årtusind er utvivlsomt i høj grad som
3 Fork, II,Frrd, 0,2 | fællesskab, på en vis måde er genopstået. Der har også
4 Fork, II,Frrd, 0,2 | kirkefædrenes lære, og det er blevet muligt at genoptage
5 Fork, II,Frrd, 0,2 | kirkelige spørgsmål, der er opstået uden for det kateketiske
6 Fork, II,Frrd, 0,3 | 3. Kirkens læreembede er i alle disse år aldrig ophørt
7 Fork, II,Frrd, 0,3 | betydelig opmærksomhed; det er sket gennem udgivelse af
8 Fork, II,Frrd, 0,5 | Paul II's Peters-embede er følgende af særlig betydning:
9 Fork, II,Frrd, 0,7 | fra Læreembedets side, som er nævnt ovenfor, nødvendiggjorde
10 Fork, II,Frrd, 0,7 | situationer og behov. Det er i en tjeneste for hele kirken,
11 Fork, II,Frrd, 0,7 | af det trosindhold, der er præsenteres i den Katolske
12 Fork, II,Frrd, 0,8 | i direktoriet fra 1971, er det inddelt således:~* Indledningen
13 Fork, II,Frrd, 0,8 | det andet kapitel, der er helt nyt, har til formål
14 Fork, II,Frrd, 0,8 | lokalkirker.~* Tredje Del er også blevet revideret for
15 Fork, II,Frrd, 0,8 | en troens pædagogik, der er inspireret af guddommelig
16 Fork, II,Frrd, 0,8 | dette spørgsmål primært er teologisk, inddrager det
17 Fork, II,Frrd, 0,8 | aktiviteter; af særlig betydning er beskrivelsen af de roller,
18 Fork, II,Frrd, 0,8 | forskellige medarbejdere, der er engageret i katekesen (og
19 Fork, II,Frrd, 0,8 | og som naturligvis altid er afhængige af partikularkirkernes
20 Fork, II,Frrd, 0,8 | og på, at Guds Ord, der er sået i kærlighed, vil være
21 Fork, II,Frrd, 0,9 | Hensigten med dette direktorium er klart den samme, som var
22 Fork, II,Frrd, 0,9 | læreembede, især dem, der er inspireret af Det andet
23 Fork, II,Frrd, 0,9 | andet Vatikankoncil, og som er i stand til bedre at orientere
24 Fork, II,Frrd, 0,9 | Denne fremstillingsform er blevet valgt, først og fremmest
25 Fork, II,Frrd, 0,9 | værdier, der skal videregives, er forstået rigtigt fra begyndelsen
26 Fork, II,Frrd, 0,9 | effektivt at støtte katekesen, er noget, der hører til de
27 Fork, II,Frrd, 0,10| 10. Det er indlysende, at ikke alle
28 Fork, II,Frrd, 0,10| alle dele af direktoriet er lige vigtige. De dele, der
29 Fork, II,Frrd, 0,10| beskaffenhed samt de kriterier, der er gældende for forkyndelsen
30 Fork, II,Frrd, 0,10| forkyndelsen af evangeliet, er universelt gyldige. De afsnit,
31 Fork, II,Frrd, 0,11| kateketisk sammenhæng. Det er klart, at direktoriet vil
32 Fork, II,Frrd, 0,11| umiddelbare formål med direktoriet er at være til hjælp ved udarbejdelsen
33 Fork, II,Frrd, 0,11| forslag fra mange biskopper er der i direktoriet medtaget
34 Fork, II,Frrd, 0,12| 12. Eftersom direktoriet er beregnet på at skulle benyttes
35 Fork, II,Frrd, 0,12| partikularkirker, hvis pastorale behov er meget forskellige, er det
36 Fork, II,Frrd, 0,12| behov er meget forskellige, er det klart, at der kun har
37 Fork, II,Frrd, 0,13| 13. Det er håbet, at offentliggørelsen
38 Indl, 0,Frrd, 1,14| Hensigten med denne indledning er at udvikle en større bevidsthed
39 Indl, 0,Frrd, 1,14| verden, der foreslås her, er naturligvis afhængig af
40 Indl, 0,Frrd, 1,14| historiske omstændigheder, der er gældende under forskellige
41 Indl, 0,Frrd, 2,15| sædemanden, der går ud for at så, er evangeliseringens inspirationskilde.
42 Indl, 0,Frrd, 2,15| inspirationskilde. Sæden er Guds Ord (Luk 8,11). Sædemanden
43 Indl, 0,Frrd, 2,15| Ord (Luk 8,11). Sædemanden er Jesus Kristus. For to tusinde
44 Indl, 0,Frrd, 2,15| fortsætter Jesus Kristus, der er nærværende i Kirken ved
45 Indl, 0,Frrd, 2,15| jord, hvori det falder, er særdeles forskellig. Evangeliet "
46 Indl, 0,Frrd, 2,15| blandt mænd og kvinder, der er åbne for et personligt forhold
47 Indl, 0,Frrd, 2,15| forhold til Gud, og som er solidariske med deres næste.
48 Indl, 0,Frrd, 2,15| glædelige budskab, at Guds Rige er nær, trods problemerne med
49 Indl, 0,Frrd, 2,15| vokser i et hjerte, der er beredt til at modtage det.~ ~ ~
50 Indl, 0,Frrd, 3,16| sig som den verden, som "er skabt og opretholdes af
51 Indl, 0,Frrd, 3,16| virkeligheden - på samme tid er præget af~* Guds skabende
52 Indl, 0,Frrd, 3,16| være ægte kristen. Derfor er det så vigtigt med en katekese,
53 Indl, 0,Frrd, 3,16| vigtigt med en katekese, der er i stand til at indføre katekumener
54 Indl, 1 | VERDEN ER AGEREN~
55 Indl, 1, 0, 4,18 | analyse af verdens jordbund er Kirken intens bevidst om
56 Indl, 1, 0, 4,18 | menneskets værdighed. Den er klar over, at alle menneskerettigheder
57 Indl, 1, 0, 4,18 | værdighed, der konstant er genstand for kristen optagethed
58 Indl, 1, 0, 4,18 | Hvad der optager Kirken, er frem for alt den totale
59 Indl, 1, 0, 4,18 | enhver krænkelse af dem er klare udtryk for denne bevidsthed.
60 Indl, 1, 0, 4,19 | værdighed. På en vis måde er det "at genopdage og få
61 Indl, 1, 0, 4,19 | Kirken og i den lægfolket er kaldet til at yde menneskeslægten".
62 Indl, 1, 0, 5,20 | for, at den moderne kultur er opstået og har udviklet
