1-500 | 501-1000 | 1001-1249
bold = Main text
Part,Chapter,Theme,Paragraph,Number grey = Comment text
1 Fork, II | VATIKANKONCIL, Erklæring om den kristne opdragelse, Gravissimum
2 Fork, II | DET ANDET VATIKANKONCIL, Den pastorale konstitution om
3 Fork, II | konstitution om Kirken i den moderne verden, Gaudium
4 Fork, II,Frrd, 0,1 | udarbejdes "en vejledning for den kateketiske undervisning
5 Fork, II,Frrd, 0,1 | Ved gennemførelsen af den opgave, som koncilet havde
6 Fork, II,Frrd, 0,1 | godkendt af Pave Paul VI den 18. marts 1971 og offentliggjort
7 Fork, II,Frrd, 0,1 | marts 1971 og offentliggjort den 11 april 1971.~ ~
8 Fork, II,Frrd, 0,2 | 2. Den trediveårige periode mellem
9 Fork, II,Frrd, 0,2 | Det har været en tid, hvor den evangeliserende kraft, som
10 Fork, II,Frrd, 0,2 | for de anvendte metoder.~Den udvikling, som i den samme
11 Fork, II,Frrd, 0,2 | metoder.~Den udvikling, som i den samme periode har fundet
12 Fork, II,Frrd, 0,2 | påvirkninger fra udviklingen i den globale kultur og som følge
13 Fork, II,Frrd, 0,3 | og har bidraget meget til den kateketiske praksis i lokalkirkerne.
14 Fork, II,Frrd, 0,3 | også forkortet RCIA efter den engelsksprogede betegnelse,
15 Fork, II,Frrd, 0,3 | være særlig anvendelig i den kateketiske fornyelse.~På
16 Fork, II,Frrd, 0,3 | fornyelse.~På særlig vis må også den gerning omtales, Pave Paul
17 Fork, II,Frrd, 0,3 | da han ledede Kirken i den umiddelbart efter-konciliære
18 Fork, II,Frrd, 0,3 | som han betragtede som den moderne tids store katekismus -
19 Fork, II,Frrd, 0,4 | med emnet Evangelisering i den moderne verden udgør en
20 Fork, II,Frrd, 0,4 | Pave Paul VI, der udsendte den eftersynodale apostolske
21 Fork, II,Frrd, 0,4 | refleksion. Denne synode "så i den kateketiske fornyelse en
22 Fork, II,Frrd, 0,5 | retningslinier for katekesen i den apostolske skrivelse Catechesi
23 Fork, II,Frrd, 0,5 | taler, hans breve, hele den belæring, han har givet
24 Fork, II,Frrd, 0,5 | sammenhængende lære, der sigter på den fornyelse af Kirkens liv,
25 Fork, II,Frrd, 0,6 | 6. På den anden side har Bispesynodens
26 Fork, II,Frrd, 0,6 | Laici (30. december 1987). Den ekstraordinære bispesynode
27 Fork, II,Frrd, 0,6 | synodefædrene ved denne lejlighed Den hellige Fader udgivelsen
28 Fork, II,Frrd, 0,6 | universel katekismus for den katolske kirke. Forslaget
29 Fork, II,Frrd, 0,6 | tilblivelsesproces blev den Katolske Kirkes Katekismus
30 Fork, II,Frrd, 0,6 | og partikularkirkerne ved den apostolske skrivelse Fidei
31 Fork, II,Frrd, 0,7 | denne arv og tilrettelægge den systematisk for at gøre
32 Fork, II,Frrd, 0,7 | systematisk for at gøre den anvendelig til kateketiske
33 Fork, II,Frrd, 0,7 | mellem to hovedkrav:~* på den ene side katekesens integration
34 Fork, II,Frrd, 0,7 | Evangelii Nuntiandi; ~* på den anden side tilegnelsen af
35 Fork, II,Frrd, 0,7 | trosindhold, der er præsenteres i den Katolske Kirkes Katekismus.~
36 Fork, II,Frrd, 0,8 | Samtidig med, at DCG bibeholder den grundlæggende struktur i
37 Fork, II,Frrd, 0,8 | koncilskonstitutionen Dei Verbum, idet den placerer katekesen i sammenhæng
38 Fork, II,Frrd, 0,8 | det tilsvarende kapitel i den tidligere tekst fra et nyt
39 Fork, II,Frrd, 0,8 | til formål at præsentere den Katolske Kirkes Katekismus
40 Fork, II,Frrd, 0,8 | centrale stilling og på den pligt af 1. klasse, den
41 Fork, II,Frrd, 0,8 | den pligt af 1. klasse, den har til at fremme, organisere,
42 Fork, II,Frrd, 0,8 | for en intensivering af den kateketiske aktivitet i
43 Fork, II,Frrd, 0,9 | dette direktorium er klart den samme, som var tilstræbt
44 Fork, II,Frrd, 0,9 | orientere og koordinere den pastorale aktivitet i Ordets
45 Fork, II,Frrd, 0,9 | rigtigt fra begyndelsen af.~Den konkrete anvendelse af disse
46 Fork, II,Frrd, 0,10| der beskæftiger sig med den guddommelige åbenbaring,
47 Fork, II,Frrd, 0,10| forskellige metoder og til den måde, hvorpå man tilpasser
48 Fork, II,Frrd, 0,11| ordinationen som præster, i den kontinuerlige efteruddannelse
49 Indl, 0,Frrd, 1 | Forkynde evangeliet i den moderne verden~"Hør her!
50 Indl, 0,Frrd, 1,14| nødvendigheden af at holde sig den ager for øje, i hvilken
51 Indl, 0,Frrd, 1,14| barmhjertighedens perspektiv. Den tolkning af den moderne
52 Indl, 0,Frrd, 1,14| perspektiv. Den tolkning af den moderne verden, der foreslås
53 Indl, 0,Frrd, 2,15| verdens ager. Tilstanden af den jord, hvori det falder,
54 Indl, 0,Frrd, 3,16| deler "de glæder og håb, den sorg og angst, som moderne
55 Indl, 0,Frrd, 3,16| betragter til stadighed den menneskelige historie med
56 Indl, 0,Frrd, 3,16| opmærksomhed og deltager i den, ikke blot ud fra fornuftens
57 Indl, 0,Frrd, 3,16| lys viser verden sig som den verden, som "er skabt og
58 Indl, 0,Frrd, 3,16| syndens tyranni, men som den korsfæstede og opstandne
59 Indl, 0,Frrd, 3,16| har befriet, da han brød den Ondes magt." Den kristne
60 Indl, 0,Frrd, 3,16| han brød den Ondes magt." Den kristne ved, at enhver menneskelig
61 Indl, 0,Frrd, 3,16| og lammer mennesket; og~* den dynamik, der bryder frem
