1-500 | 501-944
Part,Chapter,Theme,Paragraph,Number
1 Fork, I | BIBELSKE FORKORTELSER~ ~ ~Det gamle Testamente~1.Mos. -
2 Fork, I | Makk. - 2. Makkabæerbog~ ~Det nye Testamente~Matt. - Matthæusevangeliet~
3 Fork, II | LÆREEMBEDETS DOKUMENTER~ ~AA - DET ANDET VATIKANKONCIL, Dekret
4 Fork, II | Actuositatem (18. november, 1965): Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
5 Fork, II | Forlag, 1997, s. 393~AG - DET ANDET VATIKANKONCIL, Dekret
6 Fork, II | Gentes (7. december 1965): Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
7 Fork, II | CCLCorpus Christianorum~CD - DET ANDET VATIKANKONCIL, Dekret
8 Fork, II | Dominus (28. oktober 1965): Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
9 Fork, II | Eftersynodal apostolsk skrivelse, Det kristne lægfolk Christifideles
10 Fork, II | 64 (1972). s97-176~DH - DET ANDET VATIKANKONCIL, Erklæring
11 Fork, II | Humanae (7. december 1965): Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
12 Fork, II | Editio XXXV, Rom 1973~DV - DET ANDET VATIKANKONCIL, Konstitutionen
13 Fork, II | Verbum (18. november 1965): Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
14 Fork, II | 1993). Vatikanet 1993.~GE - DET ANDET VATIKANKONCIL, Erklæring
15 Fork, II | momentum (28. oktober 1965), Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
16 Fork, II | Forlag, 1997, s. 329~GS - DET ANDET VATIKANKONCIL, Den
17 Fork, II | Spes (7. december 1965), Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
18 Fork, II | Steensens Forlag, 1982~LG- DET ANDET VATIKANKONCIL, Konstitutionen
19 Fork, II | Gentium" (21. november 1944), Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
20 Fork, II | Polyglottis Vaticanis 1977~NA - DET ANDET VATIKANKONCIL, Dekret
21 Fork, II | Aetate (28. oktober 1965), Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
22 Fork, II | Forlag, 1997, s. 349~OICA - DET INTERNATIONALE RÅD FOR KATEKESE,
23 Fork, II | Migne, Paris 1844 ff~PO - DET ANDET VATIKANKONCIL, Dekret
24 Fork, II | Ordinis (7. december 1965), Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
25 Fork, II | Ansgarstiftelsens Forlag, (1991)~SC - DET ANDET VATIKANKONCIL, Konstitutionen
26 Fork, II | Concilium (4. december 1963), Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
27 Fork, II | 10. november 1994) - Om det kommende tredje årtusind:
28 Fork, II | Ansgarstiftelsens Forlag, 1997~UR - DET ANDET VATIKANKONCIL, Dekret
29 Fork, II | Redintegratio (21. november 1964), Det andet Vatikankoncil - Konstitutioner -
30 Fork, II,Frrd, 0,1 | 1. Det andet Vatikankoncil bestemte,
31 Fork, II,Frrd, 0,1 | kateketiske undervisning af det kristne folk" . Ved gennemførelsen
32 Fork, II,Frrd, 0,1 | kateketisk vejledning, i det følgende forkortet DCG)
33 Fork, II,Frrd, 0,2 | periode mellem afslutningen af Det andet Vatikankoncil og tærsklen
34 Fork, II,Frrd, 0,2 | Vatikankoncil og tærsklen til det tredje årtusind er utvivlsomt
35 Fork, II,Frrd, 0,2 | og fremme af katekesen. Det har været en tid, hvor den
36 Fork, II,Frrd, 0,2 | som var karakteristisk for det oprindelige kirkelige fællesskab,
37 Fork, II,Frrd, 0,2 | for kirkefædrenes lære, og det er blevet muligt at genoptage
38 Fork, II,Frrd, 0,2 | der er opstået uden for det kateketiske område, hvad
39 Fork, II,Frrd, 0,3 | betydelig opmærksomhed; det er sket gennem udgivelse
40 Fork, II,Frrd, 0,3 | opmuntre til forskning på det kateketiske område. Sådanne
41 Fork, II,Frrd, 0,3 | normgivende tolkning af Det andet Vatikankoncil - som
42 Fork, II,Frrd, 0,5 | fornyelse af Kirkens liv, som Det andet Vatikankoncil ønskede.~
43 Fork, II,Frrd, 0,5 | hvilket sidste dokument det igen slås fast, at missionsbefalingen
44 Fork, II,Frrd, 0,6 | at have set på, hvordan det i de foregående tyve år
45 Fork, II,Frrd, 0,6 | år var gået med at føre Det andet Vatikankoncil ud i
46 Fork, II,Frrd, 0,6 | Johannes Paul II gjorde det til sit eget. Efter en lang
47 Fork, II,Frrd, 0,7 | nye situationer og behov. Det er i en tjeneste for hele
48 Fork, II,Frrd, 0,7 | eksperter. Ved revisionen af det kateketiske direktorium
49 Fork, II,Frrd, 0,7 | anden side tilegnelsen af det trosindhold, der er præsenteres
50 Fork, II,Frrd, 0,8 | direktoriet fra 1971, er det inddelt således:~* Indledningen
51 Fork, II,Frrd, 0,8 | indeholder to kapitler, hvoraf det første under titlen Normer
52 Fork, II,Frrd, 0,8 | fremsætter hele indholdet af det tilsvarende kapitel i den
53 Fork, II,Frrd, 0,8 | nyt og udvidet perspektiv; det andet kapitel, der er helt
54 Fork, II,Frrd, 0,8 | er teologisk, inddrager det også humanvidenskaberne;~*
55 Fork, II,Frrd, 0,9 | tilstræbt med 1971 direktoriet. Det forsøger at tilvejebringe
56 Fork, II,Frrd, 0,9 | dem, der er inspireret af Det andet Vatikankoncil, og
57 Fork, II,Frrd, 0,9 | mangler og fejltagelser i det kateketiske materiale kun
58 Fork, II,Frrd, 0,10| 10. Det er indlysende, at ikke alle
59 Fork, II,Frrd, 0,11| i kateketisk sammenhæng. Det er klart, at direktoriet
60 Fork, II,Frrd, 0,11| uddannelsen af kateketer.~Det umiddelbare formål med direktoriet
