Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Alphabetical    [«  »]
emne 1
emner 4
emnet 2
en 896
én 23
én-dimensional 1
enbårne 2
Frequency    [«  »]
1247 af
1008 for
944 det
896 en
842 som
825 der
635 med
Kongregationen for gejstligheden
Generel kateketisk vejledning

IntraText - Concordances

en

1-500 | 501-896

    Part,Chapter,Theme,Paragraph,Number
1 Fork, II | AAS 88 (1996) s. 5-82~EN - PAUL VI, Apostolsk skrivelse, 2 Fork, II,Frrd, 0,1 | at der skulle udarbejdes "en vejledning for den kateketiske 3 Fork, II,Frrd, 0,1 | for Gejstligheden sig af en speciel ekspertkomité og 4 Fork, II,Frrd, 0,1 | teksten blev gennemset af en ad hoc teologisk kommission 5 Fork, II,Frrd, 0,2 | katekesen. Det har været en tid, hvor den evangeliserende 6 Fork, II,Frrd, 0,2 | kirkelige fællesskab, en vis måde er genopstået. 7 Fork, II,Frrd, 0,2 | genopstået. Der har også vist sig en fornyet interesse for kirkefædrenes 8 Fork, II,Frrd, 0,2 | orienteret lokalkirkerne mod en fornyelse af katekesen og 9 Fork, II,Frrd, 0,3 | forbilledlig måde udført en tjeneste for Kirkens katekese".~ ~ 10 Fork, II,Frrd, 0,4 | den moderne verden udgør en skelsættende milepæl for 11 Fork, II,Frrd, 0,4 | december 1975 (forkortet EN;). Dette dokument formulerer 12 Fork, II,Frrd, 0,4 | at katekesen skal ses som en evangeliserende indsats 13 Fork, II,Frrd, 0,4 | den kateketiske fornyelse en kostbar gave fra Helligånden 14 Fork, II,Frrd, 0,5 | Dette dokument udgør en sammenhængende enhed med 15 Fork, II,Frrd, 0,5 | II til stadighed fremført en konstant belæring af største 16 Fork, II,Frrd, 0,5 | rundskrivelser udgør i sig selv en syntese af en sammenhængende 17 Fork, II,Frrd, 0,5 | i sig selv en syntese af en sammenhængende lære, der 18 Fork, II,Frrd, 0,6 | hellige Fader udgivelsen af en universel katekismus for 19 Fork, II,Frrd, 0,6 | det til sit eget. Efter en lang og kompliceret tilblivelsesproces 20 Fork, II,Frrd, 0,7 | ovenfor, nødvendiggjorde en revision af DCG for at tilpasse 21 Fork, II,Frrd, 0,7 | situationer og behov. Det er i en tjeneste for hele kirken, 22 Fork, II,Frrd, 0,7 | Gejstligheden, blev udført af en gruppe biskopper og teologiske 23 Fork, II,Frrd, 0,7 | form forsøger DCG at til en balance mellem to hovedkrav:~* 24 Fork, II,Frrd, 0,8 | de vigtigste elementer i en troens pædagogik, der er 25 Fork, II,Frrd, 0,8 | Konklusionen går ind for en intensivering af den kateketiske 26 Fork, II,Frrd, 0,8 | i vor tid og slutter med en opfordring til tro Helligåndens 27 Fork, II,Frrd, 0,12| kateketiske hjælpemidler har nået en høj standard, måske forekomme 28 Fork, II,Frrd, 0,12| endnu ikke har gennemgået en sådan udvikling.~ ~ 29 Indl, 0,Frrd, 1 | moderne verden~"Hør her! En sædemand gik ud for at . 30 Indl, 0,Frrd, 1,14| indledning er at udvikle en større bevidsthed hos hyrder 31 Indl, 0,Frrd, 2 | Hør her! En sædemand gik ud for at " ( 32 Indl, 0,Frrd, 2,15| menneskehedens historie og lover en rig høst. Jesus gør imidlertid 33 Indl, 0,Frrd, 3,16| betragtede sin tids samfund med. En Jesu Kristi discipel deler " 34 Indl, 0,Frrd, 3,16| fra Kristi opstandelse som en sæd, der fornyer troende, 35 Indl, 0,Frrd, 3,16| troende, og giver dem håbet om en definitiv "fuldendelse".~ 36 Indl, 0,Frrd, 3,16| definitiv "fuldendelse".~En opfattelse af verden, der 37 Indl, 0,Frrd, 3,16| Derfor er det vigtigt med en katekese, der er i stand 38 Indl, 0,Frrd, 3,16| der skal katekiseres, i en teologisk tolkning af vor 39 Indl, 1, 0, 3,17 | for alt med dyb sorg, at en mangfoldighed af mænd og 40 Indl, 1, 0, 3,17 | og ældre - med andre ord: en mangfoldighed af konkrete 41 Indl, 1, 0, 3,17 | utålelige byrde.~Ved hjælp af en katekese, hvor der lægges 42 Indl, 1, 0, 3,17 | menneskers hjerter til "en indsats for retfærdighed" 43 Indl, 1, 0, 4,18 | konstaterer med glæde, at "en gavnlig udvikling vinder 44 Indl, 1, 0, 4,19 | materielle plan: de bidrager til en kulturel og religiøs forarmelse, 45 Indl, 1, 0, 4,19 | umistelige værdighed. en vis måde er det "at genopdage 46 Indl, 1, 0, 4,19 | menneskes umistelige værdighed en væsentlig opgave, ja i en 47 Indl, 1, 0, 4,19 | en væsentlig opgave, ja i en vis forstand den centrale 48 Indl, 1, 0, 5,20 | Sædemanden ved, at sædekornet en bestemt jordbund, og at 49 Indl, 1, 0, 5,20 | desto mindre er der i dag en voksende erkendelse af, 50 Indl, 1, 0, 5,20 | voksende erkendelse af, at en sådan mentalitet er ude 51 Indl, 1, 0, 5,20 | den er, suppleres med en anden metode til at til 52 Indl, 1, 0, 5,20 | man nogensinde skal opnå en dyb forståelse af mennesket. 53 Indl, 1, 0, 5,20 | tænkning er i stand til at give en adgang til menneskets mysterium, 54 Indl, 1, 0, 5,20 | vil forblive utilgængelig. En rationel måde at tænke , 55 Indl, 1, 0, 5,20 | det helt og giver dets liv en mere omfattende mening, 56 Indl, 1, 0, 5,21 | udvikling, der burde føre til en sand og frugtbar samtale 57 Indl, 1, 0, 5,21 | Mange steder er der en stærk bevidsthed om, at 58 Indl, 1, 0, 5,21 | evangeliseringen således en af sine største udfordringer. 