62 Indl, 1, 0, 3,17 | Kirkens sociale lære, ønsker den at bevæge menneskers hjerter
63 Indl, 1, 0, 4,18 | krænker menneskets værdighed. Den er klar over, at alle menneskerettigheder
64 Indl, 1, 0, 4,18 | og engagement. Derfor ser den længere end til blot "økonomiske
65 Indl, 1, 0, 4,18 | Kirken, er frem for alt den totale udvikling af ethvert
66 Indl, 1, 0, 4,18 | menneskes og af alle folkeslag. Den konstaterer med glæde, at "
67 Indl, 1, 0, 4,19 | i åbenlys modstrid med den værdighed, der tilkommer
68 Indl, 1, 0, 4,19 | hvis ikke mere end selve den materielle nød. Kirkens
69 Indl, 1, 0, 4,19 | ubestrideligt som sit formål den opgave at vise ethvert menneskes
70 Indl, 1, 0, 4,19 | opgave, ja i en vis forstand den centrale og alt omfattende
71 Indl, 1, 0, 4,19 | alt omfattende opgave i den tjeneste, som Kirken og
72 Indl, 1, 0, 4,19 | tjeneste, som Kirken og i den lægfolket er kaldet til
73 Indl, 1, 0, 5,20 | bestemt jordbund, og at den må tage alle de elementer
74 Indl, 1, 0, 5,20 | som gør det muligt for den at bære frugt. Han ved også
75 Indl, 1, 0, 5,20 | Gaudium et Spes fremhæver den betydning, som naturvidenskab
76 Indl, 1, 0, 5,20 | teknik har haft for, at den moderne kultur er opstået
77 Indl, 1, 0, 5,20 | opstået og har udviklet sig. Den naturvidenskabelige mentalitet,
78 Indl, 1, 0, 5,20 | Naturvidenskabsfolk indrømmer selv, at den eksperimentelle metode,
79 Indl, 1, 0, 5,20 | eksperimentelle metode, så eksakt den er, må suppleres med en
80 Indl, 1, 0, 5,21 | an for at forhindre, at den voksende kulturelle udvikling,
81 Indl, 1, 0, 5,21 | livsformer med det resultat, at den identitet og de værdier,
82 Indl, 1, 0, 5,21 | På samme måde erkendes den udbredte indflydelse af
83 Indl, 1, 0, 5,22 | alvorlige problemer". Skønt den kan antage forskellige former,
84 Indl, 1, 0, 5,22 | forskellige former, optræder den i dag ofte maskeret som
85 Indl, 1, 0, 5,22 | sin tilflugt til Gud". I den religiøse sfære i speciel
86 Indl, 1, 0, 5,22 | fri for at være tvetydig". Den udbredte fremvækst af sekter
87 Indl, 1, 0, 5,23 | 23. Den moralske situation i dag
88 Indl, 1, 0, 5,23 | situation i dag er på linje med den religiøse situation. Der
89 Indl, 1, 0, 5,23 | en tydelig tilsløring af den ontologiske sandhed om mennesket, -
90 Indl, 1, 0, 5,23 | privilegeret område for aktivitet i den religiøse og etiske sfære.
91 Indl, 1, 0, 5,23 | frelse kendt, sådan som den er blevet åbenbaret i Jesus
92 Indl, 2, 0, 6,24 | nødvendigt at undersøge den almindelig udbredte tilstand
93 Indl, 2, 0, 6,24 | tilstand af kristnes tro. Den kateketiske fornyelse, der
94 Indl, 2, 0, 6,24 | handler i overensstemmelse med den. I sådanne kristne har katekesen
95 Indl, 2, 0, 6,25 | religiøse situation, er den ikke desto mindre nødt til
96 Indl, 2, 0, 6,25 | ramt af sekularismens og den etiske relativismes atmosfære".
97 Indl, 2, 0, 6,25 | må nærmere undersøges, er den med de "mange, der ganske
98 Indl, 2, 0, 7,27 | eksempel læses og værdsættes Den hellige Skrift mere, og
99 Indl, 2, 0, 7,27 | mediteres mere intenst over den;~* bliver Kirkens mission
100 Indl, 2, 0, 7,27 | religioner såvel som til den påtrængende søgen efter
101 Indl, 2, 0, 7,28 | forståelsen og gennemførelsen af den fornyelse i Kirken, som
102 Indl, 2, 0, 8,29 | aktiviteter;~* betones må også den nutidige katekeses missionerende
103 Indl, 2, 0, 8,29 | og dét i en verden, hvor den religiøse sans er uklar
104 Indl, 2, 0, 8,29 | meddelelse af information; den skal faktisk fungere som
105 Indl, 2, 0, 8,29 | der er sagt med hensyn til den stadigt større rolle, som
106 Indl, 2, 0, 8,30 | fundamentale orientering, er den kateketiske aktivitet sædvanligvis
107 Indl, 2, 0, 8,30 | katekese står en henvisning til Den hellige Skrift faktisk alene
108 Indl, 2, 0, 8,30 | tilfælde mindre tydeligt; den indbyrdes forbindelse mellem
109 Indl, 2, 0, 8,30 | indbyrdes forbindelse mellem Den hellige Skrift, Traditionen
110 Indl, 2, 0, 8,30 | afvigende, at det kan skade den holden retning mod samme
111 Indl, 2, 0, 8,30 | sit væsen knyttet til hele den liturgiske og sakramentale
112 Indl, 2, 0, 8,30 | handlen". Imidlertid vidner den kateketiske praksis ofte
113 Indl, 2, 0, 8,30 | reduktionisme i retning af den ene eller den anden yderlighed;
114 Indl, 2, 0, 8,30 | retning af den ene eller den anden yderlighed; hvad angår
115 Indl, 2, 0, 8,30 | anden yderlighed; hvad angår den pædagogiske dimension af
116 Indl, 2, 0, 8,30 | dimension af katekesen, er den fornødne teologiske dømmekraft
117 Indl, 3, 0, 8,31 | dem, at de skal undergå den specielle forberedelse,
118 Indl, 3, 0, 9,32 | foretages i troens lys. Idet den benytter sig af humanvidenskaberne,
119 Indl, 3, 0, 9,32 | Kirken at opdage meningen med den nuværende situation i frelseshistoriens
120 Indl, 3, 0, 10,33 | først og fremmest må den præsentere sig som en ægte
121 Indl, 3, 0, 10,33 | evangelisering med en betoning af den missionerende karakter.~*
122 Indl, 3, 0, 10,33 | missionerende karakter.~* Den bør henvende sig til dem,