61 Fork, II,Frrd, 0,12| er meget forskellige, er det klart, at der kun har kunnet
62 Fork, II,Frrd, 0,13| 13. Det er håbet, at offentliggørelsen
63 Fork, II,Frrd, 0,13| om Pavestolens omsorg for det kateketiske arbejde, må
64 Fork, II,Frrd, 0,13| partikularkirkes pastorale behov. Det må håbes, at det vil sætte
65 Fork, II,Frrd, 0,13| behov. Det må håbes, at det vil sætte gang i yderligere
66 Fork, II,Frrd, 0,13| og uddybe forskningen, så det svarer til katekesens behov
67 Fork, II,Frrd, 0,13| få frit løb og æres, som det allerede sker hos jer (2.
68 Indl, 0,Frrd, 1 | vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund,
69 Indl, 0,Frrd, 1 | ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der
70 Indl, 0,Frrd, 1 | kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede,
71 Indl, 0,Frrd, 1 | himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke
72 Indl, 0,Frrd, 1 | svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt
73 Indl, 0,Frrd, 1 | tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte.
74 Indl, 0,Frrd, 1 | voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget
75 Indl, 0,Frrd, 1 | god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og
76 Indl, 0,Frrd, 2,15| Tilstanden af den jord, hvori det falder, er særdeles forskellig.
77 Indl, 0,Frrd, 2,15| på vejen" (Mark 4,4), når det ikke virkelig høres; det
78 Indl, 0,Frrd, 2,15| det ikke virkelig høres; det falder på "klippegrund"
79 Indl, 0,Frrd, 2,15| klippegrund" uden at fæste rod; det falder "mellem tidsler" (
80 Indl, 0,Frrd, 2,15| tidsler" (Mark 4,7), hvor det hurtigt kvæles af denne
81 Indl, 0,Frrd, 2,15| i god jord" (Mark 4,8), det vil sige blandt mænd og
82 Indl, 0,Frrd, 2,15| sædemanden forkynder Jesus det glædelige budskab, at Guds
83 Indl, 0,Frrd, 2,15| er beredt til at modtage det.~ ~ ~
84 Indl, 0,Frrd, 3,16| ægte kristen. Derfor er det så vigtigt med en katekese,
85 Indl, 1, 0, 4,18 | gør dem mere bevidste om det enkelte menneskes værdighed".
86 Indl, 1, 0, 4,18 | stifte familie og deltage i det offentlige liv og til religionsfrihed
87 Indl, 1, 0, 4,19 | fattigdom, der rækker ud over det materielle plan: de bidrager
88 Indl, 1, 0, 4,19 | menneskerettigheder forarmer det enkelte menneske og hele
89 Indl, 1, 0, 4,19 | værdighed. På en vis måde er det "at genopdage og få andre
90 Indl, 1, 0, 5,20 | elementer til sig, som gør det muligt for den at bære frugt.
91 Indl, 1, 0, 5,20 | religiøse konsekvenser. Det moderne menneske er stærkt
92 Indl, 1, 0, 5,20 | følelsesmæssige dimension, gør det helt og giver dets liv en
93 Indl, 1, 0, 5,21 | værdsætte oprindelige kulturer. Det spørgsmål, som Det andet
94 Indl, 1, 0, 5,21 | kulturer. Det spørgsmål, som Det andet Vatikankoncil stillede,
95 Indl, 1, 0, 5,21 | importerede livsformer med det resultat, at den identitet
96 Indl, 1, 0, 5,21 | værdier, der er særegne for det enkelte folk, således gradvist
97 Indl, 1, 0, 5,21 | livssyn, der ikke respekterer det kulturelt karakteristiske
98 Indl, 1, 0, 5,22 | Gud, eller også afviser de det udtrykkeligt."~Ateisme -
99 Indl, 1, 0, 5,22 | ud fra sig selv, uden at det er nødvendigt at tage sin
100 Indl, 1, 0, 5,22 | på "en tilbagevenden til det hellige", på en ny tørst
101 Indl, 1, 0, 5,22 | transcendent virkelighed og efter det guddommelige. Verden af
102 Indl, 1, 0, 5,23 | sikkert referencepunkt fra det politiske og sociale liv"
103 Indl, 1, 0, 5,23 | sfære. I virkeligheden er det Kirkens opgave nummer ét
104 Indl, 1, 0, 5,23 | udruste sådanne vidner er det nødvendigt for Kirken at
105 Indl, 2, 0, 6,24 | situationers indflydelse. Det er derfor nødvendigt at
106 Indl, 2, 0, 6,26 | døbte kristne, for hvem det - fordi de ønsker at virke
107 Indl, 2, 0, 7 | Det kirkelige fællesskabs indre
108 Indl, 2, 0, 7,27 | 27. Det er vigtigt at overveje selve
109 Indl, 2, 0, 7,27 | at overveje selve livet i det kirkelig fællesskab, som
110 Indl, 2, 0, 7,27 | mest centrale egenskab. For det første er det nødvendigt
111 Indl, 2, 0, 7,27 | egenskab. For det første er det nødvendigt at se, hvordan
112 Indl, 2, 0, 7,27 | nødvendigt at se, hvordan Det andet Vatikankoncil er blevet
113 Indl, 2, 0, 7,27 | modtaget i Kirken, og hvordan det har båret frugt. De store
114 Indl, 2, 0, 7,27 | Kirken. Faktisk~* opfattes det liturgiske liv mere og mere
115 Indl, 2, 0, 7,27 | en klarere bevidsthed om det "almindelige præstedømme",
116 Indl, 2, 0, 7,27 | der bygger på dåben, og det genopdager mere og mere
117 Indl, 2, 0, 7,27 | genopdager mere og mere det universelle kald til hellighed
118 Indl, 2, 0, 7,27 | tjeneste i kærlighed;~* har det kirkelige fællesskab opnået
119 Indl, 2, 0, 7,27 | grundlag af indre fornyelse har Det andet Vatikankoncil åbnet
120 Indl, 2, 0, 7,28 | 28. Det må imidlertid erkendes,
121 Indl, 2, 0, 7,28 | fornyelse i Kirken, som Det andet Vatikankoncil søgte
122 Indl, 2, 0, 7,28 | splittelser, der svækker det vidnesbyrd om fællesskab,
123 Indl, 2, 0, 7,28 | Med sigte på dét haster det med at fremme og uddybe
124 Indl, 2, 0, 8,29 | følgende fremhæves særligt:~* det store antal præster, gudviede