59 Indl, 1, 0, 5,22 | Der er i nutidens kultur en vedvarende udbredelse af 60 Indl, 1, 0, 5,22 | Ateisme - forstået som en fornægtelse af Gud - " 61 Indl, 1, 0, 5,22 | sekularisme, som består af en overdrevent autonom betragtning 62 Indl, 1, 0, 5,22 | forstand er der tegn "en tilbagevenden til det hellige", 63 Indl, 1, 0, 5,22 | tilbagevenden til det hellige", en ny tørst efter transcendent 64 Indl, 1, 0, 5,22 | af i dag vedkender sig en mere omfattende og vital 65 Indl, 1, 0, 5,22 | omfattende og vital måde "en fornyet interesse for religiøs 66 Indl, 1, 0, 5,23 | religiøse situation. Der er en tydelig tilsløring af den 67 Indl, 1, 0, 5,23 | dette til fremkomsten af en "etisk relativisme, som 68 Indl, 1, 0, 5,23 | nødvendigt for Kirken at udvikle en helt igennem religiøs katekese, 69 Indl, 2, 0, 6,24 | og af voksne har ført til en type kristne, der er bevidste 70 Indl, 2, 0, 6,24 | katekesen ansporet til:~* en ny og vital erfaring af 71 Indl, 2, 0, 6,24 | Gud som barmhjertig Far;~* en genopdagelse et dybere 72 Indl, 2, 0, 6,24 | i hans menneskelighed;~* en følelse af alles medansvar 73 Indl, 2, 0, 6,24 | Kirkens mission i verden;~* og en voksende bevidsthed med 74 Indl, 2, 0, 6,25 | relativismes atmosfære". En vigtig kategori, som 75 Indl, 2, 0, 6,25 | Dette drejer sig faktisk om en masse, der er "ikke-praktiserende" 76 Indl, 2, 0, 6,25 | ikke-praktiserende" kristne, skønt en religiøs følelse ikke er 77 Indl, 2, 0, 6,25 | disse mennesker til tro er en virkelig udfordring for 78 Indl, 2, 0, 6,25 | alvorlig religiøs følelse og en dybt rodfæstet "folkelig 79 Indl, 2, 0, 6,25 | folkelig religiøsitet". De "har en vis tro, men kender næppe 80 Indl, 2, 0, 6,26 | samfund, eller grund af en vis tilbageholdenhed fra 81 Indl, 2, 0, 7,27 | er Guds folk nået til en klarere bevidsthed om det " 82 Indl, 2, 0, 7,27 | universelle kald til hellighed og en mere levende sans for indbyrdes 83 Indl, 2, 0, 7,27 | kirkelige fællesskab opnået en mere levende sans for Guds 84 Indl, 2, 0, 7,27 | mission i verden opfattet en ny måde: grundlag af 85 Indl, 2, 0, 7,28 | acceptere Koncilet". Trods en omfattende og dyb ekklesiologi 86 Indl, 2, 0, 7,28 | til Kirken svækket, og "en vis misstemning i forhold 87 Indl, 2, 0, 7,28 | betragtes Kirken ofte en én-dimensional måde som 88 Indl, 2, 0, 7,28 | én-dimensional måde som en blot og bar institution 89 Indl, 2, 0, 7,28 | efter. Sådanne ideologier og en sådan adfærd har ført til 90 Indl, 2, 0, 7,28 | med at fremme og uddybe en ægte communio-ekklesiologi, 91 Indl, 2, 0, 7,28 | communio-ekklesiologi, der kan blive vakt en dyb kirkelig spiritualitet 92 Indl, 2, 0, 8,29 | vier sig til katekesen, en af de vigtigste kirkelige 93 Indl, 2, 0, 8,29 | skabe sikkert grundlag for en tilslutning til troen både 94 Indl, 2, 0, 8,29 | skal katekiseres, og dét i en verden, hvor den religiøse 95 Indl, 2, 0, 8,29 | i denne dynamik er der en klar bevidsthed om om, at 96 Indl, 2, 0, 8,29 | om, at katekesen have en katekumenal karakter og 97 Indl, 2, 0, 8,29 | karakter og snarere ses som en alt omfattende oplæring 98 Indl, 2, 0, 8,29 | omfattende oplæring end som en blot bar meddelelse af information; 99 Indl, 2, 0, 8,29 | et middel til at kalde en virkelig omvendelse;~* overensstemmende 100 Indl, 2, 0, 8,29 | partikularkirkers kateketiske programmer en særlig betydning. En satsning 101 Indl, 2, 0, 8,29 | programmer en særlig betydning. En satsning herpå fremstår 102 Indl, 2, 0, 8,29 | planlægning og spiller også en central rolle i mange kirkelige 103 Indl, 2, 0, 8,30 | opfattelsen af katekesen som en skole i troen, en indføring 104 Indl, 2, 0, 8,30 | katekesen som en skole i troen, en indføring og oplæring i 105 Indl, 2, 0, 8,30 | langt mindre indflydelse som en inspiration for katekesen: 106 Indl, 2, 0, 8,30 | katekesen: i megen katekese står en henvisning til Den hellige 107 Indl, 2, 0, 8,30 | alene og er ikke ledsaget af en tilstrækkelig henvisning 108 Indl, 2, 0, 8,30 | ikke "hver deres måde" en harmonisk en kateketisk 109 Indl, 2, 0, 8,30 | deres måde" en harmonisk en kateketisk videregiven af 110 Indl, 2, 0, 8,30 | det nødvendigt at til en mere velafbalanceret fremstilling 111 Indl, 2, 0, 8,30 | i vore dage, lægges der en eksklusiv vægt hans 112 Indl, 2, 0, 8,30 | eskatologi; der er behov for en solidere moralsk dannelse; 113 Indl, 2, 0, 8,30 | kateketiske praksis ofte om en svag og fragmentarisk forbindelse 114 Indl, 2, 0, 8,30 | kateketiske programmer;~* efter en periode, hvor nogle i overdreven 115 Indl, 2, 0, 8,30 | til og det originale ved en pædagogik, som svarer til 116 Indl, 2, 0, 8,30 | er stadig let at falde i en 'indhold-metode' dualisme 117 Indl, 2, 0, 8,30 | folkeslag, det forkyndes for, en sådan måde, det virkelig 118 Indl, 2, 0, 8,30 | apostolatet og til mission er en af katekesens fundamentale 119 Indl, 2, 0, 8,30 | fundamentale opgaver. Mens der er en ny modtagelighed over for 120 Indl, 2, 0, 8,30 | ofrer almindelig katekese en kun periferisk og usammenhængende 121 Indl, 3, 0, 9,32 | Guds nærvær og hensigt".