123 Indl, 3, 0, 10,33 | mennesker og voksne.~* Idet den bygger på det eksempel,
124 Indl, 3, 0, 10,33 | kirkefædrenes tid giver, skal den forme den troendes personlighed
125 Indl, 3, 0, 10,33 | tid giver, skal den forme den troendes personlighed og
126 Indl, 3, 0, 10,33 | kristen pædagogiks skole.~* Den skal forkynde kristendommens
127 Indl, 3, 0, 10,33 | grundlæggende mysterier, idet den fremmer den trinitariske
128 Indl, 3, 0, 10,33 | mysterier, idet den fremmer den trinitariske erfaring af
129 Indl, 3, 0, 10,33 | troslivets centrum.~* ~* Den må betragte det som sin
130 I, 0, 0, 11,34 | Faderen Helligånden, for at den indefra kan fuldende frelsesværket,
131 I, 0, 0, 11,34 | frelsesværket, og for at den kan anspore Jesu disciple
132 I, 0, 0, 11,34 | verden.~Han, Jesus, var den første og største evangelisator.
133 I, 0, 0, 12,35 | referencepunkt for katekese. Den samme dynamik præsenteres
134 I, 0, 0, 12,35 | med ny og dyb præcision i den apostolske skrivelse Evangelii
135 I, 0, 0, 12,35 | Kristus, dens opgaver og den katekumenale idé, som den
136 I, 0, 0, 12,35 | den katekumenale idé, som den er inspireret af.~Udtrykket
137 I, 0, 0, 12,35 | Tradendae og Redemptoris Missio.~Den forståelse, man har af begrebet
138 I, 0, 0, 12,35 | oplevelses- og adfærdsmæssigt); den identificerer dem, katekesen
139 I, 0, 0, 12,35 | katekesen henvender sig til, og den definerer den pædagogik,
140 I, 0, 0, 12,35 | sig til, og den definerer den pædagogik, der skal anvendes
141 I, 1 | viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv
142 I, 1 | selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes
143 I, 1, 0, 13,36 | tings årsag og mål og som den, der kan åbenbare sig for
144 I, 1, 0, 13,36 | beskriver åbenbaringen som den handling, hvorved Gud personligt
145 I, 1, 0, 14,38 | manifesterer og bekræfter den lære og den realitet, som
146 I, 1, 0, 14,38 | og bekræfter den lære og den realitet, som ordene udtrykker,~*
147 I, 1, 0, 14,38 | ordene forkynder og bringer den hemmelighed frem i lyset,
148 I, 1, 0, 14,39 | 39. Også den evangelisering, der videregiver
149 I, 1, 0, 14,39 | ord og gerninger videre; den er forpligtet til at forkynde
150 I, 1, 0, 14,39 | men tyder også i lyset af den samme åbenbaring tidernes
151 I, 1, 0, 15,40 | Jesus Kristus er ikke blot den største af profeterne, men
152 I, 1, 0, 15,40 | menneske. Han er derfor den endegyldige begivenhed,
153 I, 1, 0, 15,41 | økonomi: Guds Søn træder ind i den menneskelige historie, påtager
154 I, 1, 0, 15,41 | menneskeligt liv og død og stifter den nye og definitive pagt mellem
155 I, 1, 0, 15,41 | liv og hans gerning, og at den kristne tro består i at
156 I, 1, 0, 15,41 | person. Som følge deraf må den bestandigt basere sig på
157 I, 1, 0, 16,43 | troende, har ansvaret for, at den bevares og gives videre.
158 I, 1, 0, 16,43 | evangeliet, frugtbargøres den bestandigt at Helligånden.
159 I, 1, 0, 16,43 | at Helligånden. Ånden får den bestandigt til at vokse
160 I, 1, 0, 16,43 | af evangeliet, tilskynder den og giver den kraft til arbejdet
161 I, 1, 0, 16,43 | tilskynder den og giver den kraft til arbejdet med at
162 I, 1, 0, 16,44 | 44. Den fuldstændige bevarelse af
163 I, 1, 0, 16,44 | udøver læremyndigheden den funktion "autentisk at fortolke
164 I, 1, 0, 16,45 | Åbenbaringen gennem evangelisering; den forkynder det glædelige
165 I, 1, 0, 16,45 | i sakramenterne meddeler den hans guddommelige gaver.~
166 I, 1, 0, 16,45 | åbenbarer sig selv, skylder man den troslydighed, hvorved mennesket
167 I, 1, 0, 16,45 | betragte og at finde glæde i den kærlighedens Gud, som i
168 I, 1, 0, 17,46 | 46. Kirken er til med "den opgave at forkynde evangeliet" ,
169 I, 1, 0, 17,46 | dog helt retfærdighed til den rige, komplekse og dynamiske
170 I, 1, 0, 17,46 | evangeliseringen og identificerer den med Kirkens egentlige opgave.~ ~
171 I, 1, 0, 18,48 | overensstemmelse hermed betragtes som den proces, gennem hvilken Kirken,
172 I, 1, 0, 18,48 | drevet af kærlighed, idet den gennemtrænger og forvandler
173 I, 1, 0, 18,48 | gennemtrænger og forvandler hele den timelige orden, tager alle
174 I, 1, 0, 18,48 | vidnesbyrd blandt folkeslagene om den nye måde at være og leve
175 I, 1, 0, 18,48 | første forkyndelse", idet den kalder til "omvendelse".~*
176 I, 1, 0, 18,48 | det kristne liv" indfører den i troen og dette liv dem,
177 I, 1, 0, 18,48 | vejen til at følge ham, idet den indlemmer begge i det kristne
178 I, 1, 0, 19,50 | forklares og begrundes gennem den eksplicitte forkyndelse
179 I, 1, 0, 19,50 | kristnes vidnesbyrd; til den forvandlende indflydelse,
180 I, 1, 0, 19,50 | menneskeheden. Ånden er faktisk den egentlige handlende i ordets
181 I, 1, 0, 19,50 | handlende i ordets tjeneste og den, "som lader evangeliets
182 I, 1, 0, 19,50 | at præsentere Guds Ord på den mest hensigtsmæssige måde -
183 I, 1, 0, 19,50 | Alle udøver de imidlertid den væsentlige og fundamentale
184 I, 1, 0, 20,51 | for Jesu missionsbefaling. Den realiseres ved "den første