63 Indl, 1, 0, 5,20 | konsekvenser. Det moderne menneske er stærkt påvirket af denne
64 Indl, 1, 0, 5,20 | metode.~Ikke desto mindre er der i dag en voksende erkendelse
65 Indl, 1, 0, 5,20 | at en sådan mentalitet er ude af stand til at forklare
66 Indl, 1, 0, 5,20 | eksperimentelle metode, så eksakt den er, må suppleres med en anden
67 Indl, 1, 0, 5,20 | viser, at symbolsk tænkning er i stand til at give en adgang
68 Indl, 1, 0, 5,20 | mere omfattende mening, er således absolut nødvendig.~ ~
69 Indl, 1, 0, 5,21 | for menneskelig kultur", er der et voksende ønske om
70 Indl, 1, 0, 5,21 | i fare?"~* Mange steder er der en stærk bevidsthed
71 Indl, 1, 0, 5,21 | identitet og de værdier, der er særegne for det enkelte
72 Indl, 1, 0, 5,22 | et folks kulturelle arv, er etiske og religiøse faktorer
73 Indl, 1, 0, 5,22 | interesse for sædemanden. Der er i nutidens kultur en vedvarende
74 Indl, 1, 0, 5,22 | fra sig selv, uden at det er nødvendigt at tage sin tilflugt
75 Indl, 1, 0, 5,22 | sfære i speciel forstand er der tegn på "en tilbagevenden
76 Indl, 1, 0, 5,22 | religiøs søgen". Ganske vist er denne optagethed "ikke fri
77 Indl, 1, 0, 5,22 | genoplivningen af "fundamentalisme" er faktorer, der alvorligt
78 Indl, 1, 0, 5,23 | moralske situation i dag er på linje med den religiøse
79 Indl, 1, 0, 5,23 | religiøse situation. Der er en tydelig tilsløring af
80 Indl, 1, 0, 5,23 | etiske sfære. I virkeligheden er det Kirkens opgave nummer
81 Indl, 1, 0, 5,23 | frelse kendt, sådan som den er blevet åbenbaret i Jesus
82 Indl, 1, 0, 5,23 | at udruste sådanne vidner er det nødvendigt for Kirken
83 Indl, 1, 0, 5,23 | igennem religiøs katekese, der er næret af evangeliet, og
84 Indl, 2, 0, 6,24 | 24. Jesu disciple er spredt i verden som surdej,
85 Indl, 2, 0, 6,24 | enhver anden tidsalder - er de ikke immune over for
86 Indl, 2, 0, 6,24 | situationers indflydelse. Det er derfor nødvendigt at undersøge
87 Indl, 2, 0, 6,24 | kateketiske fornyelse, der er udviklet i Kirken i løbet
88 Indl, 2, 0, 6,24 | til en type kristne, der er bevidste om deres tro, og
89 Indl, 2, 0, 6,25 | dages religiøse situation, er den ikke desto mindre nødt
90 Indl, 2, 0, 6,25 | hvilken udstrækning kristne er "blevet ramt af sekularismens
91 Indl, 2, 0, 6,25 | som må nærmere undersøges, er den med de "mange, der ganske
92 Indl, 2, 0, 6,25 | mange, der ganske vist er døbte, men som lever helt
93 Indl, 2, 0, 6,25 | faktisk om en masse, der er "ikke-praktiserende" kristne,
94 Indl, 2, 0, 6,25 | en religiøs følelse ikke er helt forsvundet i mange
95 Indl, 2, 0, 6,25 | disse mennesker til tro er en virkelig udfordring for
96 Indl, 2, 0, 6,25 | udfordring for Kirken. Så er der "jævne, enfoldige mennesker",
97 Indl, 2, 0, 6,25 | grundlagene derfor". Der er desuden talrige andre kristne,
98 Indl, 2, 0, 6,25 | barndom. Disse mennesker er også nødt til at efterprøve
99 Indl, 2, 0, 6,26 | 26. Der er også et vist antal døbte
100 Indl, 2, 0, 7,27 | 27. Det er vigtigt at overveje selve
101 Indl, 2, 0, 7,27 | kirkelig fællesskab, som er netop dets mest centrale
102 Indl, 2, 0, 7,27 | egenskab. For det første er det nødvendigt at se, hvordan
103 Indl, 2, 0, 7,27 | Det andet Vatikankoncil er blevet modtaget i Kirken,
104 Indl, 2, 0, 7,27 | store koncilsdokumenter er ikke forblevet døde bogstaver:
105 Indl, 2, 0, 7,27 | højdepunktet af kirkeligt liv;~* er Guds folk nået til en klarere
106 Indl, 2, 0, 7,27 | evangeliseringens krav, som nødvendigvis er knyttet til dialog med verden,
107 Indl, 2, 0, 7,28 | omfattende og dyb ekklesiologi er følelsen af at høre til
108 Indl, 2, 0, 7,28 | mysterium. I nogle tilfælde er tendentiøse standpunkter
109 Indl, 2, 0, 7,28 | vidnesbyrd om fællesskab, som er absolut nødvendigt for evangelisering.
110 Indl, 2, 0, 8,29 | vitalitet i de senere år er i rigt mål blevet demonstreret
111 Indl, 2, 0, 8,29 | hvor den religiøse sans er uklar og afsvækket: i denne
112 Indl, 2, 0, 8,29 | afsvækket: i denne dynamik er der en klar bevidsthed om
113 Indl, 2, 0, 8,29 | overensstemmende med, hvad der er sagt med hensyn til den
114 Indl, 2, 0, 8,30 | 30. Det er dog samtidigt nødvendigt
115 Indl, 2, 0, 8,30 | fundamentale orientering, er den kateketiske aktivitet
116 Indl, 2, 0, 8,30 | Skrift faktisk alene og er ikke ledsaget af en tilstrækkelig
117 Indl, 2, 0, 8,30 | erfaring og refleksion, der er opnået i løbet af dens to
118 Indl, 2, 0, 8,30 | for katekesen, som altid er et forsøg på at fremme fællesskab
119 Indl, 2, 0, 8,30 | fællesskab med Jesus Kristus, er det nødvendigt at nå til
120 Indl, 2, 0, 8,30 | Ords mysterium ikke længere er åbenbar;~* der består forskellige
121 Indl, 2, 0, 8,30 | katekesens indhold: der er visse læremæssige lacunae,
122 Indl, 2, 0, 8,30 | nåde og om eskatologi; der er behov for en solidere moralsk
123 Indl, 2, 0, 8,30 | fremstillinger af Kirkens historie er utilstrækkelige, og der
124 Indl, 2, 0, 8,30 | sociallære; i nogle områder er det gået hurtigt med at