~En sådan analyse imidlertid 122 Indl, 3, 0, 9,32 | af virkeligheden er altid en diagnose af behovet for 123 Indl, 3, 0, 10,33 | den præsentere sig som en ægte tjeneste for Kirkens 124 Indl, 3, 0, 10,33 | Kirkens evangelisering med en betoning af den missionerende 125 Indl, 3, 0, 10,33 | personlighed og derfor være en sand og virkelig kristen 126 I, 0, 0, 12,35 | førte kapitel minder under en teologisk synsvinkel kortfattet 127 I, 0, 0, 12,35 | Verbum. Kapitlet fastslår en særlig måde, hvordan ordets 128 I, 0, 0, 12,35 | beskaffenhed.~Tredje kapitel giver en mere direkte analyse af 129 I, 0, 0, 12,35 | katekese har gennemgået en semantisk udvikling i løbet 130 I, 1, 0, 13,37 | frelse til alle mennesker som en gave af Guds nåde og barmhjertighed, 131 I, 1, 0, 13,37 | og således virkeliggøre en broderlig enhed blandt mennesker.~ ~ 132 I, 1, 0, 14,38 | Gud, uendelig som han er, en pædagogik; han bruger menneskelige 133 I, 1, 0, 14,38 | Gud handler faktisk en sådan måde, at mennesket 134 I, 1, 0, 14,39 | indeholder. Fordi åbenbaringen er en kilde til lys for mennesket, 135 I, 1, 0, 17,46 | vigtige, der undertiden er en tilbøjelighed til at identificere 136 I, 1, 0, 17,46 | evangeliet er". Her ligger en risiko for at forarme eller 137 I, 1, 0, 17,46 | der evangeliserer, har en "global vision" om evangeliseringen 138 I, 1, 0, 18,48 | eksplicit evangeliet gennem en "første forkyndelse", idet 139 I, 1, 0, 18,49 | aktivitet rettet mod kristne med en moden tro, der lever i det 140 I, 1, 0, 20,51 | kristne familiers børn er også en karakteristisk form for 141 I, 1, 0, 20,51 | primært denne funktion ved en katekese, der gives i tæt 142 I, 1, 0, 20,51 | religionsundervisning i skoler har også en indførende funktion.~* Vedvarende 143 I, 1, 0, 20,51 | Ordets tjeneste har også en liturgisk funktion, fordi 144 I, 1, 0, 20,51 | udføres i sammenhæng med en hellig handling, er en integral 145 I, 1, 0, 20,51 | med en hellig handling, er en integral del af denne handling. 146 I, 1, 0, 21,53 | kristne tro er frem for alt en omvendelse til Jesus Kristus, 147 I, 1, 0, 21,53 | hans discipel. Dette kræver en permanent forpligtelse til 148 I, 1, 0, 21,54 | af Faderen, er dobbelt: en tillidsfuld overgiven sig 149 I, 1, 0, 21,54 | åbenbaring".~"At tro har således en dobbelt forbindelse: til 150 I, 1, 0, 21,55 | 55. Tro er forbundet med en livsforvandling, en "metanoia", , 151 I, 1, 0, 21,55 | med en livsforvandling, en "metanoia", , det vil sige 152 I, 1, 0, 21,55 | metanoia", , det vil sige en dybtgående forandring af 153 I, 1, 0, 21,55 | søgen efter sit hjem. Tro er en gave fra Gud. Den kan kun 154 I, 1, 0, 21,55 | menneskehjertets inderste, som en frugt af den "nåde [som] 155 I, 1, 0, 22,56 | 56.Tro er en gave, der er bestemt til 156 I, 1, 0, 22,56 | slutte sig til Kristus er en vedvarende omvendelsesproces, 157 I, 1, 0, 22,56 | lidt og forandrer sig til en voksen, der stræber mod 158 I, 1, 0, 22,56 | forkyndelse af evangeliet opstår en interesse for evangeliet, 159 I, 1, 0, 22,56 | mod tro, som allerede er en frugt af nåde, identificeres 160 I, 1, 0, 22,56 | Kirken kalder dem, der viser en sådan interesse for "sympatisører".~ ~ 161 I, 1, 0, 22,56 | interesse for evangeliet kræver en periode med granskning for 162 I, 1, 0, 22,56 | velovervejet og modent. En sådan granskning, ledet 163 I, 1, 0, 22,56 | omvendelse, som ganske vist er "en begyndelse", men medfører 164 I, 1, 0, 22,56 | begyndelse", men medfører en tilslutning til Kristus 165 I, 1, 0, 22,56 | den sætter dem i gang med en åndelig vandring, der bevirker 166 I, 1, 0, 22,56 | åndelig vandring, der bevirker en "fortsat forandring af ... 167 I, 1, 0, 22,56 | er da rede til at aflægge en udtrykkelig, levende og 168 I, 1, 0, 22,56 | dåbstroen er blot grundlaget for en åndelig bygning, der er 169 I, 1, 0, 22,57 | udstyre det kristne liv med en fundamental struktur; mens 170 I, 1, 0, 23,58 | Denne situation kræver en "mission ad gentes", hvor 171 I, 1, 0, 23,58 | situationer, hvor der i en bestemt socio-kulturel sammenhæng 172 I, 1, 0, 23,58 | Disse menigheder kræver en intens "aktivitet og pastoral 173 I, 1, 0, 23,58 | yngre kirker eksisterer der en situation, som "ligger midt 174 I, 1, 0, 23,58 | grupper af døbte har mistet en levende sans for troen eller 175 I, 1, 0, 23,58 | Sådanne situationer kræver "en ny evangelisering". Det 176 I, 1, 0, 23,58 | alle aldre, som lever i en religiøs sammenhæng, hvor 177 I, 1, 0, 24,59 | at betragte dem som ens. En sådan forskellighed, som 178 I, 1, 0, 24,59 | hele tiden forandrer sig, en ny og større betydning. 179 I, 1, 0, 24,59 | byer, for eksempel, kan en situation, der kræver "missio 180 I, 1, 0, 24,59 | bestå side om side med en, der kræver "ny evangelisering". 181 I, 1, 0, 24,59 | Sammen med disse kan der en dynamisk måde eksistere 182 I, 1, 0, 24,59 | andre".