185 I, 1, 0, 20,51 | missionsbefaling. Den realiseres ved "den første forkyndelse" rettet
186 I, 1, 0, 20,51 | hører til andre religioner. Den religiøse vækkelse af kristne
187 I, 1, 0, 20,51 | karakteren af indføring. Den kristne opdragelse i familier
188 I, 1, 0, 20,51 | permanent katekese".~ ~Den sigter på de kristne, der
189 I, 1, 0, 20,51 | der er blevet indført i den kristne tros grundlæggende
190 I, 1, 0, 20,51 | organiseret og spontan".~* Den liturgiske funktion~Ordets
191 I, 1, 0, 20,51 | liturgisk funktion, fordi den, når den udføres i sammenhæng
192 I, 1, 0, 20,51 | funktion, fordi den, når den udføres i sammenhæng med
193 I, 1, 0, 20,51 | integral del af denne handling. Den antager forskellige former,
194 I, 1, 0, 20,51 | blandt hvilke homilien er den vigtigste. Andre former
195 I, 1, 0, 20,51 | vigtigste. Andre former i den liturgiske sammenhæng er
196 I, 1, 0, 20,51 | forvaltningen af sakramenterne. På den anden side må også nævnes
197 I, 1, 0, 20,51 | anden side må også nævnes den direkte forberedelse til
198 I, 1, 0, 20,51 | middel til trosoplæring~* Den teologiske funktion~Denne
199 I, 1, 0, 20,51 | opfylde denne funktion, er den nødt til at stille sig ansigt
200 I, 1, 0, 20,51 | gang der arbejdes for: "den systematiske drøftelse og
201 I, 1, 0, 20,51 | systematiske drøftelse og den videnskabelige undersøgelse
202 I, 1, 0, 20,52 | for ordets tjeneste er: den første forkyndelse eller
203 I, 1, 0, 20,52 | dens indledende former. Den samme homili kan alt efter
204 I, 1, 0, 21,53 | evangeliserende arbejde. Den kristne tro er frem for
205 I, 1, 0, 21,53 | levede. På denne måde knytter den troende sig til disciplenes
206 I, 1, 0, 21,54 | til Jesus Kristus, som er den totale åbenbaring af Faderen,
207 I, 1, 0, 21,54 | sandheden ved tillid til den person, der vidner derom".~ ~
208 I, 1, 0, 21,55 | sindelag og hjerte; det får den troende til at leve den
209 I, 1, 0, 21,55 | den troende til at leve den omvendelse. Denne livsforvandling
210 I, 1, 0, 21,55 | livsforvandling viser sig på alle den kristnes livs planer: i
211 I, 1, 0, 21,55 | tilbedelse og accept af den guddommelige vilje, i hans
212 I, 1, 0, 21,55 | overflod. Tro svarer til den "forventning", , ofte ubevidst
213 I, 1, 0, 21,55 | om mennesket selv og om den skæbne, der venter det.
214 I, 1, 0, 21,55 | skæbne, der venter det. Den er som rent vand , der forfrisker
215 I, 1, 0, 21,55 | Tro er en gave fra Gud. Den kan kun fødes i menneskehjertets
216 I, 1, 0, 21,55 | inderste, som en frugt af den "nåde [som] både går forud
217 I, 1, 0, 21,55 | Gud, og som "skænker alle den indre glæde, der består
218 I, 1, 0, 21,55 | acceptere og tro sandheden". Den salige Jomfru Maria levede
219 I, 1, 0, 21,55 | disse troens dimensioner på den mest fuldkomne måde. Kirken "
220 I, 1, 0, 21,55 | måde. Kirken "ærer i Maria den reneste virkeliggørelse
221 I, 1, 0, 22,56 | omvendelsesproces, der varer hele livet. Den, der kommer til troen, er
222 I, 1, 0, 22,56 | hvor der i hjertet hos den ikke-troende eller den indifferente
223 I, 1, 0, 22,56 | hos den ikke-troende eller den indifferente eller hos dem,
224 I, 1, 0, 22,56 | religioner, som et resultat at den første forkyndelse af evangeliet
225 I, 1, 0, 22,56 | Dette første øjeblik i den menneskelige sjæls bevægelse
226 I, 1, 0, 22,56 | om det kristne liv, idet den sætter dem i gang med en
227 I, 1, 0, 22,56 | forandring af ... sindelag og [den] moralske handlemåde" Dette
228 I, 1, 0, 22,56 | Vandre imod fuldkommenhed. Den grundlæggende modenhed,
229 I, 1, 0, 22,56 | fuldkommen". Dette er kaldet til den komplette fuldkommenhed,
230 I, 1, 0, 22,57 | fuldstændig omvendelse. Den første forkyndelse af evangeliet
231 I, 1, 0, 22,57 | karakteriseret ved at være den nødvendige næring, som enhver
232 I, 1, 0, 23,58 | egne omgivelser og forkynde den til andre grupper". Denne
233 I, 1, 0, 23,58 | særlige kendetegn består i den kendsgerning, at den er
234 I, 1, 0, 23,58 | består i den kendsgerning, at den er rettet til ikke-kristne
235 I, 1, 0, 23,58 | denne situation ligger i den kendsgerning, at missions-aktiviteten
236 I, 1, 0, 24 | Den indbyrdes sammenhæng mellem
237 I, 1, 0, 24,59 | religiøse situationer. "På den anden side kan man ikke
238 I, 1, 0, 24,59 | eller sammenhæng, hvori den foregår, er det missions-ansvar,
239 I, 1, 0, 24,59 | Kirken af Jesus og således den forbilledlige model for
240 I, 1, 0, 24,59 | ansvarsbevidst tilslutning, må den betragtes som den vigtigste
241 I, 1, 0, 24,59 | tilslutning, må den betragtes som den vigtigste form for katekese.
242 I, 1, 0, 24,59 | anden måde orienteret mod den". Dette indebærer, at katekesen
243 I, 1, 0, 24,59 | andre aldersgrupper bør have den som et referencepunkt og
244 I, 1, 0, 24,59 | udtrykkes i forbindelse med den i et sammenhængende kateketisk
245 I, 1, 0, 24,59 | som i høj grad beriger den og definerer dens egen identitet.
246 I, 1, 0, 24,59 | definerer dens egen identitet. Den kateketiske tjeneste viser
247 I, 2 | deres børn; vi fortæller den kommende slægt om Herrens