125 Indl, 2, 0, 8,30 | katekismer og tekster, der er produkter af separate initiativer,
126 Indl, 2, 0, 8,30 | tendenser og betoninger er så afvigende, at det kan
127 Indl, 2, 0, 8,30 | retning mod samme mål, der er nødvendig for troens enhed;~* "
128 Indl, 2, 0, 8,30 | troens enhed;~* "Katekesen er i selve sit væsen knyttet
129 Indl, 2, 0, 8,30 | forbindelse med pædagogikken, er man stadig ikke tilstrækkelig
130 Indl, 2, 0, 8,30 | som svarer til troen. Det er stadig let at falde i en '
131 Indl, 2, 0, 8,30 | dimension af katekesen, er den fornødne teologiske
132 Indl, 2, 0, 8,30 | kulturer i troens tjeneste, er det svært at vide, hvordan
133 Indl, 2, 0, 8,30 | apostolatet og til mission er en af katekesens fundamentale
134 Indl, 2, 0, 8,30 | fundamentale opgaver. Mens der er en ny modtagelighed over
135 Indl, 3, 0, 8,31 | specielle forberedelse, der er nødvendig for at gennemføre
136 Indl, 3, 0, 9,32 | motiverer evangeliseringen, er det nødvendigt, at vi opdager, "
137 Indl, 3, 0, 9,32 | humanvidenskaberne, hvad der altid er nødvendigt, søger Kirken
138 Indl, 3, 0, 9,32 | bedømmelse af virkeligheden er altid en diagnose af behovet
139 I, 0, 0, 12,35 | katekese rigtigt forstået er. Dens førte kapitel minder
140 I, 0, 0, 12,35 | begrebet åbenbaring, som det er fremstillet i koncilskonstitutionen
141 I, 0, 0, 12,35 | dogmatiske konstitution er fundamentale for meningen
142 I, 0, 0, 12,35 | katekese. Sammen med dem er begrebet evangelisering
143 I, 0, 0, 12,35 | forpligtende formål, der er fællesskab med Jesus Kristus,
144 I, 0, 0, 12,35 | katekumenale idé, som den er inspireret af.~Udtrykket
145 I, 1, 0, 13,36 | ifølge sin natur og sit kald er i stand til at kende Gud,
146 I, 1, 0, 13,36 | dette skabningens budskab, er i stand til at nå til visheden
147 I, 1, 0, 14,38 | benytter Gud, uendelig som han er, en pædagogik; han bruger
148 I, 1, 0, 14,39 | gerninger. Evangelisering er på samme tid vidnesbyrd
149 I, 1, 0, 14,39 | og gerninger videre; den er forpligtet til at forkynde
150 I, 1, 0, 14,39 | indeholder. Fordi åbenbaringen er en kilde til lys for mennesket,
151 I, 1, 0, 14,39 | nuværende liv, eftersom det er i dem, at Guds plan for
152 I, 1, 0, 15,40 | åbenbaringen.~Jesus Kristus er ikke blot den største af
153 I, 1, 0, 15,40 | største af profeterne, men er Guds evige Søn, der blev
154 I, 1, 0, 15,40 | der blev menneske. Han er derfor den endegyldige begivenhed,
155 I, 1, 0, 15,40 | frelseshistoriens begivenheder er rettet frem mod. Han er
156 I, 1, 0, 15,40 | er rettet frem mod. Han er i sandhed "Faderens ene,
157 I, 1, 0, 15,41 | underfulde særpræg, der er betegnende for åbenbaringens
158 I, 1, 0, 15,41 | mellem Gud og menneske. Det er katekesens opgave at vise,
159 I, 1, 0, 15,41 | vise, hvem Jesus Kristus er, hans liv og hans gerning,
160 I, 1, 0, 15,41 | sig på evangelierne, som "er alle Skrifternes centrum, '
161 I, 1, 0, 15,41 | Skrifternes centrum, 'fordi de er vor vigtigste kilde til
162 I, 1, 0, 15,41 | faktum, at Jesus Kristus er åbenbaringens fuldendelse,
163 I, 1, 0, 15,41 | åbenbaringens fuldendelse, er grundlaget for katekesens "
164 I, 1, 0, 15,41 | I det åbenbarede budskab er Kristi mysterium ikke endnu
165 I, 1, 0, 15,41 | element blandt andre, det er derimod det centrum, hvorfra
166 I, 1, 0, 16 | videregiven af åbenbaringen er Helligåndens værk~
167 I, 1, 0, 16,42 | kulminerer i Jesus Kristus, er bestemt for hele menneskeslægten: "
168 I, 1, 0, 16,43 | Denne apostoliske tradition er til alle tider fortsat ubrudt
169 I, 1, 0, 16,43 | gives videre. Evangeliet er bevaret helt og fuldstændigt
170 I, 1, 0, 16,44 | uafbrudte videregivelse er garanteret i deres ægthed.
171 I, 1, 0, 17,46 | 46. Kirken er til med "den opgave at forkynde
172 I, 1, 0, 17,46 | forskellige aspekter, der dog alle er tæt indbyrdes forbundne: "
173 I, 1, 0, 17,46 | aspekter af evangeliseringen er de måder, hvorpå det ene
174 I, 1, 0, 17,46 | evangeliseringen.~Faktisk er de så vigtige, så der undertiden
175 I, 1, 0, 17,46 | vigtige, så der undertiden er en tilbøjelighed til at
176 I, 1, 0, 17,46 | forkyndelsen af evangeliet er". Her ligger en risiko for
177 I, 1, 0, 18,47 | fylden af frelsesmidlerne, er der altid "forskellige trin
178 I, 1, 0, 18,47 | forvaltere (15-18). Dette er dynamikken ved etablering
179 I, 1, 0, 18,48 | verden.~Evangelisering:~* er drevet af kærlighed, idet
180 I, 1, 0, 18,49 | Evangeliseringsprocessen er følgelig struktureret i
181 I, 1, 0, 18,49 | fællesskabs skød. Disse momenter er imidlertid ikke engangsforeteelser;
182 I, 1, 0, 19,50 | 50. Ordets tjeneste er et fundamentalt element
183 I, 1, 0, 19,50 | forkyndt". De, som allerede er Jesu Kristi disciple, trænger
184 I, 1, 0, 19,50 | Kirkens menneskelige ord er det middel, som Helligånden
185 I, 1, 0, 19,50 | med menneskeheden. Ånden er faktisk den egentlige handlende
186 I, 1, 0, 19,50 | funktion, som ordets tjeneste er.~ ~
187 I, 1, 0, 20,51 | 51. Følgende er de vigtigste af de funktioner,