~For derfor at til en gensidig berigelse mellem 183 I, 1, 0, 24,59 | er dåbskatekumenatet, når en voksen, der har omvendt 184 I, 1, 0, 24,59 | omvendt sig til troen, ved en særlig undervisning, føres 185 I, 1, 0, 24,59 | personer, der er i stand til en helt ansvarsbevidst tilslutning, 186 I, 1, 0, 24,59 | altid er nødvendige, er en eller anden måde orienteret 187 I, 1, 0, 24,59 | sendelse, fra evangeliseringen en missionsdynamik, som i høj 188 I, 1, 0, 24,59 | tjeneste viser sig altså som en fundamental kirkelig tjeneste 189 I, 2, 0, 24,60 | elementer, som den selv er en integrerende del af. Således 190 I, 2, 0, 24,60 | mission. Der følger derpå en undersøgelse af det nære 191 I, 2, 0, 25,61 | ordets tjeneste er derfor en supplerende forskels forhold. 192 I, 2, 0, 25,61 | disciple: det indebærer derfor en gåen-ud, et hastværk, et 193 I, 2, 0, 25,62 | gennemføres det ved hjælp af en "kerygmatisk katekese", 194 I, 2, 0, 25,62 | missionerende mål, fritager ikke en partikularkirke fra at sætte 195 I, 2, 0, 25,62 | fornyelse bør derfor bygge en første missionerende evangelisering.~ 196 I, 2, 1, 1,63 | bemærker, at evangelisering er en rig, kompleks og dynamisk 197 I, 2, 1, 1,63 | og aktiviteter, som "er en følge af den". Katekesens " 198 I, 2, 1, 1,63 | sig til ham. Ved hjælp af "en indføring og tilstrækkelig 199 I, 2, 1, 1,63 | i frelsens mysterier og en evangelisk livsstil. Dette 200 I, 2, 1, 1,64 | fællesskab. Den er derfor ikke en frivillig aktivitet, men 201 I, 2, 1, 2,66 | netop dette: at opmuntre til en levende, klar og frugtbar 202 I, 2, 1, 2,66 | sig selv i Jesus Kristus, en åbenbaring, der er bevaret 203 I, 2, 1, 2,66 | generation til generation i en levende og aktiv traditio".~ ~ ~ 204 I, 2, 1, 3,67 | kristendommen. Det vil sige:~* en omfattende og systematisk 205 I, 2, 1, 3,67 | understregede nødvendigheden af en "omfattende og struktureret" 206 I, 2, 1, 3,67 | end undervisning; den er en læretid for hele det kristne 207 I, 2, 1, 3,67 | det kristne liv, den er en "fuldstændig indføring i 208 I, 2, 1, 3,67 | kristendommen", som sætter gang i en ægte Kristi efterfølgelse, 209 I, 2, 1, 3,67 | troskundskab og i trosliv en sådan måde, hele personen, 210 I, 2, 1, 3,67 | af hele sit hjerte";~* en grundlæggende og absolut 211 I, 2, 1, 3,68 | eller forvandle sig til en slags teologisk videnskab. 212 I, 2, 2, 1,70 | opgave uddybes og leves en mere og mere intens måde.~ 213 I, 2, 2, 1,70 | hans bøn til Faderen er en uophørlig appel: "At de 214 I, 2, 2, 1,70 | lidt efter lidt, kræver en stor troskab af fællesskabet 215 I, 2, 2, 1,70 | Kristi legeme og blod og en vedvarende trosoplæring 216 I, 2, 2, 1,70 | Ords bord optager homilien en privilegeret stilling, fordi 217 I, 2, 2, 2,71 | som den indeholder, en sådan måde det vækker 218 I, 2, 2, 2,71 | svar. "Lectio divina" er en fremragende form for dette 219 I, 2, 2, 2,71 | dette vitale Bibelstudium.~* En kristen fortolkning af begivenheder, 220 I, 2, 2, 2,71 | sakramenterne ved at skabe en dybere forståelse og erfaring 221 I, 2, 2, 2,71 | stilhed. Den betragtes som "en meget vigtig form for katekese".~* 222 I, 2, 2, 2,71 | til at følge Kristus.~* En systematisk uddybning af 223 I, 2, 2, 2,71 | den nuværende verden. I en vis forstand er det rimeligt 224 I, 2, 2, 2,71 | er det rimeligt at kalde en sådan undervisning for " 225 I, 2, 3, 1,73 | og supplerende: "det er en absolut nødvendighed at 226 I, 2, 3, 1,73 | andre videns-områder. Som en særlig form for ordets tjeneste 227 I, 2, 3, 1,73 | evangeliet nærværende i en personlig proces med kulturel, 228 I, 2, 3, 1,73 | med. Den skal ikke være en biting ved siden af disse 229 I, 2, 3, 1,73 | men den bør indlade sig en nødvendig tværfaglig dialog. 230 I, 2, 3, 2,74 | i forskellige lande, er en absolut nødvendig garanti 231 I, 2, 3, 2,74 | familier og elever, der vælger en sådan undervisning".~Når 232 I, 2, 3, 2,74 | myndigheder foreskriver en religionsundervisning, der 233 I, 2, 3, 2,74 | religionsundervisningen have en omfattende kulturel beskaffenhed 234 I, 2, 3, 2,74 | den gives af lærere med en dyb respekt for den kristne 235 I, 2, 3, 2,74 | religionsundervisningen en virkelig dimension af "evangelisk 236 I, 2, 3, 2,75 | evangeliet og sigter en trosafgørelse, som katekesen 237 I, 3, 0, 3,77 | foregående kapitel - ved en analyse af dens forhold 238 I, 3, 0, 4,78 | 78. Katekesen er en i bund og grund kirkelig 239 I, 3, 0, 4,78 | vidergivelse af evangeliet er en levende handling i den kirkelige 240 I, 3, 0, 4,78 | Kirken vidergiver troen en aktiv måde; den sår det 241 I, 3, 0, 4,79 | nyt liv handler Kirken som en menneskehedens mor, som 242 I, 3, 0, 4,79 | Gud. Netop fordi den er en mor, er den også en underviser 243 I, 3, 0, 4,79 | den er en mor, er den også en underviser i vor tro; Kirken 244 I, 3, 0, 4,79 | den kirkelig familie. Som en god mor giver den dem evangeliet 245 I, 3, 0, 6,82 | omvendelse for at gøre den til en levende, udtrykkelig og 246 I, 3, 0, 6,82 | Sønnen og Helligånden" en sådan måde, der ikke 247 I, 3, 0, 6,82 | forkyndelse af troen, begynder en proces, der hjulpet af katekesen 248 I, 3, 0, 7,84 | dimensioner, for katekese er en fuldstændig oplæring i kristendom, " 249 I, 3, 0, 7,84 | forkyndes i mission; det er en fælles og forkyndt tro. 250 I, 3, 0, 7,84 | i Kristi ånd, fører til en aktiv og bevidst deltagelse 251 I, 3, 0, 8,85 | Meningen med Credo'et, som er en sammenfatning af Skriften 252 I, 3, 0, 8,85 | Disciplene foretager således en indre forvandlings vandring, 253 I, 3, 0, 8,85 | række Fader vor videre" er en sammenfatning af hele evangeliet 254 I, 3, 0, 8,85 | hele evangeliet og derfor en virkelig kateketisk handling. 