125 Indl, 2, 0, 8,30 | 30. Det er dog samtidigt nødvendigt
126 Indl, 2, 0, 8,30 | hvordan de skal løses:~* det første problem drejer sig
127 Indl, 2, 0, 8,30 | indføring og oplæring i hele det kristne liv, - noget som
128 Indl, 2, 0, 8,30 | åbenbaring': imidlertid har det konciliære begreb 'tradition'
129 Indl, 2, 0, 8,30 | fællesskab med Jesus Kristus, er det nødvendigt at nå til en
130 Indl, 2, 0, 8,30 | guddommelighed, at virkeligheden af det menneskevordne Ords mysterium
131 Indl, 2, 0, 8,30 | sociallære; i nogle områder er det gået hurtigt med at udbrede
132 Indl, 2, 0, 8,30 | betoninger er så afvigende, at det kan skade den holden retning
133 Indl, 2, 0, 8,30 | eller ingen forbindelse med det liturgiske år; marginalisering
134 Indl, 2, 0, 8,30 | opmærksom på kravene til og det originale ved en pædagogik,
135 Indl, 2, 0, 8,30 | pædagogik, som svarer til troen. Det er stadig let at falde i
136 Indl, 2, 0, 8,30 | kulturer i troens tjeneste, er det svært at vide, hvordan man
137 Indl, 2, 0, 8,30 | eksisterer hos de folkeslag, det forkyndes for, på en sådan
138 Indl, 2, 0, 8,30 | for, på en sådan måde, så det virkelig kan opfattes som
139 Indl, 3, 0, 8,31 | over hele verden, og med det formål deler han sin Ånds
140 Indl, 3, 0, 9,32 | motiverer evangeliseringen, er det nødvendigt, at vi opdager, "
141 Indl, 3, 0, 10,33 | voksne.~* Idet den bygger på det eksempel, som katekesen
142 Indl, 3, 0, 10,33 | centrum.~* ~* Den må betragte det som sin fornemste opgave
143 I | I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer" (
144 I, 0, 0, 11,34 | forkyndelse for "evangeliet", det vil sige det glædelige budskab.
145 I, 0, 0, 11,34 | evangeliet", det vil sige det glædelige budskab. Til dette
146 I, 0, 0, 11,34 | om glæden ved at høre til det Rige, om dets krav, dets
147 I, 0, 0, 11,34 | charta, om de mysterier det rummer, livet i broderlig
148 I, 0, 0, 11,34 | blandt dem, der træder ind i det, og om dets fremtidige fuldendelse.~ ~ ~
149 I, 0, 0, 12,35 | begrebet åbenbaring, som det er fremstillet i koncilskonstitutionen
150 I, 1 | sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske" (
151 I, 1 | Kristus, både det himmelske og det jordiske" (Ef.1,3-10)~ ~ ~ ~
152 I, 1, 0, 13,36 | stand til at kende Gud, når det lytter til dette skabningens
153 I, 1, 0, 13,36 | åbenbare sig for mennesket.~Det andet Vatikankoncils konstitution
154 I, 1, 0, 13,37 | indebærer befrielse fra det onde, synden og døden;~*
155 I, 1, 0, 13,37 | onde, synden og døden;~* det definitive kald til at samle
156 I, 1, 0, 14,38 | meddele sin plan; han gør det progressivt og trinvist,
157 I, 1, 0, 14,39 | nuværende liv, eftersom det er i dem, at Guds plan for
158 I, 1, 0, 15,41 | mellem Gud og menneske. Det er katekesens opgave at
159 I, 1, 0, 15,41 | vor vigtigste kilde til det menneskevordne Ords, vor
160 I, 1, 0, 15,41 | Frelsers liv og lære'".~Det faktum, at Jesus Kristus
161 I, 1, 0, 15,41 | katekesens "kristocentricitet": I det åbenbarede budskab er Kristi
162 I, 1, 0, 15,41 | et element blandt andre, det er derimod det centrum,
163 I, 1, 0, 15,41 | blandt andre, det er derimod det centrum, hvorfra alle andre
164 I, 1, 0, 16,43 | fordyber sig til stadighed i det; de lever det i deres daglige
165 I, 1, 0, 16,43 | stadighed i det; de lever det i deres daglige liv; de
166 I, 1, 0, 16,43 | daglige liv; de forkynder det i deres missionerende aktivitet.
167 I, 1, 0, 16,45 | evangelisering; den forkynder det glædelige budskab om Faderens
168 I, 1, 0, 16,45 | hjælp af Åndens gave lykkes det mennesket at nå frem til
169 I, 1, 0, 17,46 | at forkynde evangeliet" , det vil sige "at bringe det
170 I, 1, 0, 17,46 | det vil sige "at bringe det glædelige budskab til alle
171 I, 1, 0, 17,46 | evangeliseringen er de måder, hvorpå det ene og samme evangelium
172 I, 1, 0, 17,46 | forarme eller endda forvrænge det. Evangeliseringen må tværtimod
173 I, 1, 0, 18,48 | sakramenterne til indførelsen i det kristne liv" indfører den
174 I, 1, 0, 18,48 | idet den indlemmer begge i det kristne fællesskab;~* nærer
175 I, 1, 0, 18,49 | en moden tro, der lever i det kristne fællesskabs skød.
176 I, 1, 0, 19,50 | Kirkens menneskelige ord er det middel, som Helligånden
177 I, 1, 0, 20,51 | til tro~Denne funktion er det mest direkte udtryk for
178 I, 1, 0, 20,51 | fides quaerens intellectum", det vil sig med tro, der søger
179 I, 1, 0, 20,51 | indlade sig i samtale med dem. Det siges tydeligt, hver gang
180 I, 1, 0, 20,52 | former. Derefter hænder det ofte, af pastorale grunde,
181 I, 1, 0, 21,53 | 53. Ved at forkynde det glædelige budskab om åbenbaringen
182 I, 1, 0, 21,54 | der åbenbarer sig, idet det underkaster sig fuldstændigt,
183 I, 1, 0, 21,55 | livsforvandling, en "metanoia", , det vil sige en dybtgående forandring
184 I, 1, 0, 21,55 | forandring af sindelag og hjerte; det får den troende til at leve
185 I, 1, 0, 21,55 | deltagelse i Kirkens mission, i det ægteskabelige liv og i familielivet;