188 I, 1, 0, 20,51 | kalde til tro~Denne funktion er det mest direkte udtryk
189 I, 1, 0, 20,51 | af kristne familiers børn er også en karakteristisk form
190 I, 1, 0, 20,51 | indføringssakramenterne, hvad enten de er ved at skulle modtages eller
191 I, 1, 0, 20,51 | modtages eller allerede er modtaget. Vigtige former
192 I, 1, 0, 20,51 | sigter på de kristne, der er blevet indført i den kristne
193 I, 1, 0, 20,51 | med en hellig handling, er en integral del af denne
194 I, 1, 0, 20,51 | blandt hvilke homilien er den vigtigste. Andre former
195 I, 1, 0, 20,51 | den liturgiske sammenhæng er forvaltningen af sakramenterne.
196 I, 1, 0, 20,51 | opfylde denne funktion, er den nødt til at stille sig
197 I, 1, 0, 20,52 | former for ordets tjeneste er: den første forkyndelse
198 I, 1, 0, 21,53 | arbejde. Den kristne tro er frem for alt en omvendelse
199 I, 1, 0, 21,53 | at gå i hans fodspor. Tro er et personligt møde med Jesus
200 I, 1, 0, 21,54 | til Jesus Kristus, som er den totale åbenbaring af
201 I, 1, 0, 21,54 | totale åbenbaring af Faderen, er dobbelt: en tillidsfuld
202 I, 1, 0, 21,54 | har åbenbaret os. Dette er kun muligt ved hjælp af
203 I, 1, 0, 21,55 | 55. Tro er forbundet med en livsforvandling,
204 I, 1, 0, 21,55 | omfatter alt, hvad mennesket er. Ved at møde Jesus Kristus
205 I, 1, 0, 21,55 | skæbne, der venter det. Den er som rent vand , der forfrisker
206 I, 1, 0, 21,55 | søgen efter sit hjem. Tro er en gave fra Gud. Den kan
207 I, 1, 0, 22,56 | 56.Tro er en gave, der er bestemt
208 I, 1, 0, 22,56 | 56.Tro er en gave, der er bestemt til at vokse i troendes
209 I, 1, 0, 22,56 | At slutte sig til Kristus er en vedvarende omvendelsesproces,
210 I, 1, 0, 22,56 | Den, der kommer til troen, er ligesom et nyfødt barn,
211 I, 1, 0, 22,56 | evangeliet. Det første øjeblik er et, hvor der i hjertet hos
212 I, 1, 0, 22,56 | indifferente eller hos dem, der er tilhængere af andre religioner,
213 I, 1, 0, 22,56 | hen mod tro, som allerede er en frugt af nåde, identificeres
214 I, 1, 0, 22,56 | omvendelse, som ganske vist er "en begyndelse", men medfører
215 I, 1, 0, 22,56 | Dette "fundamentale valg" er grundlaget for hele det
216 I, 1, 0, 22,56 | overmål. Kristi disciple er da rede til at aflægge en
217 I, 1, 0, 22,56 | til bekendelse af troen, er ikke det sidste punkt i
218 I, 1, 0, 22,56 | Bekendelsen af dåbstroen er blot grundlaget for en åndelig
219 I, 1, 0, 22,56 | en åndelig bygning, der er bestemt til at vokse. De
220 I, 1, 0, 22,56 | som jeres himmelske fader er fuldkommen". Dette er kaldet
221 I, 1, 0, 22,56 | fader er fuldkommen". Dette er kaldet til den komplette
222 I, 1, 0, 22,57 | forkyndelse af evangeliet er karakteriseret ved kaldet
223 I, 1, 0, 22,57 | homiliens plads må understreges, er karakteriseret ved at være
224 I, 1, 0, 23,58 | religiøst panorama, hvori det er muligt at skelne tre grundlæggende
225 I, 1, 0, 23,58 | kristne fællesskaber, der er modne nok til at kunne legemliggøre
226 I, 1, 0, 23,58 | hvor missions-aktiviteten er koncentreret fortrinsvis
227 I, 1, 0, 23,58 | den kendsgerning, at den er rettet til ikke-kristne
228 I, 1, 0, 23,58 | omvendelse. I denne sammenhæng er katekesen sædvanligvis udviklet
229 I, 1, 0, 23,58 | dåbskatekumenatet.~b)Der er desuden situationer, hvor
230 I, 1, 0, 23,58 | socio-kulturel sammenhæng er "kristne menigheder med
231 I, 1, 0, 23,58 | livssyn. I sådanne sammenhænge er det vitalt, at katekese
232 I, 1, 0, 23,58 | enmoden tro, som gør dem, der er blevet evangeliserede, til
233 I, 1, 0, 23,58 | at missions-aktiviteten er rettet mod de døbte i alle
234 I, 1, 0, 24,59 | tydeligt fra hinanden, og det er forkert at betragte dem
235 I, 1, 0, 24,59 | missionerende fællesskaber, der er opretholdt af "omfattende
236 I, 1, 0, 24,59 | aktivitet". I vore dage er lokalkirker meget ofte nødt
237 I, 1, 0, 24,59 | missionsaktivitet, og det er utænkeligt at bygge barrierer
238 I, 1, 0, 24,59 | kan eksistere samtidigt, er det nyttigt at huske:~*
239 I, 1, 0, 24,59 | sammenhæng, hvori den foregår, er det missions-ansvar, der
240 I, 1, 0, 24,59 | missions-ansvar, der mest specifikt er betroet til Kirken af Jesus
241 I, 1, 0, 24,59 | Modellen for al katekese er dåbskatekumenatet, når en
242 I, 1, 0, 24,59 | beskæftiger sig med personer, der er i stand til en helt ansvarsbevidst
243 I, 1, 0, 24,59 | former, som ganske vist altid er nødvendige, er på en eller
244 I, 1, 0, 24,59 | vist altid er nødvendige, er på en eller anden måde orienteret
245 I, 1, 0, 24,59 | kateketisk program, der er egnet til at imødekomme
246 I, 1, 0, 24,59 | modtager katekesen, der er placeret i sammenhæng med
247 I, 2, 0, 24,60 | elementer, som den selv er en integrerende del af.
248 I, 2, 0, 24,60 | da disse to aktiviteter er stærkt indbyrdes forbundet,
249 I, 2, 0, 24,60 | opdragelsen i det kristne hjem er grundlæggende for børns
250 I, 2, 0, 25,61 | Den primære forkyndelse er henvendt til ikke-troende