255 I, 3, 0, 8,85 | katekesen er gennemtrængt af en bønnens atmosfære, når assimilationen 256 I, 3, 0, 9,86 | brødrene ("men den, der bringer en af disse små, som tror 257 I, 3, 0, 9,86 | tilstræber dette mål, give en klar fremstilling af Kirkens 258 I, 3, 0, 9,86 | Helligånden". Katekesen vil have en økumenisk dimension i samme 259 I, 3, 0, 9,86 | ægte ønske om enhed", ikke en letkøbt irenisme, men fuldkommen 260 I, 3, 0, 9,86 | troende i stand til at føre en meningsfyldt dialog med 261 I, 3, 0, 10,87 | Katekesens opgaver udgør følgelig en helhed, rig og varieret 262 I, 3, 0, 10,87 | Fader for eksempel - har en kognitiv dimension vel 263 I, 3, 0, 10,87 | imidlertid også give en erfaring af de forskellige 264 I, 3, 0, 10,87 | modtages i bøn, og ligeledes en pligt til åndelig og etisk 265 I, 3, 0, 10,87 | ligesom troen selv som en helhed være rodfæstet i 266 I, 3, 0, 10,87 | forskellige aspekters rigdom en sådan måde, ét aspekt 267 I, 3, 0, 11,88 | Kirkens påvirkning, gennemgår en modnings-proces. Katekesen, 268 I, 3, 0, 11,88 | for denne vækst, er også en gradvis aktivitet. "God 269 I, 3, 0, 11,88 | overrækkelsen af evangelierne";~* en tid til renselse og oplysning 270 I, 3, 0, 11,88 | oplysning som kan tillade sig en mere intens forberedelse 271 I, 3, 0, 11,88 | Fader Vor" finder sted;~* en tid til mystagogi, karakteriseret 272 I, 3, 0, 11,89 | katekumenale oplæring ved hjælp af en bibelsk katekese, der byggede 273 I, 3, 0, 11,89 | katekese, der byggede en genfortælling af frelseshistorien; 274 I, 3, 0, 11,89 | forberedelse til dåben ved en dogmatisk katekese med en 275 I, 3, 0, 11,89 | en dogmatisk katekese med en forklaring af trosbekendelsen 276 I, 3, 0, 11,89 | indførings-sakramenterne, en periode med mystagogisk 277 I, 3, 0, 12,90 | dog forudsættes, at der er en fundamental forskel mellem 278 I, 3, 0, 12,91 | begrebet dåbs-katekumenat som en oplæringsproces og som en 279 I, 3, 0, 12,91 | en oplæringsproces og som en virkelig troens skole den 280 II, 0, 0, 12,92 | analyseres således:~* som en tilslutning, som er givet 281 II, 1, 0, 13,94 | Den hellige Skrift udgør en fælles hellig skat, nemlig 282 II, 1, 0, 13,94 | overleverede tro" er ligesom en familiefars rigdom; den 283 II, 1, 0, 13,94 | ligesom den evige Faders Ord en gang iførte sig menneskets 284 II, 1, 0, 13,94 | forbliver det stadig tilhyllet i en "kenotisk" tilstand. Derfor 285 II, 1, 0, 13,94 | Den overvejer ordet med en dyb troens ånd, mens den " 286 II, 1, 0, 14,96 | men ikke opfattes i en snæver betydning. Den hellige 287 II, 1, 0, 14,96 | opfylder det i Kristi navn en fundamental kirkelig tjeneste. 288 II, 1, 0, 14,96 | der er blevet skabt af en rig mangfoldighed af "troens 289 II, 1, 0, 14,96 | dokumenter". Katekesen er en levende tradition af sådanne 290 II, 1, 0, 15,97 | der forvandler det til en dybt meningsfuld begivenhed 291 II, 1, 0, 15,98 | katekesens centrum finder vi en person, nemlig Jesus fra 292 II, 1, 0, 15,98 | Dette fører udtrykkeligt til en efterfølgelse af Jesus og 293 II, 1, 0, 15,98 | kateketiske budskab. De har selv en "kateketisk struktur". De 294 II, 1, 0, 15,98 | indtager de fire evangelier en central plads, fordi Jesus 295 II, 1, 0, 16,99 | Det er i bund og grund en trinitarisk kristocentricitet. 296 II, 1, 0, 16,99 | ligedannes kristne med Kristus, "En af Treenigheden", og udnævnes 297 II, 1, 0, 17,101 | Jesus forkyndte Guds Rige; en ny og definitiv indgriben 298 II, 1, 0, 17,101 | definitiv indgriben af Gud med en forvandlende kraft der er 299 II, 1, 0, 17,102 | fjernt uopnåeligt væsen, "en anonym og fjern magt" , 300 II, 1, 0, 17,102 | anonym og fjern magt" , men en Far, der er nærværende blandt 301 II, 1, 0, 17,102 | om Gud som Far, givet en klar og ukompliceret måde, 302 II, 1, 0, 17,102 | hus, giver den allerede en forsmag den kommende 303 II, 1, 0, 17,102 | evangeliet altså indgå en profetisk forkyndelse af 304 II, 1, 0, 17,102 | hinsides, der én gang er en fortsættelse af og et brud 305 II, 1, 0, 18,103 | han sig til de fattige en ganske særlig måde: "Salige 306 II, 1, 0, 18,103 | sig til dem, der lider, er en eskatologisk forkyndelse 307 II, 1, 0, 18,103 | og åndelig fattigdom" er en kilde til bekymring for 308 II, 1, 0, 18,103 | bekymring for Kirken.~Som en vigtig dimension af dens 309 II, 1, 0, 18,104 | socialmoral som et krav og en konsekvens af den "radikale 310 II, 1, 0, 18,104 | eksklusiv" men indbefatter "en indsats for retfærdighed 311 II, 1, 0, 19,105 | overleverede evangelie-budskab en iboende kirkelig karakter. 