248 I, 2, 0, 24,60 | evangeliseringens elementer, som den selv er en integrerende
249 I, 2, 0, 24,60 | først katekesens forhold til den primære forkyndelse, som
250 I, 2, 0, 25 | Den primære eller første forkyndelse
251 I, 2, 0, 25,61 | 61. Den primære forkyndelse er henvendt
252 I, 2, 0, 25,61 | omvendelse. "Til forskel fra den første forkyndelse af evangeliet"
253 I, 2, 0, 25,61 | katekesen gang i og modner den første omvendelse, oplærer
254 I, 2, 0, 25,61 | supplerende forskels forhold. Den første forkyndelse, som
255 I, 2, 0, 25,61 | begynder imidlertid med den betingelse, som Jesus selv
256 I, 2, 0, 25,61 | selv giver udtryk for: "den, der tror", den, der omvender
257 I, 2, 0, 25,61 | udtryk for: "den, der tror", den, der omvender sig, den,
258 I, 2, 0, 25,61 | den, der omvender sig, den, der bestemmer sig. Begge
259 I, 2, 0, 25,62 | at det første stadium i den kateketiske proces vies
260 I, 2, 0, 25,62 | kaldet "præ-katekese", fordi den bygger på prækatekumenatet
261 I, 2, 0, 25,62 | og derfor tage hensyn til den indre tilbøjelighed hos "
262 I, 2, 0, 25,62 | indre tilbøjelighed hos "den, der tror", kan katekesen
263 I, 2, 0, 25,62 | opgave med oplæring i troen.~Den kendsgerning, at katekesen
264 I, 2, 0, 25,62 | institutionaliseret program for den første forkyndelse for mere
265 I, 2, 1, 1,63 | 63. Den apostoliske skrivelse "Catechesi
266 I, 2, 1, 1,63 | Katekesen", tilføjer den, "er et af disse momenter -
267 I, 2, 1, 1,63 | aktiviteter, som "er en følge af den". Katekesens "moment" er
268 I, 2, 1, 1,63 | er det, der svarer til den periode, hvori omvendelse
269 I, 2, 1, 1,63 | formaliseres og danner grundlag for den første slutten sig til ham.
270 I, 2, 1, 1,64 | troens bygning. Andre af den samme tjenestes funktioner
271 I, 2, 1, 1,64 | det kristne fællesskab. Den er derfor ikke en frivillig
272 I, 2, 1, 1,64 | fundamental for opbygningen den enkelte discipels personlighed,
273 I, 2, 1, 1,64 | discipels personlighed, ligesom den er det for hele det kristne
274 I, 2, 1, 1,64 | kristne fællesskab. Uden den mangler missionsaktivitet
275 I, 2, 1, 2,65 | evangeliet, kræver dåb. Den tætte forbindelse mellem
276 I, 2, 1, 2,65 | Sendelsen til at døbe, og dermed den sakramentale sendelse, er
277 I, 2, 1, 2,66 | det fundamentale element i den kristne indføring og er
278 I, 2, 1, 2,66 | sakramente og katekesens mål. Den kateketiske aktivitets formål
279 I, 2, 1, 2,66 | kan tilegne sig og bekende den. "Ægte katekese er altid
280 I, 2, 1, 2,66 | systematisk indføring i den åbenbaring, som Gud har
281 I, 2, 1, 3,67 | indbefatter mere end undervisning; den er en læretid for hele det
282 I, 2, 1, 3,67 | for hele det kristne liv, den er en "fuldstændig indføring
283 I, 2, 1, 3,67 | koncentreret om hans person; den indebærer oplæring i troskundskab
284 I, 2, 1, 3,67 | væsentligste evangeliske værdier; den lægger grundlaget for den
285 I, 2, 1, 3,67 | den lægger grundlaget for den kristnes åndelige bygning,
286 I, 2, 1, 3,68 | indførende katekese kan, fordi den er omfattende og systematisk,
287 I, 2, 1, 3,68 | kristne liv, indbefatter den, men er mere end blot og
288 I, 2, 1, 3,68 | og bar undervisning. Da den er grundlæggende, tager
289 I, 2, 1, 3,68 | er grundlæggende, tager den sig af det, der er "sædvanligt"
290 I, 2, 1, 3,68 | der er "sædvanligt" for den kristne, uden at komme ind
291 I, 2, 1, 3,68 | videnskab. Endelig, fordi den er indførende, indlemmer
292 I, 2, 1, 3,68 | er indførende, indlemmer den i det fællesskab, som lever,
293 I, 2, 1, 3,68 | aflægger vidnesbyrd om troen. Den opfylder på én gang indførende,
294 I, 2, 2, 1,69 | trosoplæring følger efter den grundlæggende oplæring og
295 I, 2, 2, 1,69 | oplæring og forudsætter den. Begge udfører to forskellige,
296 I, 2, 2, 1,69 | over, hvad der gives ved den grundlæggende katekese.
297 I, 2, 2, 1,69 | katekumenen i sin midte". Den ledsagelse, som et fællesskab
298 I, 2, 2, 1,70 | Evangeliet og eukaristien er den konstante næring på vejen
299 I, 2, 2, 1,70 | trosoplæring rettes ikke kun til den enkelte kristne for at ledsage
300 I, 2, 2, 1,70 | overfor Helligåndens handling, den konstante næring af Kristi
301 I, 2, 2, 1,70 | privilegeret stilling, fordi den "fortsætter den i katekesen
302 I, 2, 2, 1,70 | stilling, fordi den "fortsætter den i katekesen givne undervisning
303 I, 2, 2, 1,70 | undervisning i troen og fører den frem til et naturligt højdepunkt.
304 I, 2, 2, 1,70 | højdepunkt. Samtidig opmuntrer den Herrens disciple til hver
305 I, 2, 2, 2,71 | former for katekese til den vedvarende trosoplæring.
306 I, 2, 2, 2,71 | Studiet og udforskningen af Den hellige Skrift, læst ikke
307 I, 2, 2, 2,71 | der hjælper til at opdage den guddommelige sandhed, som
308 I, 2, 2, 2,71 | guddommelige sandhed, som den indeholder, på en sådan
309 I, 2, 2, 2,71 | og erfaring af liturgien. Den forklarer indholdet af bønnerne,
310 I, 2, 2, 2,71 | betragtning og stilhed. Den må betragtes som "en meget
311 I, 2, 2, 2,71 | til vækst i forståelsen af den og udruste den kristne ved