251 I, 2, 0, 25,61 | ligegyldighed. Dens funktioner er at forkynde evangeliet og
252 I, 2, 0, 25,61 | former af ordets tjeneste er derfor en supplerende forskels
253 I, 2, 0, 25,61 | forkyndelse, som enhver kristen er kaldet til at udføre, er
254 I, 2, 0, 25,61 | er kaldet til at udføre, er del af det "Gå", som Jesus
255 I, 2, 0, 25,61 | bestemmer sig. Begge aktiviteter er væsentlige og indbyrdes
256 I, 2, 0, 25,62 | 62.Alligevel er det ikke altid nemt at definere
257 I, 2, 0, 25,62 | bygger på prækatekumenatet og er foreslået af evangeliet
258 I, 2, 1, 1,63 | bemærker, at evangelisering er en rig, kompleks og dynamisk
259 I, 2, 1, 1,63 | Katekesen", tilføjer den, "er et af disse momenter - et
260 I, 2, 1, 1,63 | Dette betyder, at der er aktiviteter, der "forbereder"
261 I, 2, 1, 1,63 | katekesen, og aktiviteter, som "er en følge af den". Katekesens "
262 I, 2, 1, 1,63 | den". Katekesens "moment" er det, der svarer til den
263 I, 2, 1, 1,64 | grundlag.~Indførende katekese er således det nødvendige forbindelsesled
264 I, 2, 1, 1,64 | kristne fællesskab. Den er derfor ikke en frivillig
265 I, 2, 1, 1,64 | personlighed, ligesom den er det for hele det kristne
266 I, 2, 1, 1,64 | missionsaktivitet kontinuitet og er steril, mens pastoral aktivitet
267 I, 2, 1, 2,65 | den sakramentale sendelse, er indbefattet i sendelsen
268 I, 2, 1, 2,65 | som ved hjælp af katekesen er blevet oplært i troen, befries
269 I, 2, 1, 2,66 | 66. Katekesen er således det fundamentale
270 I, 2, 1, 2,66 | den kristne indføring og er tæt knyttet til indføringssakramenterne,
271 I, 2, 1, 2,66 | Forbindelsen mellem katekese og dåb er sand bekendelse af tro,
272 I, 2, 1, 2,66 | af tro, som på samme tid er et element, der er uløseligt
273 I, 2, 1, 2,66 | samme tid er et element, der er uløseligt forbundet med
274 I, 2, 1, 2,66 | kateketiske aktivitets formål er netop dette: at opmuntre
275 I, 2, 1, 2,66 | bekende den. "Ægte katekese er altid velordnet og systematisk
276 I, 2, 1, 2,66 | Kristus, en åbenbaring, der er bevaret dybt i Kirkens bevidsthed
277 I, 2, 1, 3,67 | mere end undervisning; den er en læretid for hele det
278 I, 2, 1, 3,67 | hele det kristne liv, den er en "fuldstændig indføring
279 I, 2, 1, 3,67 | koncentreret om det, der er kernen i kristen erfaring;
280 I, 2, 1, 3,68 | katekese kan, fordi den er omfattende og systematisk,
281 I, 2, 1, 3,68 | foregår lejlighedsvis. Da det er oplæring tidet kristne liv,
282 I, 2, 1, 3,68 | liv, indbefatter den, men er mere end blot og bar undervisning.
283 I, 2, 1, 3,68 | bar undervisning. Da den er grundlæggende, tager den
284 I, 2, 1, 3,68 | tager den sig af det, der er "sædvanligt" for den kristne,
285 I, 2, 1, 3,68 | videnskab. Endelig, fordi den er indførende, indlemmer den
286 I, 2, 2, 1,69 | at støtte denne proces, er det nødvendigt at have et
287 I, 2, 2, 1,70 | Evangeliet og eukaristien er den konstante næring på
288 I, 2, 2, 1,70 | og hans bøn til Faderen er en uophørlig appel: "At
289 I, 2, 2, 2,71 | troens svar. "Lectio divina" er en fremragende form for
290 I, 2, 2, 2,71 | missionskald. I denne henseende er studiet af Kirkens sociallære
291 I, 2, 2, 2,71 | fordi "dens vigtigste formål er at tolke disse virkeligheder
292 I, 2, 2, 2,71 | verden. I en vis forstand er det rimeligt at kalde en
293 I, 2, 2, 2,72 | 72. Det er fundamentalt vigtigt, at
294 I, 2, 2, 2,72 | katekese til voksne, om de er døbte eller ej, indførende
295 I, 2, 2, 2,72 | unge og vedvarende katekese er tæt knyttet til det kristne
296 I, 2, 2, 2,72 | autentiske kilder. "Det er også vigtigt, at børne-
297 I, 2, 3, 1,73 | religionsundervisning i skoler og katekese er både adskillende og supplerende: "
298 I, 2, 3, 1,73 | adskillende og supplerende: "det er en absolut nødvendighed
299 I, 2, 3, 1,73 | evangeliserende beskaffenhed, er den kendsgerning, at det
300 I, 2, 3, 1,73 | den kendsgerning, at det er dens opgave at gennemtrænge
301 I, 2, 3, 1,73 | det uddannelsestrin, de er på, og således at deres
302 I, 2, 3, 1,73 | harmoniseres i troens lys".~Det er derfor nødvendigt, at religionsundervisningen
303 I, 2, 3, 2 | skolernes religionsundervisning er rettet til~
304 I, 2, 3, 2,74 | Religionsundervisningen i skoler er udviklet i forskellige pædagogiske
305 I, 2, 3, 2,74 | eller sognekatekese.~Det er ikke muligt at indskrænke
306 I, 2, 3, 2,74 | religionsundervisning i skoler, som er udviklet som et resultat
307 I, 2, 3, 2,74 | og bispekonferencer. Det er imidlertid nødvendigt, at
308 I, 2, 3, 2,74 | Kirken i forskellige lande, er en absolut nødvendig garanti
309 I, 2, 3, 2,74 | katolske skoles kontekst, er den del af og suppleres
310 I, 2, 3, 2,74 | liturgisk fejring osv.) Den er uundværlig for deres pædagogiske
311 I, 2, 3, 2,74 | religionsundervisning, der er fælles for katolikker og
312 I, 2, 3, 2,75 | religionsundervisning i skolen, er karakteriseret af vedvarende
313 I, 2, 3, 2,75 | drejer sig om elever, der er troende, hjælper religionsundervisningen