312 II, 1, 0, 19,106 | enhedens bånd og bevirker en viden om at høre til et 313 II, 1, 0, 20,107 | disciples tro udspringer fra en pilgrimskirke, der er blevet 314 II, 1, 0, 20,107 | rejsens ende; det er derimod en, der svarer til "Kirkens 315 II, 1, 0, 20,107 | Frelsens økonomi" har således en historisk karakter, således 316 II, 1, 0, 20,107 | fører med sig om det, har en bestandig "erindring" om 317 II, 1, 0, 20,108 | i troens perspektiv, er en fundamental del af katekesens 318 II, 1, 0, 20,108 | frelseshistorien ved hjælp af en mystagogi, som "... genopliver 319 II, 1, 0, 20,108 | i dag' er væsentlig for en sådan katekese, og hjælper 320 II, 1, 0, 21,109 | rum og tid og forankret i en specifik kultur, og i menneskevordelsen 321 II, 1, 0, 21,109 | inkulturation" , hvorved der foregår en vidunderlig udveksling af " 322 II, 1, 0, 21,109 | Kristus har fået som arv", er en dyb og global proces, og 323 II, 1, 0, 21,109 | dyb og global proces, og en langsom rejse. Det er ikke 324 II, 1, 0, 21,109 | langsom rejse. Det er ikke kun en ydre tilpasning, bestemt 325 II, 1, 0, 21,109 | modstrid med Guds Rige. En sådan skelnen er ledet af 326 II, 1, 0, 21,109 | som " ske gradvist en sådan måde, at den virkelig 327 II, 1, 0, 21,110 | kateketen, som sammen med en dyb religiøs sans også har 328 II, 1, 0, 21,110 | dyb religiøs sans også har en levende social samvittighed 329 II, 1, 0, 21,110 | præsentere det kristne budskab en sådan måde, det forbereder 330 II, 1, 0, 22,111 | fremstilling: "For at det skal være en fuldkommen offergave, når 331 II, 1, 0, 22,112 | eller uden at der foretages en selektiv udvælgelse af den 332 II, 1, 0, 22,112 | Følgelig begynder katekesen med en simpel plan over den integrale 333 II, 1, 0, 22,112 | videre til at forklare det en måde, der er tilpasset evnerne 334 II, 1, 0, 22,113 | kriterium, der anvendes, en evangelisk holdning med " 335 II, 1, 0, 22,113 | evangelisk holdning med "en missionsmæssig åbenhed for 336 II, 1, 0, 23,114 | videregives ved kateketik har en "omfattende hierarkisk natur", 337 II, 1, 0, 23,114 | hierarkisk natur", som udgør en sammenhængende og vital 338 II, 1, 0, 23,115 | det kristne mysterium i en vital syntese. Denne trosbekendelse 339 II, 1, 0, 23,115 | påskemysterium, er også en helhed. De danner "en organisk 340 II, 1, 0, 23,115 | også en helhed. De danner "en organisk helhed, hvori hvert 341 II, 1, 0, 23,115 | indtager den hellige eukaristi en unik plads, som alle de 342 II, 1, 0, 24,116 | menneskehænder, tænkte med en menneskehjerne, handlede 343 II, 1, 0, 24,118 | Gud og omvendt. Valget af en speciel orden til at præsentere 344 II, 2, 0, 24,119 | eukaristiske bønner. I en senere periode blev det 345 II, 2, 0, 24,119 | forklaringer af troen i en organisk syntese, gennem 346 II, 2, 0, 24,119 | betragtet som opportunt at give en omfattende fremstilling 347 II, 2, 0, 24,119 | fremstilling af troen i en katekismus af universel 348 II, 2, 0, 24,119 | som de udtrykker ligesom en "symfoni", fejrer, lever 349 II, 2, 0, 25,120 | Katolske Kirkes Katekismus er "en fremstilling af Kirkens 350 II, 2, 0, 25,120 | Kirkens læreembede og en særlig måde fra Det andet 351 II, 2, 0, 25,120 | Katekismus, og er tænkt som en metodologisk norm for dens 352 II, 2, 1, 1,121 | tradition at præsentere en organisk syntese af katolsk 353 II, 2, 1, 1,121 | har i sinde at yde vor tid en kirkelig tjeneste med den 354 II, 2, 1, 1,121 | modtaget fra apostlene";~* "en sikker norm for undervisning 355 II, 2, 1, 1,121 | for ordets tjeneste;~* "en sikker og autentisk tekst 356 II, 2, 1, 1,121 | beskaffenhed består i, at det er en omfattende syntese af troen 357 II, 2, 1, 1,121 | har i sinde at præsentere en sådan syntese. Det adskiller 358 II, 2, 1, 1,121 | bestemt til tjeneste for en speciel del af Guds folk.~ ~ ~ 359 II, 2, 1, 2,122 | fire dimensioner kommer fra en enkelt kilde: det kristne 360 II, 2, 1, 2,122 | fejret, levet og bedt. Den er en opfordring til en fuldstændig 361 II, 2, 1, 2,122 | Den er en opfordring til en fuldstændig kristen oplæring. 362 II, 2, 1, 2,122 | den ene eller den anden en forhånd fastlagt form. " 363 II, 2, 1, 2,122 | struktur for katekesen være en, der passer til specielle 364 II, 2, 1, 2,122 | fastsættes for hele Kirken af en fælles katekismus". Fuldstændig 365 II, 2, 1, 2,122 | Kirkens lære er forenelig med en rig forskellighed i fremstilling.~ ~ ~ 366 II, 2, 1, 3,123 | etik og bønnen har alle en trinitarisk inspiration 367 II, 2, 1, 4,124 | Katekismus er først og fremmest en katekismus, det vil sige, 368 II, 2, 1, 4,124 | katekismus, det vil sige, en officiel tekst fra Kirkens 369 II, 2, 1, 4,124 | læreembede, hvis autoritet i en præcis form og en organisk 370 II, 2, 1, 4,124 | autoritet i en præcis form og en organisk syntese samler 371 II, 2, 1, 4,124 | katekesen.~* I kraft af at være en katekismus, samler den Katolske 372 II, 2, 1, 4,124 | Kirkes Katekismus er desuden en katekismus af universel 373 II, 2, 1, 4,124 | Kirken. Den præsenterer en ajourført syntese af troen, 374 II, 2, 1, 4,125 | Vatikankoncil betragtede det som en af dets væsentligste opgaver " 375 II, 2, 1, 4,125 | have besluttet at opstille en "referencetekst" til undervisning 376 II, 2, 1, 4,125 | Katekismus yder således en fundamental tjeneste ved 377 II, 2, 1, 4,125 | tjeneste". Imidlertid er det en særlig autentisk tolkning 378 II, 2, 1, 5,127 | udtrykt burde katekesen være "en autentisk introduktion til 379 II, 2, 1, 5,127 | divina, det vil sige til en læsning af De hellige Skrifter 380 II, 2, 1, 5,127 | Katolske Kirkes Katekismus en uhyre vigtig rolle.