186 I, 1, 0, 21,55 | liv og i familielivet; i det professionelle liv; i opfyldelsen
187 I, 1, 0, 21,55 | udspringer fra "hjertet", det vil sige de udspringer fra
188 I, 1, 0, 21,55 | vil sige de udspringer fra det dybeste i mennesket og omfatter
189 I, 1, 0, 21,55 | forventninger helt opfyldt. Det finder, hvad det altid har
190 I, 1, 0, 21,55 | opfyldt. Det finder, hvad det altid har søgt og finder
191 I, 1, 0, 21,55 | altid har søgt og finder det i overflod. Tro svarer til
192 I, 1, 0, 21,55 | om den skæbne, der venter det. Den er som rent vand ,
193 I, 1, 0, 21,55 | bevæger hjertet og vender det imod Gud, og som "skænker
194 I, 1, 0, 22,56 | Interesse for evangeliet. Det første øjeblik er et, hvor
195 I, 1, 0, 22,56 | er grundlaget for hele det kristne liv som Herrens
196 I, 1, 0, 22,56 | til troen og lærer dem om det kristne liv, idet den sætter
197 I, 1, 0, 22,56 | bekendelse af troen, er ikke det sidste punkt i processen
198 I, 1, 0, 22,57 | for omvendelse og udstyre det kristne liv med en fundamental
199 I, 1, 0, 23,58 | religiøst panorama, hvori det er muligt at skelne tre
200 I, 1, 0, 23,58 | I sådanne sammenhænge er det vitalt, at katekese for
201 I, 1, 0, 23,58 | en ny evangelisering". Det ejendommelige ved denne
202 I, 1, 0, 24,59 | tydeligt fra hinanden, og det er forkert at betragte dem
203 I, 1, 0, 24,59 | situationer ofte side om side i det samme territorium. I mange
204 I, 1, 0, 24,59 | specifik missionsaktivitet, og det er utænkeligt at bygge barrierer
205 I, 1, 0, 24,59 | eksistere samtidigt, er det nyttigt at huske:~* Mission
206 I, 1, 0, 24,59 | ad gentes, uafhængigt af det område eller sammenhæng,
207 I, 1, 0, 24,59 | sammenhæng, hvori den foregår, er det missions-ansvar, der mest
208 I, 2 | evangeliseringsprocessen~"Det vi har hørt og erfaret,
209 I, 2 | vi har hørt og erfaret, det vore fædre har fortalt os,
210 I, 2, 0, 24,60 | derpå en undersøgelse af det nære forhold mellem katekesen
211 I, 2, 0, 24,60 | forbindelse med indføringen i det kristne liv. Derpå konstateres
212 I, 2, 0, 24,60 | sammen med opdragelsen i det kristne hjem er grundlæggende
213 I, 2, 0, 25,61 | indlemmer ham eller hende i det kristne fællesskab. Forholdet
214 I, 2, 0, 25,61 | til at udføre, er del af det "Gå", som Jesus befaler
215 I, 2, 0, 25,61 | Jesus befaler sine disciple: det indebærer derfor en gåen-ud,
216 I, 2, 0, 25,62 | 62.Alligevel er det ikke altid nemt at definere
217 I, 2, 0, 25,62 | Kirken sædvanligvis, at det første stadium i den kateketiske
218 I, 2, 0, 25,62 | evangelisering" gennemføres det ved hjælp af en "kerygmatisk
219 I, 2, 0, 25,62 | kendsgerning, at katekesen i det mindste til at begynde med
220 I, 2, 1, 1,63 | Katekesens "moment" er det, der svarer til den periode,
221 I, 2, 1, 1,63 | tilstrækkelig lang indøvelse i hele det kristne liv", introduceres
222 I, 2, 1, 1,63 | at føre eleverne ind i det fulde kristne liv".~ ~
223 I, 2, 1, 1,64 | Indførende katekese er således det nødvendige forbindelsesled
224 I, 2, 1, 1,64 | aktivitet, der vedvarende nærer det kristne fællesskab. Den
225 I, 2, 1, 1,64 | personlighed, ligesom den er det for hele det kristne fællesskab.
226 I, 2, 1, 1,64 | ligesom den er det for hele det kristne fællesskab. Uden
227 I, 2, 1, 2,66 | 66. Katekesen er således det fundamentale element i den
228 I, 2, 1, 3,67 | indføring i kristendommen. Det vil sige:~* en omfattende
229 I, 2, 1, 3,67 | den er en læretid for hele det kristne liv, den er en "
230 I, 2, 1, 3,67 | sig beriget af Guds Ord; det hjælper Kristi discipel
231 I, 2, 1, 3,67 | discipel til at forvandle det gamle menneske for at påtage
232 I, 2, 1, 3,67 | oplæring, koncentreret om det, der er kernen i kristen
233 I, 2, 1, 3,67 | hendes troslivs rødder og gør det muligt for dem at modtage
234 I, 2, 1, 3,67 | modtage mere solid næring i det kristne fællesskabs almindelige
235 I, 2, 1, 3,68 | systematisk, ikke reduceres til det improviserede eller noget,
236 I, 2, 1, 3,68 | foregår lejlighedsvis. Da det er oplæring tidet kristne
237 I, 2, 1, 3,68 | grundlæggende, tager den sig af det, der er "sædvanligt" for
238 I, 2, 1, 3,68 | indførende, indlemmer den i det fællesskab, som lever, fejrer
239 I, 2, 2, 1 | Vedvarende trosoplæring i det kristne fællesskab~
240 I, 2, 2, 1,69 | støtte denne proces, er det nødvendigt at have et kristent
241 I, 2, 2, 1,70 | 70. I det kristne fællesskab næres
242 I, 2, 2, 1,70 | rækkes de troende fra: "det ene bord dækket med Guds
243 I, 2, 2, 1,70 | hellighed, men også til det kristne fællesskab som sådant,
244 I, 2, 2, 1,70 | fællesskab som sådant, for at det kan modnes også i sit indre
245 I, 2, 2, 2,71 | indeholder, på en sådan måde så det vækker et troens svar. "
246 I, 2, 2, 2,71 | begivenheder, som kræves af det kristne fællesskabs missionskald.
247 I, 2, 2, 2,71 | systematisk uddybning af det kristne budskab ved hjælp
248 I, 2, 2, 2,71 | verden. I en vis forstand er det rimeligt at kalde en sådan
249 I, 2, 2, 2,72 | 72. Det er fundamentalt vigtigt,
250 I, 2, 2, 2,72 | katekese er tæt knyttet til det kristne fællesskabs kateketiske