314 I, 2, 3, 2,75 | eksistentielle bekymringer, der er fælles for alle religioner
315 I, 2, 3, 2,75 | forskellige livssyn, der er særlig tydelige i kulturen
316 I, 2, 3, 2,75 | menneskeheden i dag.~De elever, der er søgende, eller som har religiøse
317 I, 2, 3, 2,75 | tro på Jesus Kristus netop er, hvilke svar Kirken har
318 I, 2, 3, 2,75 | drejer sig om elever, der er ikke-troende, får religionsundervisningen
319 I, 2, 3, 3,76 | religionsundervisning i skoler er hver på deres måde nær knyttet
320 I, 2, 3, 3,76 | unge mennesker. I praksis er der imidlertid forskellige
321 I, 3 | tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære" (
322 I, 3, 0, 3,77 | beskaffenhed - som allerede er beskrevet i det foregående
323 I, 3, 0, 4,78 | 78. Katekesen er en i bund og grund kirkelig
324 I, 3, 0, 4,78 | Katekesens virkelige genstand er Kirken, som i det den fortætter
325 I, 3, 0, 4,78 | besjælet af Helligånden, er sendt for at undervise i
326 I, 3, 0, 4,78 | vidergivelse af evangeliet er en levende handling i den
327 I, 3, 0, 4,78 | livserfaring. Den tro, som er modtaget af Kirken (traditio),
328 I, 3, 0, 4,79 | mor, som avler børn, der er undfanget ved Helligåndens
329 I, 3, 0, 4,79 | af Gud. Netop fordi den er en mor, er den også en underviser
330 I, 3, 0, 4,79 | Netop fordi den er en mor, er den også en underviser i
331 I, 3, 0, 4,79 | underviser i vor tro; Kirken er på samme tid mor og lærer.
332 I, 3, 0, 5,80 | 80. Det er "katekesens endelige mål
333 I, 3, 0, 5,80 | at hjælpe den, der lige er konverteret, til "at lære
334 I, 3, 0, 6 | Katekesens mål er bekendelse af troen på den
335 I, 3, 0, 6,82 | 82. Katekesen er den særlige form af ordets
336 I, 3, 0, 6,82 | Bekendelsen af troen, der er dåben inhærent, er udpræget
337 I, 3, 0, 6,82 | der er dåben inhærent, er udpræget trinitarisk. Kirken
338 I, 3, 0, 6,82 | forpligtelser, den medfører. Det er vigtigt, at katekesen virkeligt
339 I, 3, 0, 6,82 | kristologiske tro, "Jesus er Herre" med den trinitariske
340 I, 3, 0, 6,82 | sådan måde, så der ikke er to måder at udtrykke den
341 I, 3, 0, 6,82 | kristne tro på. Den, der er omvendt til Jesus Kristus
342 I, 3, 0, 6,82 | forfædre, stat, rigdom...", og er således befriet fra at være
343 I, 3, 0, 6,82 | noget som helst idol. Det er bekendtgørelsen af dette
344 I, 3, 0, 6,82 | troen på Treenigheden, som er et fællesskab af personer,
345 I, 3, 0, 6,82 | kærlighed til Gud og til næsten er det princip, der præger
346 I, 3, 0, 6,83 | 83. Bekendelsen af troen er kun fuldstændig i forbindelse
347 I, 3, 0, 6,83 | kristendommens historie er martyrerne forkyndere og
348 I, 3, 0, 7,84 | aktiviteter. For at udføre dem er katekesen bestemt inspireret
349 I, 3, 0, 7,84 | forskellige dimensioner: "Jer er det givet at kende Himmerigets
350 I, 3, 0, 7,84 | holdninger ("lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet"
351 I, 3, 0, 7,84 | dimensioner, for katekese er en fuldstændig oplæring
352 I, 3, 0, 7,84 | forkyndes i mission; det er en fælles og forkyndt tro.
353 I, 3, 0, 8,85 | Katekesens fundamentale opgaver er:~* Arbejde for kendskab
354 I, 3, 0, 8,85 | tradition og Skrift, som er "det langt højere at kende:
355 I, 3, 0, 8,85 | Meningen med Credo'et, som er en sammenfatning af Skriften
356 I, 3, 0, 8,85 | Skriften og af Kirkens tro, er at føre denne opgave ud
357 I, 3, 0, 8,85 | Liturgisk undervisning~Kristus er altid nærværende i sin kirke,
358 I, 3, 0, 8,85 | rigtigt...", fordi alt dette er nødvendigt for et virkeligt
359 I, 3, 0, 8,85 | til det nye menneske, der er fuldendt i Kristus". Bjergprædikenen,
360 I, 3, 0, 8,85 | saligprisningernes ånd, er et absolut nødvendigt referencepunkt
361 I, 3, 0, 8,85 | den etiske opdragelse, der er så påkrævet i vore dage.
362 I, 3, 0, 8,85 | Dette etiske vidnesbyrd, som er tilpasset til katekesen,
363 I, 3, 0, 8,85 | At lære at bede med Jesus er at bede med de samme følelser,
364 I, 3, 0, 8,85 | lærte sine disciple, og som er forbilledet for al kristen
365 I, 3, 0, 8,85 | række Fader vor videre" er en sammenfatning af hele
366 I, 3, 0, 8,85 | handling. Når katekesen er gennemtrængt af en bønnens
367 I, 3, 0, 8,85 | højdepunkt. Denne atmosfære er særlig nødvendig, når katekumenen
368 I, 3, 0, 9,86 | Vatikankoncil viser, at det er nødvendigt for præster at
369 I, 3, 0, 9,86 | opstår ikke spontant. Det er nødvendigt at udvikle det
370 I, 3, 0, 9,86 | liv i fællesskab, som det er fortalt i Matthæusevangeliet,
371 I, 3, 0, 9,86 | Matthæusevangeliet, holdninger, som det er katekesens opgave at indskærpe:
372 I, 3, 0, 9,86 | speciel omhu for dem, der er fremmedgjorte, så man ("
373 I, 3, 0, 9,86 | konfessioner", med hvem der er fælles troselementer: "Guds
374 I, 3, 0, 9,86 | Indføring i mission~a) Katekesen er åben for den missionerende
375 I, 3, 0, 9,86 | verdslige beskaffenhed. Det er også vigtigt, at der gøres
376 I, 3, 0, 9,86 | dem ud for at missionere, er netop de samme, som katekesen