~ ~ 381 II, 2, 1, 5,128 | Kirkens levende tradition og en sikker norm for undervisning 382 II, 2, 1, 5,128 | indlemmer det og lever det: som en fortælling om frelseshistorien 383 II, 2, 1, 5,128 | frelseshistorien og som en forklaring af trosbekendelsen. 384 II, 2, 1, 5,129 | katekumenen, ligesom Israels folk, en rejse for at til det 385 II, 2, 1, 5,129 | fortællingen af frelseshistorien en primær rolle; I løbet af 386 II, 2, 1, 5,129 | indføringens sakramenter hjalp en mystagogisk katekese til 387 II, 2, 1, 5,130 | enkelt udformet det end er;~* en trosoplæring som er godt 388 II, 2, 1, 5,130 | indførende katekese og for en vedvarende kristen udvikling, 389 II, 2, 2, 1,131 | opdrage fremtidens kristne til en stærk tro".~Ved hjælp af 390 II, 2, 2, 1,131 | videregiver Kirken evangeliet en måde, der er tilgængelig 391 II, 2, 2, 2,132 | katekismus, der er godkendt af en lokal kirke: dens officielle 392 II, 2, 2, 2,132 | Den lokale katekismus er en af Kirkens officielle tekster. 393 II, 2, 2, 2,132 | Kirkens officielle tekster. I en vis forstand synliggør den " 394 II, 2, 2, 2,132 | skal døbes. Derfor er det en traditions handling. Lokale 395 II, 2, 2, 2,132 | officielle karakter skaber en kvalititativ forskel til 396 II, 2, 2, 2,132 | Desuden er enhver katekismus en syntetisk og grundlæggende 397 II, 2, 2, 2,132 | sandheder fremstilles en organisk måde og med respekt 398 II, 2, 2, 2,132 | sin organiske struktur "en samling af åbenbaringens 399 II, 2, 2, 2,132 | velbegrundet at spørge, om en officiel katekismus bør 400 II, 2, 2, 2,132 | begrænse sig til at give en læremæssig syntese og en 401 II, 2, 2, 2,132 | en læremæssig syntese og en præsentation af kilder.~ 402 II, 2, 2, 2,132 | kateketisk aktivitet, som er en kommunikations handling, 403 II, 2, 2, 2,132 | afspejler den faktisk altid en bestemt pædagogisk inspiration 404 II, 2, 2, 3 | Tilpasnings aspekter i en lokal katekismus~ 405 II, 2, 2, 3,133 | tænkning", der passer til en særlig kulturel tradition, 406 II, 2, 2, 3,133 | det kristne budskab en hensigtsmæssig måde og i 407 II, 2, 2, 3,133 | erfaringer.~* Den skal en særlig måde være opmærksom 408 II, 2, 2, 3,133 | ikke det samme at udarbejde en katekismus til et samfund, 409 II, 2, 2, 3,133 | religiøs ligegyldighed, som til en dyb religiøs kontekst. Forholdet 410 II, 2, 2, 3,133 | konteksttualiseringen af en katekismus. Idet den lader 411 II, 2, 2, 3,133 | kirkelige situation, som en partikularkirke lever i, 412 II, 2, 2, 3,133 | give den kontekst, som en katekismus skal referere 413 II, 2, 2, 3,133 | permanente situation, som kræver en mere specifik og hensigtsmæssig 414 II, 2, 2, 4,134 | situationer og kulturer, udvise en moden kreativitet. Fra den 415 II, 2, 2, 4,134 | komplette autenticitet i en given situation.~Til denne 416 II, 2, 2, 4,135 | betydning der skelnes mellem en katekismus, som tilpasser 417 II, 2, 2, 4,135 | situationer og kulturer, og en, som er et slet og ret resumé 418 II, 2, 2, 4,135 | Katekismus og tjener som en introduktion til studiet 419 II, 2, 2, 4,135 | påtvinger ikke hele Kirken en bestemt struktur for andre 420 II, 2, 2, 4,135 | katekismer: der er katekismer med en trinitarisk struktur; andre 421 II, 2, 2, 4,135 | evangeliets budskab , vil en katekismus' kreativitet 422 II, 2, 2, 4,135 | og indhold, utvivlsomt en katekismus være trofast 423 II, 2, 2, 4,135 | det er karakteristisk for en bestemt gruppe af mennesker, 424 II, 2, 2, 4,135 | Vatikankoncil: "uophørligt at søge en mere tidssvarende måde at 425 II, 2, 2, 4,135 | hvorpå de formuleres, er dog en anden ting - forudsat at 426 II, 2, 2, 5,136 | især deres egen autoritet en enhed. De er et konkret 427 II, 2, 2, 5,136 | lokale katekismer tilsammen en troens "symfoni", en symfoni, 428 II, 2, 2, 5,136 | tilsammen en troens "symfoni", en symfoni, der fremfor alt 429 II, 2, 2, 5,136 | hele episkopats samarbejde, en symfoni, der er harmoniseret 430 II, 2, 2, 5,136 | Katolske Kirkes Katekismus, har en meget vigtig teologisk betydning.~* 431 II, 2, 2, 5,136 | forskellighed kaldet til at være en fornyende surdej i Kirkens 432 III, 0, 2, 5,137 | eneste lærer og samtidig som en tålmodig og trofast ven. 433 III, 0, 2, 6,138 | gerning. Katekese er således en anvendelse af "troens pædagogik" 434 III, 0, 2, 6,138 | fundamentalt vidnesbyrd og en fundamental norm.~Dette 435 III, 0, 2, 6,138 | menneskelige erfaring udgør en del af troens pædagogik.~ 436 III, 0, 2, 6,138 | pædagogik.~Derfor rejser der sig en række spørgsmål, som er 437 III, 0, 2, 6,138 | kapitel er ikke tænkt som en udtømmende undersøgelse 438 III, 0, 2, 6,138 | specifikke problemer en passende måde.