312 I, 2, 2, 2,71 | forståelsen af den og udruste den kristne ved at give grund
313 I, 2, 2, 2,71 | at give grund til håb i den nuværende verden. I en vis
314 I, 2, 2, 2,72 | børne- og ungdomskatekesen, den personlige katekese og voksenkatekesen
315 I, 2, 3, 1 | Den rette beskaffenhed af religionsundervisning
316 I, 2, 3, 1,73 | Inden for ordets tjeneste må den rette beskaffenhed af religionsundervisningen
317 I, 2, 3, 1,73 | evangeliserende beskaffenhed, er den kendsgerning, at det er
318 I, 2, 3, 1,73 | for ordets tjeneste gør den evangeliet nærværende i
319 I, 2, 3, 1,73 | elever, og som bestemmes af den viden og de værdier, der
320 I, 2, 3, 1,73 | samme systematiske krav og den samme strenghed somandre
321 I, 2, 3, 1,73 | strenghed somandre fag. Den skal præsentere det kristne
322 I, 2, 3, 1,73 | præsentere det kristne budskab og den kristne begivenhed med den
323 I, 2, 3, 1,73 | den kristne begivenhed med den samme alvor og den samme
324 I, 2, 3, 1,73 | begivenhed med den samme alvor og den samme bredde som de andre
325 I, 2, 3, 1,73 | præsenterer deres viden med. Den skal ikke være en biting
326 I, 2, 3, 1,73 | siden af disse fag, men den bør indlade sig på en nødvendig
327 I, 2, 3, 1,73 | kristne budskab indflydelse på den måde, hvorpå verdens oprindelse,
328 I, 2, 3, 2,74 | pædagogiske kontekster, for, mens den altid bevarer sin rette
329 I, 2, 3, 2,74 | sandt og sikkert at lære den religion, som de tilhører.
330 I, 2, 3, 2,74 | kan ikke tilsidesættes. Den konfessionelle beskaffenhed
331 I, 2, 3, 2,74 | religionsundervisningen gives i den katolske skoles kontekst,
332 I, 2, 3, 2,74 | katolske skoles kontekst, er den del af og suppleres af andre
333 I, 2, 3, 2,74 | liturgisk fejring osv.) Den er uundværlig for deres
334 I, 2, 3, 2,74 | dette tilfælde og især, hvis den gives af lærere med en dyb
335 I, 2, 3, 2,74 | lærere med en dyb respekt for den kristne religion, bevarer
336 I, 2, 3, 2,75 | Religionsundervisning bør være vidende om den kendsgerning, hvis den skal
337 I, 2, 3, 2,75 | om den kendsgerning, hvis den skal nå sine mål. Hvis det
338 I, 2, 3, 3 | Oplæring i den kristne familie, katekese
339 I, 3, 0, 3,77 | beskaffenhed, det vil sige, at den, der har fuldmagt til at
340 I, 3, 0, 3,77 | dens mere direkte mål;~* den kateketiske proces' trinvise
341 I, 3, 0, 4,78 | genstand er Kirken, som i det den fortætter Jesu, Mesterens,
342 I, 3, 0, 4,78 | evangeliet i sit hjerte. Den forkynder det, fejrer det
343 I, 3, 0, 4,78 | er en levende handling i den kirkelige tradition:~* Kirken
344 I, 3, 0, 4,78 | tradition:~* Kirken videregiver den tro, som den selv lever:
345 I, 3, 0, 4,78 | videregiver den tro, som den selv lever: sin forståelse
346 I, 3, 0, 4,78 | menneskets højeste kald, den livsstil der formidler Guds
347 I, 3, 0, 4,78 | det håb, som gennemtrænger den, og den kærlighed, som den
348 I, 3, 0, 4,78 | som gennemtrænger den, og den kærlighed, som den har til
349 I, 3, 0, 4,78 | den, og den kærlighed, som den har til menneskeheden og
350 I, 3, 0, 4,78 | troen på en aktiv måde; den sår det i katekumenernes
351 I, 3, 0, 4,78 | deres dybeste livserfaring. Den tro, som er modtaget af
352 I, 3, 0, 4,78 | som spirer og gror gennem den kateketiske proces, gives
353 I, 3, 0, 4,78 | katolicitet og til surdej i den kirkelig fornyelse.~ ~
354 I, 3, 0, 4,79 | født af Gud. Netop fordi den er en mor, er den også en
355 I, 3, 0, 4,79 | fordi den er en mor, er den også en underviser i vor
356 I, 3, 0, 4,79 | Gennem katekesen nærer den sine børn med sin egen tro
357 I, 3, 0, 4,79 | optager dem som medlemmer i den kirkelig familie. Som en
358 I, 3, 0, 4,79 | familie. Som en god mor giver den dem evangeliet i al dets
359 I, 3, 0, 5,80 | med Jesus Kristus. I Idet den begynder med et menneskes "
360 I, 3, 0, 5,80 | bevæget af Helligånden ved den forberedende forkyndelse
361 I, 3, 0, 5,80 | denne første tilslutning. Den har i sinde at hjælpe den,
362 I, 3, 0, 5,80 | Den har i sinde at hjælpe den, der lige er konverteret,
363 I, 3, 0, 6 | er bekendelse af troen på den ene Gud: Fader, Søn og Helligånd~
364 I, 3, 0, 6,82 | 82. Katekesen er den særlige form af ordets tjeneste,
365 I, 3, 0, 6,82 | ordets tjeneste, som modner den første omvendelse for at
366 I, 3, 0, 6,82 | første omvendelse for at gøre den til en levende, udtrykkelig
367 I, 3, 0, 6,82 | Helligåndens navn" (Matt.28,19), den treenige Gud, til hvem den
368 I, 3, 0, 6,82 | den treenige Gud, til hvem den kristne betror sit liv.
369 I, 3, 0, 6,82 | af troen, til at forkynde den i eukaristien og til at
370 I, 3, 0, 6,82 | forny de forpligtelser, den medfører. Det er vigtigt,
371 I, 3, 0, 6,82 | virkeligt forener bekendelsen af den kristologiske tro, "Jesus
372 I, 3, 0, 6,82 | tro, "Jesus er Herre" med den trinitariske bekendelse, "
373 I, 3, 0, 6,82 | er to måder at udtrykke den kristne tro på. Den, der
374 I, 3, 0, 6,82 | udtrykke den kristne tro på. Den, der er omvendt til Jesus
375 I, 3, 0, 6,82 | anerkender ham som Herre gennem den første forkyndelse af troen,