377 I, 3, 0, 9,86 | denne sans for mission, er katekesen også nødvendig
378 I, 3, 0, 9,86 | religioner først og fremmest er menneskehedens fælles oprindelse
379 I, 3, 0, 9,86 | Disse to elementer, der er tæt forbundet, må ikke forveksles
380 I, 3, 0, 9,86 | som værende identiske. Det er faktisk sådan, "at dialog
381 I, 3, 0, 10,87 | udseende. På dette sted er det belejligt at fremsætte
382 I, 3, 0, 10,87 | bemærkninger.~* Alle disse opgaver er nødvendige. Ligesom det
383 I, 3, 0, 10,87 | udvikling, for eksempel, er i bund og grund kristologisk
384 I, 3, 0, 10,87 | kristologisk og trinitarisk. Den er dybt kirkelig, fordi den
385 I, 3, 0, 10,87 | kirkelig, fordi den også er åben for sociale anliggender.
386 I, 3, 0, 10,87 | Samtidig med at den væsentligt er religiøs og kirkelig, kræver
387 I, 3, 0, 10,87 | evangelisering.~* Disse opgaver er indbyrdes afhængige og udvikles
388 I, 3, 0, 10,87 | hvad den kristne liturgi er, og hvad sakramenterne er.
389 I, 3, 0, 10,87 | er, og hvad sakramenterne er. Den må imidlertid også
390 I, 3, 0, 10,87 | forskellige dimensioner er objekter for oplæring ligeså
391 I, 3, 0, 10,87 | liv, Kristi efterfølgelse er alle Åndens gaver, der modtages
392 I, 3, 0, 10,87 | person. Kendskab til troen er vigtig. Den belyser hele
393 I, 3, 0, 10,87 | menneskelige værdier. Bøn er åben for alle personlige
394 I, 3, 0, 10,87 | direktoriet giver udtryk for, "er det meget vigtigt, at katekesen
395 I, 3, 0, 11,88 | 88.Tro, der er bevæget af guddommelig nåde
396 I, 3, 0, 11,88 | modnings-proces. Katekesen, der er til tjeneste for denne vækst,
397 I, 3, 0, 11,88 | tjeneste for denne vækst, er også en gradvis aktivitet. "
398 I, 3, 0, 11,89 | indførende katekese. Denne er, for så vidt som den ledsager
399 I, 3, 0, 11,89 | og for så vidt som den er til gavn for dem, der har
400 I, 3, 0, 11,89 | besluttet at følge Kristus, er den særdeles kristocentrisk.~ ~ ~
401 I, 3, 0, 12,90 | Forudsat at missio ad gentes er mønstret for hele Kirkens
402 I, 3, 0, 12,90 | Kirkens missionsaktivitet, er dåbskatekumenatet, som er
403 I, 3, 0, 12,90 | er dåbskatekumenatet, som er knyttet dertil, modellen
404 I, 3, 0, 12,90 | katekiserende aktivitet. Det er derfor nyttigt at betone
405 I, 3, 0, 12,90 | dog forudsættes, at der er en fundamental forskel mellem
406 I, 3, 0, 12,90 | Grundlaget for deres omvendelse er dåben, som de allerede har
407 I, 3, 0, 12,91 | for den kristne indføring er vital for enhver partikularkirke.~*
408 I, 3, 0, 12,91 | partikularkirke.~* Dåbskatekumenatet er ethvert kristent fællesskabs
409 I, 3, 0, 12,91 | Denne indlemmelse i Kirken er ikke kun kateketernes og
410 I, 3, 0, 12,91 | trosoplæring.~* Dåbskatekumenatet er også helt gennemtrængt af
411 I, 3, 0, 12,91 | katekese.~* Dåbskatekumenatet er også et initial locus for
412 I, 3, 0, 12,91 | konkret historisk øjebblik, er det eksemple, somKirkens
413 II | Evangeliets budskab~"Og dette er det evige liv, at de kender
414 II | evangelium og sagde: 'Tiden er inde, Guds Rige er kommet
415 II | Tiden er inde, Guds Rige er kommet nær; omvend jer og
416 II, 0, 0, 12,92 | som en tilslutning, som er givet under nådens indflydelse,
417 II, 0, 0, 12,93 | fremlægge dets indhold. Faktisk er enhver form for ordets tjeneste
418 II, 0, 0, 12,93 | indholdet af troen, som den er fremstillet i den Katolske
419 II, 0, 0, 12,93 | Katolske Kirkes Katekismus, som er det læremæssige referencepunkt
420 II, 0, 0, 12,93 | at forhold og kulturer er forskellige.~
421 II, 1 | Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske
422 II, 1 | fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude,
423 II, 1 | du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng,
424 II, 1, 0, 13,94 | katekesen får sit budskab er Guds Ord:~"Katekesen øser
425 II, 1, 0, 13,94 | levende kilde i Guds Ord, som er givet os i traditionen og
426 II, 1, 0, 13,94 | Denne "overleverede tro" er ligesom en familiefars rigdom;
427 II, 1, 0, 13,94 | familiefars rigdom; den er betroet til Kirken, Guds
428 II, 1, 0, 13,94 | forråd. Alle Guds børn, der er besjælet af hans Ånd, næres
429 II, 1, 0, 13,94 | rigdom. De ved, at Ordet er Jesus Kristus, Ordet der
430 II, 1, 0, 13,94 | gennem Helligånden. Guds Ord er ved vidunderlig guddommelig "
431 II, 1, 0, 14,96 | 96. Disse er alle katekesens kilder,
432 II, 1, 0, 14,96 | tale, for så vidt som den er blevet nedskrevet under
433 II, 1, 0, 14,96 | hellige tradition, "som er betroet til apostlene af
434 II, 1, 0, 14,96 | læreembedet, som alle tre er tæt forbundet er "hver på
435 II, 1, 0, 14,96 | alle tre er tæt forbundet er "hver på deres måde" katekesens
436 II, 1, 0, 14,96 | deres eget egnede sprog, der er blevet skabt af en rig mangfoldighed
437 II, 1, 0, 14,96 | troens dokumenter". Katekesen er en levende tradition af
438 II, 1, 0, 15,97 | evangeliets budskab i katekesen er tæt forbundet med hinanden,
439 II, 1, 0, 15,97 | kilde.~* Budskabet, det er centreret om personen Jesus