~ 439 III, 1, 0, 7,139 | i Den hellige Skrift som en barmhjertig far, lærer og 440 III, 1, 0, 7,139 | udholdende at vokse til en fri søns eller datters modenhed, 441 III, 1, 0, 7,139 | Derfor forvandler Gud som en kreativ og indsigtsfuld 442 III, 1, 0, 7,139 | prøvelser og lidelser, som øver en udviklende indflydelse. 443 III, 1, 0, 8,140 | sin forløsende opgave en måde, der fortsatte "Guds 444 III, 1, 0, 8,140 | budskab og Faderens trøst; en form for fin og stærk kærlighed, 445 III, 1, 0, 8,140 | det onde og fremmer liv; en indtrængende indbydelse 446 III, 1, 0, 8,140 | indtrængende indbydelse til en måde at leve , der er 447 III, 1, 0, 8,140 | troens pædagogik til dem som en fuld deltagelse i hans handlinger 448 III, 1, 0, 9,141 | praktiseret sin opgave som en synlig og aktuel fortsættelse 449 III, 1, 0, 9,141 | århundrederne har Kirken frembragt en uforlignelig rigdom af troens 450 III, 1, 0, 9,141 | indføringer i det kristne liv, en værdifuld arv af kateketisk 451 III, 1, 0, 9,141 | Alle disse aspekter udgør en del af katekesens historie 452 III, 1, 0, 10,142 | et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi 453 III, 1, 0, 11,143 | Helligåndens ledelse fremfører den en syntese for at anspore til 454 III, 1, 0, 11,143 | syntese for at anspore til en sand erfaring af tro, og 455 III, 1, 0, 11,143 | denne måde er katekesen:~* en pædagogik, som tjener og 456 III, 1, 0, 11,143 | bestemmer katekesen til at være "en inkarnationens pædagogik", 457 III, 1, 0, 11,143 | sin egen;~* den formidler en pædagogik med tegn, hvor 458 III, 1, 0, 11,143 | tager katekesen form af en proces eller en vandring 459 III, 1, 0, 11,143 | form af en proces eller en vandring i følge med evangeliets 460 III, 1, 0, 11,143 | troens modenhed, som er en "gave tilmålt af Kristus" ( 461 III, 1, 0, 12,144 | metodologiske valg er:~* at skabe en progressiv og sammenhængende 462 III, 1, 0, 13,145 | modtager troens pædagogik "en for hele Kirken gældende 463 III, 1, 0, 13,145 | udviklingsvandringen. Den opmuntrer til en lyttende, takkende og bedende 464 III, 1, 0, 14 | Guds "imødekommenhed", en skole for mennesket.~ 465 III, 1, 0, 14,146 | til venner, viser han en særlig måde sin pædagogik 466 III, 1, 0, 15,147 | katekesen sin tjeneste som en designeret opdragende rejse 467 III, 1, 0, 15,147 | evangeliet. Den gør dette en sådan måde for at gennemtrænge 468 III, 1, 0, 15,147 | processer ved at gøre livet til en gave efter Jesu Kristi eksempel. 469 III, 1, 0, 15,147 | videnskaber, altid forstået i en kristen betydning.~ 470 III, 2, 0, 16,148 | videregiver troen, har den hverken en speciel metode eller kun 471 III, 2, 0, 16,148 | speciel metode eller kun en enkelt metode. Derimod skelner 472 III, 2, 0, 16,148 | dem, der skal katekiseres. En sådan mangfoldighed er nødvendig " 473 III, 2, 0, 17,149 | mod mennesket" fører til en undgåelse af ethvert modsætningsforhold 474 III, 2, 0, 17,149 | helst metode. Det kræver en videregivelse, som passer 475 III, 2, 0, 17,149 | trosbekendelsen, eftersom katekese er en videregivelse af troen; 476 III, 2, 0, 17,149 | massemedierne benytter. En god kateketisk metode er 477 III, 2, 0, 17,149 | god kateketisk metode er en garanti for troskab over 478 III, 2, 0, 18,150 | Trosformidlingen i katekesen er en nådens tildragelse, der 479 III, 2, 0, 18,150 | i dag i almindelighed om en induktiv metode og en deduktiv 480 III, 2, 0, 18,150 | om en induktiv metode og en deduktiv metode. Den induktive 481 III, 2, 0, 18,150 | dagligdagens begivenheder). Det er en metode, der har mange fordele, 482 III, 2, 0, 18,150 | økonomi. Den svarer til en dyb indre trang i menneskets 483 III, 2, 0, 18,151 | praktiske metoder har det en anden betydning: en kaldes " 484 III, 2, 0, 18,151 | det en anden betydning: en kaldes "kerygmatisk" (descenderende); 485 III, 2, 0, 18,151 | og anvender det livet; en anden kaldes "eksistentiel" ( 486 III, 2, 0, 19,152 | forvandle dets liv. Det er en opgave for katekesen at 487 III, 2, 0, 19,152 | ligesom at opdrage dem til en ny måde at leve . Således 488 III, 2, 0, 19,152 | stand til at opføre sig en ansvarlig og aktiv måde 489 III, 2, 0, 19,152 | overtaget af tro, bliver en sikker væremåde, et locus 490 III, 2, 0, 19,153 | den er vanskelig. Det er en opgave, som ikke kan overses 491 III, 2, 0, 19,153 | imidlertid muliggjort ved en korrekt anvendelse af det 492 III, 2, 0, 20,154 | 154. Katekesen udgør en del af Kirkens "hukommelse", 493 III, 2, 0, 20,154 | funktioner, som for eksempel en velovervejet ligevægt mellem 494 III, 2, 0, 20,154 | udenadslæren. Disse sikrer en mere præcis fremstilling 495 III, 2, 0, 20,154 | kulturelt og sprogligt arvegods. En sikker beherskelse af troens 496 III, 2, 0, 20,154 | beherskelse af troens sprog er en uundværlig betingelse for 497 III, 2, 0, 20,154 | fremsættes som synteser efter en fremadskridende forklaring 498 III, 2, 0, 20,154 | ikke i ørkenområderne i en katekese uden hukommelsesmæssig 499 III, 2, 0, 20,154 | deres dybde, de kan blive en kilde til et kristent liv - 500 III, 2, 0, 20,155 | redditio).~Denne proces fremmer en større interesse for den


1-500 | 501-896

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License