251 I, 2, 2, 2,72 | fra autentiske kilder. "Det er også vigtigt, at børne-
252 I, 2, 3, 1,73 | adskillende og supplerende: "det er en absolut nødvendighed
253 I, 2, 3, 1,73 | er den kendsgerning, at det er dens opgave at gennemtrænge
254 I, 2, 3, 1,73 | kulturelt område og forbinde det med andre videns-områder.
255 I, 2, 3, 1,73 | og kritisk tilpasning.~I det kulturelle univers, som
256 I, 2, 3, 1,73 | elevernes ånd og hjerte på det uddannelsestrin, de er på,
257 I, 2, 3, 1,73 | harmoniseres i troens lys".~Det er derfor nødvendigt, at
258 I, 2, 3, 1,73 | fag. Den skal præsentere det kristne budskab og den kristne
259 I, 2, 3, 1,73 | frem for alt finde sted på det plan, hvor hvert fag former
260 I, 2, 3, 1,73 | måde har præsentationen af det kristne budskab indflydelse
261 I, 2, 3, 2,74 | familie eller sognekatekese.~Det er ikke muligt at indskrænke
262 I, 2, 3, 2,74 | stater og bispekonferencer. Det er imidlertid nødvendigt,
263 I, 2, 3, 2,74 | til at kende Kristus og det frelsesbudskab, som han
264 I, 2, 3, 2,75 | den skal nå sine mål. Hvis det drejer sig om elever, der
265 I, 2, 3, 2,75 | religionsundervisningen dem til at forstå det kristne budskab bedre ved
266 I, 2, 3, 2,75 | budskab bedre ved at sætte det i forbindelse med de store
267 I, 2, 3, 2,75 | deres eget valg dybere.~Når det drejer sig om elever, der
268 I, 3, 0, 3,77 | kirkelige beskaffenhed, det vil sige, at den, der har
269 I, 3, 0, 3,77 | allerede er beskrevet i det foregående kapitel - ved
270 I, 3, 0, 4,78 | genstand er Kirken, som i det den fortætter Jesu, Mesterens,
271 I, 3, 0, 4,78 | sit hjerte. Den forkynder det, fejrer det og videregiver
272 I, 3, 0, 4,78 | Den forkynder det, fejrer det og videregiver det i katekesen
273 I, 3, 0, 4,78 | fejrer det og videregiver det i katekesen til alle dem,
274 I, 3, 0, 4,78 | formidler Guds riges glæde, det håb, som gennemtrænger den,
275 I, 3, 0, 4,78 | på en aktiv måde; den sår det i katekumenernes og i hjerter
276 I, 3, 0, 5,80 | 80. Det er "katekesens endelige
277 I, 3, 0, 5,80 | der vil følge ham". Dåben, det sakramente hvorved "vi ligedannes
278 I, 3, 0, 6,82 | forpligtelser, den medfører. Det er vigtigt, at katekesen
279 I, 3, 0, 6,82 | af noget som helst idol. Det er bekendtgørelsen af dette
280 I, 3, 0, 6,82 | til Gud og til næsten er det princip, der præger hans
281 I, 3, 0, 6,83 | gennem Kirken, fordi de gør det som medlemmer af Kirken. '
282 I, 3, 0, 6,83 | Kirkens opgave, at være det "universelle frelses-sakramente"
283 I, 3, 0, 7,84 | forskellige dimensioner: "Jer er det givet at kende Himmerigets
284 I, 3, 0, 7,84 | åben for alle områder af det kristne liv". I kraft af
285 I, 3, 0, 7,84 | imidlertid ud i livet af det kristne fællesskab og forkyndes
286 I, 3, 0, 7,84 | og forkyndes i mission; det er en fælles og forkyndt
287 I, 3, 0, 7,84 | religionsundervisningen siger Det andet Vatikankoncil, at
288 I, 3, 0, 8,85 | præsentere Jesu disciple for det kendskab til tradition og
289 I, 3, 0, 8,85 | tradition og Skrift, som er "det langt højere at kende: Kristus
290 I, 3, 0, 8,85 | troslivet, men udruster det til at forklare sig for
291 I, 3, 0, 8,85 | påske-mysterium, og "forvandles fra det gamle til det nye menneske,
292 I, 3, 0, 8,85 | forvandles fra det gamle til det nye menneske, der er fuldendt
293 I, 3, 0, 8,85 | hvor den tilbyder ikke blot det forkyndte ord, men også
294 I, 3, 0, 8,85 | forkyndte ord, men også det levede ord. Dette etiske
295 I, 3, 0, 8,85 | når assimilationen af hele det kristne liv sit højdepunkt.
296 I, 3, 0, 9,86 | Kirkens liv og mission. Det andet Vatikankoncil viser,
297 I, 3, 0, 9,86 | Vatikankoncil viser, at det er nødvendigt for præster
298 I, 3, 0, 9,86 | fællesskab opstår ikke spontant. Det er nødvendigt at udvikle
299 I, 3, 0, 9,86 | er nødvendigt at udvikle det omhyggeligt. I denne læretid
300 I, 3, 0, 9,86 | om liv i fællesskab, som det er fortalt i Matthæusevangeliet,
301 I, 3, 0, 9,86 | Matthæusevangeliet, holdninger, som det er katekesens opgave at
302 I, 3, 0, 9,86 | anledning til misforståelse. Det indebærer også "et rimeligt
303 I, 3, 0, 9,86 | enhed, når Herren selv vil det og på de måder, som han
304 I, 3, 0, 9,86 | de måder, som han ønsker, det skal ske.~* Indføring i
305 I, 3, 0, 9,86 | verdslige beskaffenhed. Det er også vigtigt, at der
306 I, 3, 0, 9,86 | katekesen skal nære: finde det tabte får, forkynde og helbrede
307 I, 3, 0, 9,86 | betragtes som værende identiske. Det er faktisk sådan, "at dialog
308 I, 3, 0, 10,87 | udseende. På dette sted er det belejligt at fremsætte nogle
309 I, 3, 0, 10,87 | opgaver er nødvendige. Ligesom det menneskelige legemes vitalitet
310 I, 3, 0, 10,87 | rigtigt, således kræver også det kristne livs modning, at
311 I, 3, 0, 10,87 | kristne livs modning, at det udvikles i alle dets dimensioner:
312 I, 3, 0, 10,87 | for sociale anliggender. Det samme gælder for virkelig
313 I, 3, 0, 10,87 | forbereder til mission; det sakramentale liv giver styrke
314 I, 3, 0, 10,87 | I liturgien bliver hele det personlige liv til et åndeligt