376 I, 3, 0, 6,82 | bekendelsen af troen på den ene Gud, afviser den kristne
377 I, 3, 0, 6,82 | på den ene Gud, afviser den kristne al tjeneste af noget
378 I, 3, 0, 6,83 | Alligevel fremsiger de den i Kirken og gennem Kirken,
379 I, 3, 0, 6,83 | troen med Kirkens, indlemmes den kristne i Kirkens opgave,
380 I, 3, 0, 6,83 | frelses-sakramente" for verdens liv. Den, der fremkommer med denne
381 I, 3, 0, 7,84 | katekesen bestemt inspireret af den måde, hvorpå Jesus uddannede
382 I, 3, 0, 7,84 | andet Vatikankoncil, at den "oplyser og styrker troen,
383 I, 3, 0, 8,85 | Arbejde for kendskab til troen~Den, der har mødt Kristus, ønsker
384 I, 3, 0, 8,85 | troen (fides qua). Også i den menneskelige ordning forårsager
385 I, 3, 0, 8,85 | menneskelige ordning forårsager den kærlighed, som et menneske
386 I, 3, 0, 8,85 | menneske ønsker at kende den anden endnu mere. Katekesen
387 I, 3, 0, 8,85 | Katekesen må derfor føre til "den gradvise begriben af hele
388 I, 3, 0, 8,85 | begriben af hele sandheden om den guddommelige plan", ved
389 I, 3, 0, 8,85 | de kristne føres frem til den fulde, bevidste og aktive
390 I, 3, 0, 8,85 | katekesen, samtidigt med at den arbejder for større kendskab
391 I, 3, 0, 8,85 | fra Dekalogen og præger den med saligprisningernes ånd,
392 I, 3, 0, 8,85 | nødvendigt referencepunkt for den etiske opdragelse, der er
393 I, 3, 0, 8,85 | hele sin appels kraft, hvor den tilbyder ikke blot det forkyndte
394 I, 3, 0, 8,85 | disciplene til at antage den bøns- og meditationsholdning,
395 I, 3, 0, 8,85 | genspejles i Fader Vor, den bøn, som Jesus lærte sine
396 I, 3, 0, 9,86 | 86. Katekesen forbereder den kristne til at leve i fællesskab
397 I, 3, 0, 9,86 | mindste blandt brødrene ("men den, der bringer en af disse
398 I, 3, 0, 9,86 | går ud og leder efter den vildfarne..." Matt.18,12);
399 I, 3, 0, 9,86 | katekesen særligt hensyn til den økumeniske dimension og
400 I, 3, 0, 9,86 | Katekesen skal derfor, når den tilstræber dette mål, give
401 I, 3, 0, 9,86 | dimension i samme grad, som den vækker og nærer "et ægte
402 I, 3, 0, 9,86 | a) Katekesen er åben for den missionerende dimension.
403 I, 3, 0, 9,86 | kulturelle og sociale liv. Den forbereder dem også til
404 I, 3, 0, 9,86 | interreligiøs dialog, hvis den gør den troende i stand
405 I, 3, 0, 9,86 | interreligiøs dialog, hvis den gør den troende i stand til at føre
406 I, 3, 0, 10,87 | af disse elementer, når den kristne tro ikke til fuld
407 I, 3, 0, 10,87 | kristologisk og trinitarisk. Den er dybt kirkelig, fordi
408 I, 3, 0, 10,87 | er dybt kirkelig, fordi den også er åben for sociale
409 I, 3, 0, 10,87 | oplæring. Samtidig med at den væsentligt er religiøs og
410 I, 3, 0, 10,87 | religiøs og kirkelig, kræver den også stærk optagethed af
411 I, 3, 0, 10,87 | som etiske implikationer. Den inderliggøres i bøn og tilegnes
412 I, 3, 0, 10,87 | og tilegnes i vidnesbyrd. Den ene opgave giver genlyd
413 I, 3, 0, 10,87 | ene opgave giver genlyd i den anden: kendskab til troen
414 I, 3, 0, 10,87 | eksempel, må forklare, hvad den kristne liturgi er, og hvad
415 I, 3, 0, 10,87 | og hvad sakramenterne er. Den må imidlertid også give
416 I, 3, 0, 10,87 | liturgiske fejringer, og den må gøre symboler, gestus,
417 I, 3, 0, 10,87 | forblive et supplement til den menneskelige person. Kendskab
418 I, 3, 0, 10,87 | Kendskab til troen er vigtig. Den belyser hele tilværelsen
419 I, 3, 0, 11,88 | ved at være det sted, hvor den første evangelisering, der
420 I, 3, 0, 11,88 | omvendelse, foregår, og hvor den første forkyndelses kerygma
421 I, 3, 0, 11,89 | Disse stadier, der afspejler den store katekekumenale tradition,
422 I, 3, 0, 11,89 | gradvise beskaffenhed. I den patristiske periode gennemførtes
423 I, 3, 0, 11,89 | patristiske periode gennemførtes den katekumenale oplæring ved
424 I, 3, 0, 11,89 | genfortælling af frelseshistorien; den umiddelbare forberedelse
425 I, 3, 0, 11,89 | implikationer; og gennem den fase, der følger efter indførings-sakramenterne,
426 I, 3, 0, 11,89 | nuværende katekumenat og selve den indførende katekese. Denne
427 I, 3, 0, 11,89 | Denne er, for så vidt som den ledsager omvendelsesprocessen,
428 I, 3, 0, 11,89 | gradvis, og for så vidt som den er til gavn for dem, der
429 I, 3, 0, 11,89 | besluttet at følge Kristus, er den særdeles kristocentrisk.~ ~ ~
430 I, 3, 0, 12,90 | dertil, modellen for hele den katekiserende aktivitet.
431 I, 3, 0, 12,90 | som gives efter dåben. Den sidste afledes fra indførings
432 I, 3, 0, 12,91 | konstant hele Kirken om den fundamentale betydning af
433 I, 3, 0, 12,91 | eukaristiens sakramenter. Den pastorale omsorg for den
434 I, 3, 0, 12,91 | Den pastorale omsorg for den kristne indføring er vital
435 I, 3, 0, 12,91 | præsternes sag, men også hele den troende menigheds og særlig
436 I, 3, 0, 12,91 | somKirkens følger, når den modtager katekumener helt
437 I, 3, 0, 12,91 | en virkelig troens skole den efter-katekumenale katekese
438 II | evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham,