440 II, 1, 0, 15,97 | fordi det glædelige budskab er bestemt for alle mennesker.
441 II, 1, 0, 15,97 | renhed.~* Evangeliets budskab er et omfattende budskab, med
442 II, 1, 0, 15,97 | eget sandhedshierarki. Det er dette harmoniske syn på
443 II, 1, 0, 15,97 | for hele ordets tjeneste, er de her udviklet i relation
444 II, 1, 0, 15,98 | Jesus Kristus Guds Ord: han er Guds Ord. Katekesen er derfor
445 II, 1, 0, 15,98 | han er Guds Ord. Katekesen er derfor helt bundet til ham.
446 II, 1, 0, 15,98 | helt bundet til ham. Derfor er det, der skal karakterisere
447 II, 1, 0, 15,98 | nåde og sandhed". Faktisk er al katekeses fundamentale
448 II, 1, 0, 15,98 | kristocentricitet, at Kristus er "frelseshistoriens midtpunkt",
449 II, 1, 0, 15,98 | fremstilles i katekesen. Han er virkelig den afgørende begivenhed,
450 II, 1, 0, 15,98 | som kom "i tidens fylde", er "nøglen, midtpunktet og
451 II, 1, 0, 15,98 | Ved at vise, at Kristus er den endelige mening med
452 II, 1, 0, 15,98 | stammer fra mennesket, men er Guds Ord. Kirken, og i dens
453 II, 1, 0, 15,98 | sandhed sige: "Min lære er ikke min egen, men hans,
454 II, 1, 0, 15,98 | mig" (Joh.7,16). Således er alt, hvad der gives videre
455 II, 1, 0, 15,98 | sagt: den sandhed som han er". Kristocentricitet forpligter
456 II, 1, 0, 15,98 | der beretter om Jesu liv, er midtpunkt i det kateketiske
457 II, 1, 0, 15,98 | plads, fordi Jesus Kristus er deres midtpunkt".~ ~ ~
458 II, 1, 0, 16,99 | salige Jomfru Marias søn, er Faderens Ord, som taler
459 II, 1, 0, 16,99 | enbårne Søn han ved, han er, og til Helligånden, som
460 II, 1, 0, 16,99 | Helligånden, som han ved, at han er salvet af. Han er 'vejen',
461 II, 1, 0, 16,99 | at han er salvet af. Han er 'vejen', som fører til Guds
462 II, 1, 0, 16,99 | Fader, Søn og Helligånd.~Det er i bund og grund en trinitarisk
463 II, 1, 0, 16,99 | og Helligånden. Deres tro er derfor fundamentalt trinitarisk. "
464 II, 1, 0, 16,99 | hellige Treenigheds mysterium er derfor det centrale mysterium
465 II, 1, 0, 16,100 | gerninger afslører, hvem han er, og hans indre væsens mysterium
466 II, 1, 0, 16,100 | alle hans gerninger. Det er analogt til menneskelige
467 II, 1, 0, 16,100 | Fremstillingen af Guds inderste, der er åbenbaret af Jesus, mysteriet
468 II, 1, 0, 16,100 | billede, så de ligner Gud, som er et "fællesskab af personer",
469 II, 1, 0, 16,100 | fællesskab af personer", er kaldet til at være et broderligt
470 II, 1, 0, 16,100 | kristne opfattelse af Gud er enorme. Kirken, der bekender
471 II, 1, 0, 16,100 | sig selv som "et folk, der er samlet i Faderens, Sønnens
472 II, 1, 0, 17,101 | 101. Jesu budskab om Gud er gode nyheder for menneskeheden.
473 II, 1, 0, 17,101 | en forvandlende kraft der er lige så stor, ja endda overgår
474 II, 1, 0, 17,101 | store gave, der ikke kun er befrielse fra alt det, der
475 II, 1, 0, 17,101 | budskab om Gud Rige, der er så centralt i Jesu prædiken.
476 II, 1, 0, 17,102 | med Guds Rige, at Gud ikke er et fjernt uopnåeligt væsen, "
477 II, 1, 0, 17,102 | magt" , men en Far, der er nærværende blandt sine skabninger,
478 II, 1, 0, 17,102 | skabninger, og hvis magt er hans kærlighed. Dette vidnesbyrd
479 II, 1, 0, 17,102 | klar og ukompliceret måde, er fundamentalt for katekesen.~*
480 II, 1, 0, 17,102 | Denne fuldstændige frelse er på samme tid immanent og
481 II, 1, 0, 17,102 | menneskers samvittighed er et centralt element i evangeliet
482 II, 1, 0, 17,102 | fordi bod og tilgivelse er mulig, fordi i Kristi kors
483 II, 1, 0, 17,102 | hvis lys vi skal dømmes - er fundamentalt for katekesen.~*
484 II, 1, 0, 17,102 | Jesus erklærer, at Guds Rige er indvarslet i ham, i selve
485 II, 1, 0, 17,102 | i herlighed. "Dette Rige er allerede nærværende som
486 II, 1, 0, 17,102 | folkeslag og kulturer. "Kirken er effektivt og konkret til
487 II, 1, 0, 17,102 | menneskehedens historie ikke er på vej mod intethed, men
488 II, 1, 0, 17,102 | hinsides, der på én gang er en fortsættelse af og et
489 II, 1, 0, 18,103 | ganske særlig måde: "Salige er I, som er fattige, for Guds
490 II, 1, 0, 18,103 | måde: "Salige er I, som er fattige, for Guds Rige er
491 II, 1, 0, 18,103 | er fattige, for Guds Rige er jeres. Salige er I, som
492 II, 1, 0, 18,103 | Guds Rige er jeres. Salige er I, som sulter nu, for I
493 II, 1, 0, 18,103 | for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I
494 II, 1, 0, 18,103 | sig til dem, der lider, er en eskatologisk forkyndelse
495 II, 1, 0, 18,103 | erfaring, som evangeliet er så specielt følsomt overfor:
496 II, 1, 0, 18,103 | kulturel og åndelig fattigdom" er en kilde til bekymring for
497 II, 1, 0, 18,103 | mennesker, hvoraf mange er dens egne sønner og døtre;
498 II, 1, 0, 18,104 | kristne til denne opgave er katekesen blandt andet opmærksom
499 II, 1, 0, 18,104 | evangelieforkyndelsens egentlige målsætning er religiøs", fordi den ville "
500 II, 1, 0, 18,104 | religiøse målsætning, som er det overordnede princip
1-500 | 501-1000 | 1001-1281 |