315 I, 3, 0, 10,87 | direktoriet giver udtryk for, "er det meget vigtigt, at katekesen
316 I, 3, 0, 11,88 | karakteriseret ved at være det sted, hvor den første evangelisering,
317 I, 3, 0, 11,89 | vedbliver med at kaste lys over det nuværende katekumenat og
318 I, 3, 0, 12,90 | katekiserende aktivitet. Det er derfor nyttigt at betone
319 I, 3, 0, 12,90 | katekese og dets betydning.~Det må dog forudsættes, at der
320 I, 3, 0, 12,91 | grundlæggende faktorer, der udgør det: katekesen og dåbens, firmelsens
321 I, 3, 0, 12,91 | konkret historisk øjebblik, er det eksemple, somKirkens følger,
322 I, 3, 0, 12,91 | konstante henvisning til det kristne fællesskab.~Uden
323 I, 3, 0, 12,91 | denne forberedelsesskole til det kristne liv", og tillade
324 II | Evangeliets budskab~"Og dette er det evige liv, at de kender
325 II | vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har
326 II | som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod,
327 II | hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte
328 II | hvormed jeg forkyndte jer det - ellers var det til ingen
329 II | forkyndte jer det - ellers var det til ingen nytte, I kom til
330 II, 0, 0, 12,92 | Ord og overgive sig til det (fides qua);~* som indholdet
331 II, 0, 0, 12,93 | Kirkes Katekismus, som er det læremæssige referencepunkt
332 II, 0, 0, 12,93 | referencepunkt for al katekese. Det fremlægger også nogle iagttagelser,
333 II, 1, 0, 13,94 | lig". Og således udtrykkes det uden at ophøre med at være
334 II, 1, 0, 13,94 | forbundet med os, forbliver det stadig tilhyllet i en "kenotisk"
335 II, 1, 0, 13,94 | Helligånden, bestandigt fortolke det. Den overvejer ordet med
336 II, 1, 0, 13,94 | lytter til dette ord, bevarer det med omhu og fremlægger det
337 II, 1, 0, 13,94 | det med omhu og fremlægger det med trofasthed".~ ~ ~
338 II, 1, 0, 14,95 | den hellige liturgi, hvor det bestandigt forkyndes, høres,
339 II, 1, 0, 14,95 | der som "ordets sæd" sås i det menneskelige samfund og
340 II, 1, 0, 14,96 | ved at gøre dette opfylder det i Kristi navn en fundamental
341 II, 1, 0, 15,97 | samme kilde.~* Budskabet, det er centreret om personen
342 II, 1, 0, 15,97 | trinitariske dimension i det samme budskab.~* Forkyndelsen
343 II, 1, 0, 15,97 | budskab.~* Forkyndelsen af det glædelige budskab om Guds
344 II, 1, 0, 15,97 | søger inkulturation, fordi det glædelige budskab er bestemt
345 II, 1, 0, 15,97 | sit eget sandhedshierarki. Det er dette harmoniske syn
346 II, 1, 0, 15,97 | evangeliet, der forvandler det til en dybt meningsfuld
347 II, 1, 0, 15,98 | bundet til ham. Derfor er det, der skal karakterisere
348 II, 1, 0, 15,98 | forskellige betydninger.~* Det betyder for det første,
349 II, 1, 0, 15,98 | betydninger.~* Det betyder for det første, at "i katekesens
350 II, 1, 0, 15,98 | elementer sigter på dette.~* For det andet betyder kristocentricitet,
351 II, 1, 0, 15,98 | frelseshistoriens midtpunkt", som det fremstilles i katekesen.
352 II, 1, 0, 15,98 | denne historie, hjælper det kateketiske budskab den
353 II, 1, 0, 15,98 | om Gud, menneske, lykke, det etiske liv, død osv. uden
354 II, 1, 0, 15,98 | Jesu liv, er midtpunkt i det kateketiske budskab. De
355 II, 1, 0, 16,99 | Fader, Søn og Helligånd.~Det er i bund og grund en trinitarisk
356 II, 1, 0, 16,99 | Treenigheds mysterium er derfor det centrale mysterium i kristen
357 II, 1, 0, 16,100 | indbyrdes forbindelse, mister det kristne budskab bestemt
358 II, 1, 0, 16,100 | over alle hans gerninger. Det er analogt til menneskelige
359 II, 1, 0, 16,100 | sig nogen jordisk magt". Det indebærer også, at menneskeheden,
360 II, 1, 0, 17,101 | I denne betydning hedder det: "Som kerne og centrum i
361 II, 1, 0, 17,101 | Som kerne og centrum i det glade budskab forkynder
362 II, 1, 0, 17,101 | kun er befrielse fra alt det, der undertrykker mennesket,
363 II, 1, 0, 17,101 | befrielse fra synden og det onde og glæden ved at kende
364 II, 1, 0, 17,102 | riget, indtil han overgiver det, efter fuldendelsen, til
365 II, 1, 0, 17,102 | Herren kommer tilbage vil det blive fuldendt".~* Jesus
366 II, 1, 0, 18,103 | 103. Det glædelige budskab om Guds
367 II, 1, 0, 18,103 | kæmper for at overvinde alt det, der fordømmer dem til at
368 II, 1, 0, 18,104 | religiøse målsætning, som er det overordnede princip for
369 II, 1, 0, 18,104 | indbefattet dets åbenhed mod det absolutte, også den Absolutte,
370 II, 1, 0, 18,104 | af Kristus"; Faktisk er det glædelige budskab, som kristne
371 II, 1, 0, 18,104 | praksis som, er opfyldelsen af det store kærlighedsbud;~* samtidigt
372 II, 1, 0, 19,105 | Katekesens kirkelige natur giver det overleverede evangelie-budskab
373 II, 1, 0, 19,105 | evangeliet og ønsker at kende det bedre, forstår, at det lever
374 II, 1, 0, 19,105 | kende det bedre, forstår, at det lever i troendes hjerter.
375 II, 1, 0, 19,105 | videregive evangeliet, som det kristne fællesskab har modtaget
376 II, 1, 0, 19,105 | fællesskab har modtaget det, forstår det, fejrer det,
377 II, 1, 0, 19,105 | har modtaget det, forstår det, fejrer det, lever det og