439 II | begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne" (
440 II, 0, 0, 12,92 | 92. Den kristne tro, hvorigennem
441 II, 0, 0, 12,93 | indholdet af troen, som den er fremstillet i den Katolske
442 II, 0, 0, 12,93 | som den er fremstillet i den Katolske Kirkes Katekismus,
443 II, 0, 0, 12,93 | inkorporere katekismen og placere den inden for Kirkens kateketiske
444 II, 0, 0, 12,93 | samtidigt med at de bygger på den Katolske Kirkes Katekismus,
445 II, 1, 0, 13,94 | 94. Den kilde, hvorfra katekesen
446 II, 1, 0, 13,94 | øser altid sit indhold fra den levende kilde i Guds Ord,
447 II, 1, 0, 13,94 | traditionen og i Biblen; thi den hellige tradition og Den
448 II, 1, 0, 13,94 | den hellige tradition og Den hellige Skrift udgør en
449 II, 1, 0, 13,94 | ligesom en familiefars rigdom; den er betroet til Kirken, Guds
450 II, 1, 0, 13,94 | Kirken, Guds familie, og den tager bestandig nyt og gammelt
451 II, 1, 0, 13,94 | og gerninger", "ligesom den evige Faders Ord en gang
452 II, 1, 0, 13,94 | bestandigt fortolke det. Den overvejer ordet med en dyb
453 II, 1, 0, 13,94 | en dyb troens ånd, mens den "ærbødigt lytter til dette
454 II, 1, 0, 14,95 | Guds Ord, der indeholdes i den hellige tradition og Den
455 II, 1, 0, 14,95 | den hellige tradition og Den hellige Skrift:~* overvejes
456 II, 1, 0, 14,95 | med autoritet;~* fejres i den hellige liturgi, hvor det
457 II, 1, 0, 14,96 | opfattes i en snæver betydning. Den hellige Skrift "Guds tale,
458 II, 1, 0, 14,96 | Guds tale, for så vidt som den er blevet nedskrevet under
459 II, 1, 0, 14,96 | blevet nedskrevet under den guddommelige Ånds inspiration",
460 II, 1, 0, 14,96 | guddommelige Ånds inspiration", den hellige tradition, "som
461 II, 1, 0, 14,96 | betroet til apostlene af den Herre Kristus og af Helligånden,
462 II, 1, 0, 14,96 | videre". Læreembedet har den pligt, "der består i autentisk
463 II, 1, 0, 14,96 | kirkelig tjeneste. Traditionen, Den hellige Skrift og læreembedet,
464 II, 1, 0, 15,97 | hinanden, da de stammer fra den samme kilde.~* Budskabet,
465 II, 1, 0, 15,97 | ved sin iboende dynamik den trinitariske dimension i
466 II, 1, 0, 15,98 | katekesen. Han er virkelig den afgørende begivenhed, som
467 II, 1, 0, 15,98 | Ved at vise, at Kristus er den endelige mening med denne
468 II, 1, 0, 15,98 | det kateketiske budskab den kristne til at finde sin
469 II, 1, 0, 15,98 | historien og indføje sig selv i den.~* Kristocentricitet betyder
470 II, 1, 0, 15,98 | katekesen "Jesu Kristi lære, den sandhed, som han meddeler,
471 II, 1, 0, 15,98 | meddeler, eller rettere sagt: den sandhed som han er". Kristocentricitet
472 II, 1, 0, 15,98 | struktur". De udtrykker den lære, som blev forelagt
473 II, 1, 0, 16,99 | kød i Jesus fra Nazaret, den salige Jomfru Marias søn,
474 II, 1, 0, 16,99 | fundamentalt trinitarisk. "Den hellige Treenigheds mysterium
475 II, 1, 0, 16,100 | broderligt samfund, bestående af den samme Fars sønner og døtre,
476 II, 1, 0, 16,100 | sociale implikationer af den kristne opfattelse af Gud
477 II, 1, 0, 16,100 | Treenigheden og forkynder den til verden, opfatter sig
478 II, 1, 0, 17,102 | kæmper for at genindføre den; til dem, der har kendt
479 II, 1, 0, 17,102 | ligesom gær i dejen, ønsker den at Guds Rige vokser i verden
480 II, 1, 0, 17,102 | både synd og nåde, tages den i ham op af Gud og forvandles.
481 II, 1, 0, 17,102 | mod Faderens hus, giver den allerede en forsmag på den
482 II, 1, 0, 17,102 | den allerede en forsmag på den kommende verden, hvor den
483 II, 1, 0, 17,102 | den kommende verden, hvor den antaget og renset vil nå
484 II, 1, 0, 17,102 | fortsættelse af og et brud med den nuværende tilstand".~ ~
485 II, 1, 0, 18,103 | eskatologisk forkyndelse af den frelse, som Guds Rige bringer.
486 II, 1, 0, 18,103 | bringer. De gør opmærksom på den smertefuld erfaring, som
487 II, 1, 0, 18,103 | fællesskab, Kirken, deler i dag den samme følsomhed, som Mesteren
488 II, 1, 0, 18,103 | dem. Med stor sorg vender den sin opmærksomhed til "disse
489 II, 1, 0, 18,103 | dens egne sønner og døtre; den har pligt til at medvirke
490 II, 1, 0, 18,103 | virkelighed, til at vidne om den, til at den bliver total".~ ~
491 II, 1, 0, 18,103 | at vidne om den, til at den bliver total".~ ~
492 II, 1, 0, 18,104 | på følgende aspekter:~* den skal fremføre frihedsbudskabet
493 II, 1, 0, 18,104 | målsætning er religiøs", fordi den ville "miste sin eksistensberettigelse,
494 II, 1, 0, 18,104 | eksistensberettigelse, hvis den fjernede den religiøse målsætning,
495 II, 1, 0, 18,104 | eksistensberettigelse, hvis den fjernede den religiøse målsætning, som
496 II, 1, 0, 18,104 | overordnede princip for den: Guds Rige frem for alt
497 II, 1, 0, 18,104 | mod det absolutte, også den Absolutte, som er Gud";~*
498 II, 1, 0, 18,104 | Gud";~* katekesen skal på den sociale opdragelses område
499 II, 1, 0, 18,104 | opdragelses område præsentere den kristne socialmoral som
500 II, 1, 0, 18,104 | krav og en konsekvens af den "radikale befrielse, der
1-500 | 501-1000 | 1001-1249 |