378 II, 1, 0, 19,105 | det, forstår det, fejrer det, lever det og videregiver
379 II, 1, 0, 19,105 | forstår det, fejrer det, lever det og videregiver det på mange
380 II, 1, 0, 19,105 | lever det og videregiver det på mange måder.~Når katekesen
381 II, 1, 0, 19,106 | tro, der er videregivet af det kirkelige fællesskab, er
382 II, 1, 0, 19,106 | forskellige kulturelle idiomer, er det evangelium, der rækkes videre,
383 II, 1, 0, 20,107 | sendt ud for at missionere. Det er endnu ikke den prægtige
384 II, 1, 0, 20,107 | forkyndelse af rejsens ende; det er derimod en, der svarer
385 II, 1, 0, 20,107 | når den i dag videregiver det kristne budskab, med den
386 II, 1, 0, 20,107 | som den fører med sig om det, har en bestandig "erindring"
387 II, 1, 0, 20,108 | 108. Det kristne budskabs historiske
388 II, 1, 0, 20,108 | i dag'" henvisning til det historisk-frelsende 'i dag'
389 II, 1, 0, 21,109 | proces, og en langsom rejse. Det er ikke kun en ydre tilpasning,
390 II, 1, 0, 21,109 | tilpasning, bestemt til at gøre det kristne budskab mere attraktivt
391 II, 1, 0, 21,109 | dekorativt. Tværtimod, betyder det, at evangeliet, som berører
392 II, 1, 0, 21,109 | arbejde for inkulturation må det kristne fællesskab afgøre,
393 II, 1, 0, 21,109 | side, hvilke ressourcer det skal "optage" som overensstemmende
394 II, 1, 0, 21,109 | og på den anden side må det forsøge at "rense" og "forvandle"
395 II, 1, 0, 21,110 | disse må nævnes:~* sørge for det kirkelige fællesskab som
396 II, 1, 0, 21,110 | med omtanke at inkorporere det sprog, de symboler og kulturelle
397 II, 1, 0, 21,110 | katekiseres lever;~* præsentere det kristne budskab på en sådan
398 II, 1, 0, 21,110 | budskab på en sådan måde, så det forbereder dem, der skal
399 II, 1, 0, 22,111 | I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer" (
400 II, 1, 0, 22,111 | befalet jer" (Matt.28,19). Det er derfor et fundamentalt
401 II, 1, 0, 22,111 | forvrænget fremstilling: "For at det skal være en fuldkommen
402 II, 1, 0, 22,111 | høre "troens ord" uden at det er lemlæstet, forfalsket
403 II, 1, 0, 22,112 | trofast at præsentere hele det kristne budskab". Dette
404 II, 1, 0, 22,112 | den integrale struktur af det kristne budskab og går videre
405 II, 1, 0, 22,112 | går videre til at forklare det på en måde, der er tilpasset
406 II, 1, 0, 22,112 | stadig større udstrækning det kristne budskab mere udvidet
407 II, 1, 0, 22,112 | pålægge tunge byrder, som det ikke pålægger, fordi Jesu
408 II, 1, 0, 22,112 | den ikke tager hensyn til det konkrete folk, den henvender
409 II, 1, 0, 22,113 | 113. I det komplekse forhold mellem
410 II, 1, 0, 22,113 | komplekse forhold mellem det kristne budskabs inkulturation
411 II, 1, 0, 22,113 | inkulturation og integritet er det kriterium, der må anvendes,
412 II, 1, 0, 23,114 | kristocentrisk perspektiv, fordi det er "kilden til alle andre
413 II, 1, 0, 23,114 | som udgangspunkt kræver det totale budskabs harmoni
414 II, 1, 0, 23,114 | totale budskabs harmoni det "hierarki", der eksisterer
415 II, 1, 0, 23,115 | 115. Alle af det kristne budskabs aspekter
416 II, 1, 0, 23,115 | Evangeliets forberedelse i Det gamle Testamente, åbenbaringens
417 II, 1, 0, 23,115 | har ønsket at fremstille det kristne mysterium i en vital
418 II, 1, 0, 23,115 | sakramenternes sakramente".~* Det dobbelte bud om at elske
419 II, 1, 0, 23,115 | elske Gud og næsten er - i det etiske budskab - et hierarki
420 II, 1, 0, 23,115 | saligprisningernes ånd og udgør det kristne livs magna charta,
421 II, 1, 0, 23,115 | evangeliets hovedindhold. Det syntetiserer og strukturerer
422 II, 1, 0, 24,116 | billede", (Kol.1,15) også det fuldkomne menneske. Heraf
423 II, 1, 0, 24,116 | fuldkomne menneske. Heraf følger det, at "i virkeligheden er
424 II, 1, 0, 24,116 | at "i virkeligheden er det kun det menneskevordne Ords
425 II, 1, 0, 24,116 | virkeligheden er det kun det menneskevordne Ords mysterium,
426 II, 1, 0, 24,116 | mysterium".~Ved at præsentere det kristne budskab viser katekesen
427 II, 1, 0, 24,116 | mennesket for mennesket og gør det bevidst om dets ophøjede
428 II, 1, 0, 24,116 | kunstigt anbragt ved siden af det. Den beskæftiger sig jo
429 II, 1, 0, 24,116 | sidste mening og oplyser det fuldstændigt med evangeliets
430 II, 1, 0, 24,116 | evangeliets lys for at inspirere det eller sætte spørgsmålstegn
431 II, 1, 0, 24,116 | sætte spørgsmålstegn ved det".~Forholdet mellem det kristne
432 II, 1, 0, 24,116 | ved det".~Forholdet mellem det kristne budskab og menneskelig
433 II, 1, 0, 24,116 | metodologisk spørgsmål. Det vokser frem netop fra katekesens
434 II, 1, 0, 24,116 | menneskehjerte". Derfor "Gør Kristus det muligt for os at leve i
435 II, 1, 0, 24,116 | os at leve i ham og alt det, som han selv levede, og
436 II, 1, 0, 24,116 | selv levede, og han lever det i os." Katekesen arbejder
437 II, 1, 0, 24,116 | med Kristus er at erfare det nye nådens liv.~ ~
438 II, 1, 0, 24,117 | kristologisk, når den præsenterer det kristne budskab, og den
439 II, 1, 0, 24,117 | folk, af Jesus Kristus og det kirkelige fællesskab, hvori
440 II, 1, 0, 24,118 | forskellige af katekesens former, det vil sige, i bibelsk og liturgisk
441 II, 1, 0, 24,118 | videre."~Ud fra dette er det imidlertid ikke muligt at
442 II, 1, 0, 24,118 | af katekesens indhold. "Det kan være, at metodiske og
443 II, 1, 0, 24,118 | kateketiske situation gør det tilrådeligt, at videregivelsen
444 II, 1, 0, 24,118 | ene eller den anden måde". Det er muligt at begynde med
445 II, 1, 0, 24,118 | versa. På samme måde er det muligt at begynde med mennesket
446 II, 1, 0, 24,118 | af omstændigheder og af det trostrin, som de, der skal
447 II, 1, 0, 24,118 | skal katekiseres, står på. Det vil altid være nødvendigt
448 II, 1, 0, 24,118 | forskellige situationer.~Det er biskoppernes sag at opstille
449 II, 2 | undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra
450 II, 2, 0, 24,119 | tror og lever: tekster fra Det nye Testamente, trosbekendelser
451 II, 2, 0, 24,119 | I en senere periode blev det anset for nyttigt at give
452 II, 2, 0, 24,119 | og i vor egen tid, blev det betragtet som opportunt
453 II, 2, 0, 24,119 | katekesen i hele Kirken. Det var med denne intention,
454 II, 2, 0, 24,119 | praksis.~Først og fremmest vil det overveje den Katolske Kirkes
455 II, 2, 0, 24,119 | Kirkens samlede katekese. Det vil derpå analysere behovet
456 II, 2, 0, 24,119 | der overvejer rigdommene i det indhold af troen, som biskopperne
457 II, 2, 0, 24,119 | forkynder, hvad den tror: "Det er vor tro, det er Kirkens
458 II, 2, 0, 24,119 | den tror: "Det er vor tro, det er Kirkens tro".~ ~ ~
459 II, 2, 0, 25,120 | og på en særlig måde fra Det andet Vatikankoncil, hvorved
460 II, 2, 0, 25,120 | andet Vatikankoncil, hvorved det pastorale arbejde i ordets
461 II, 2, 0, 25,120 | fremstilling af troens indhold. Det kateketiske Direktorium
462 II, 2, 0, 25,120 | godkende dem og stadfæste dem. Det er et officielt hjælpemiddel
463 II, 2, 0, 25,120 | fremstillingen af troen, som det var tilfældet i Almindeligt
464 II, 2, 0, 25,120 | iøjnefaldende elementeri det kristne budskab". Dette
465 II, 2, 0, 25,120 | direktorium, hvad indholdet af det kristne budskab angår, simpelt
466 II, 2, 0, 25,120 | Den prøver blot på at gøre det lettere at forstå og benytte
467 II, 2, 1, 1,121 | stræber efteri lyset af Det andet Vatikankoncil og hele
468 II, 2, 1, 1,121 | beskaffenhed består i, at det er en omfattende syntese
469 II, 2, 1, 1,121 | universel værdi. Heri adskiller det sig fra andre af læreembedets
470 II, 2, 1, 1,121 | præsentere en sådan syntese. Det adskiller sig også fra lokale
471 II, 2, 1, 1,121 | katekismer, som inden for det kirkelige fællesskabs kontekst
472 II, 2, 1, 2,122 | struktureret omkring fire af det kristne livs fundamentale
473 II, 2, 1, 2,122 | kommer fra en enkelt kilde: det kristne mysterium.~Dette
474 II, 2, 1, 2,122 | helliggørelsen ved ham i det sakramentale liv;~* at elske
475 II, 2, 1, 2,122 | Kirkes Katekismus stammer fra det kristne livs dybe enhed.
476 II, 2, 1, 3,123 | der overvejes i lyset af det fuldkomne menneskes, Jesu,
477 II, 2, 1, 3,123 | Jesu, menneskenatur, viser det højeste kald og det ideal
478 II, 2, 1, 3,123 | viser det højeste kald og det ideal af fuldkommenhed,
479 II, 2, 1, 4,124 | 124. Det er vigtigt at forstå den
480 II, 2, 1, 4,124 | fremmest en katekismus, det vil sige, en officiel tekst
481 II, 2, 1, 4,124 | fundamentalt og fælles for det kristne liv uden at "fremstille
482 II, 2, 1, 4,124 | troen, som inkorporerer Det andet Vatikankoncils lære
483 II, 2, 1, 4,124 | anliggender. Imidlertid "er det ikke denne katekismes hensigt
484 II, 2, 1, 4,125 | 125. Det andet Vatikankoncil betragtede
485 II, 2, 1, 4,125 | Vatikankoncil betragtede det som en af dets væsentligste
486 II, 2, 1, 4,125 | læreembedet dokumenter "er det ikke Guds Ord overlegent,
487 II, 2, 1, 4,125 | tjeneste". Imidlertid er det en særlig autentisk tolkning
488 II, 2, 1, 4,125 | særlig autentisk tolkning af det ord, således at evangeliet
489 II, 2, 1, 4,126 | Katekismus og "troens skat", kan det være nyttigt at præcisere
490 II, 2, 1, 5,127 | 127. Det andet Vatikankoncils konstitution
491 II, 2, 1, 5,127 | introduktion til lectio divina, det vil sige til en læsning
492 II, 2, 1, 5,127 | kontakt med teksterne. Men det minder os også om, at katekesen
493 II, 2, 1, 5,128 | modaliteter, hvorved Kirken ejer det, indlemmer det og lever
494 II, 2, 1, 5,128 | Kirken ejer det, indlemmer det og lever det: som en fortælling
495 II, 2, 1, 5,128 | indlemmer det og lever det: som en fortælling om frelseshistorien
496 II, 2, 1, 5,128 | udvikling af katekesen er det vigtigt. at katekumener
497 II, 2, 1, 5,129 | udsagn er et vidnesbyrd om det livgivende nærvær af denne
498 II, 2, 1, 5,129 | en rejse for at nå til det forjættede land: dåbs-identifikation
499 II, 2, 1, 5,130 | troen, hvor enkelt udformet det end er;~* en trosoplæring
500 II, 2, 1, 5,130 | fortællingen af frelseshistorien (Det gamle Testamente, Jesu liv
1-500 | 501-944 |