1-500 | 501-842
Part,Chapter,Theme,Paragraph,Number
1 Fork, II,Frrd, 0,1 | gennemførelsen af den opgave, som koncilet havde stillet,
2 Fork, II,Frrd, 0,1 | bispekonferencer i hele verden, som fremsatte mange forslag
3 Fork, II,Frrd, 0,2 | er utvivlsomt i høj grad som bestemt af Forsynet til
4 Fork, II,Frrd, 0,2 | den evangeliserende kraft, som var karakteristisk for det
5 Fork, II,Frrd, 0,2 | katekesen og har virket som et referencepunkt for såvel
6 Fork, II,Frrd, 0,2 | såvel indhold og pædagogik som for de anvendte metoder.~
7 Fork, II,Frrd, 0,2 | metoder.~Den udvikling, som i den samme periode har
8 Fork, II,Frrd, 0,2 | i den globale kultur og som følge af kirkelige spørgsmål,
9 Fork, II,Frrd, 0,3 | Det andet Vatikankoncil - som han betragtede som den moderne
10 Fork, II,Frrd, 0,3 | Vatikankoncil - som han betragtede som den moderne tids store katekismus -
11 Fork, II,Frrd, 0,4 | for katekesen. De forslag, som efterfølgende blev opstillet
12 Fork, II,Frrd, 0,4 | nemlig at katekesen skal ses som en evangeliserende indsats
13 Fork, II,Frrd, 0,4 | Fremover må katekese betragtes som et permanent anliggende
14 Fork, II,Frrd, 0,5 | fornyelse af Kirkens liv, som Det andet Vatikankoncil
15 Fork, II,Frrd, 0,6 | synoderne i 1980 og 1987, som beskæftigede sig med familiens
16 Fork, II,Frrd, 0,7 | indlæg fra Læreembedets side, som er nævnt ovenfor, nødvendiggjorde
17 Fork, II,Frrd, 0,7 | blev spurgt til råds såvel som de vigtigste kateketiske
18 Fork, II,Frrd, 0,7 | integration i evangeliseringen som forudset af Evangelii Nuntiandi; ~*
19 Fork, II,Frrd, 0,8 | sammenhæng med evangeliseringen, som denne betragtes i Evangelii
20 Fork, II,Frrd, 0,8 | Katolske Kirkes Katekismus som et referencepunkt for troens
21 Fork, II,Frrd, 0,8 | engageret i katekesen (og som naturligvis altid er afhængige
22 Fork, II,Frrd, 0,9 | direktorium er klart den samme, som var tilstræbt med 1971 direktoriet.
23 Fork, II,Frrd, 0,9 | andet Vatikankoncil, og som er i stand til bedre at
24 Fork, II,Frrd, 0,9 | beskaffenhed og formål, så vel som de sandheder og værdier,
25 Fork, II,Frrd, 0,10| omvendt snarere forstås som fingerpeg eller vejledende
26 Fork, II,Frrd, 0,11| forbereder sig til ordinationen som præster, i den kontinuerlige
27 Fork, II,Frrd, 0,11| talrige noter og henvisninger, som vil være nyttige ved udarbejdelsen
28 Fork, II,Frrd, 0,12| gælder også for de dele, som beskæftiger sig med tilrettelæggelsen
29 Fork, II,Frrd, 0,12| man benytter direktoriet. Som der allerede blev gjort
30 Fork, II,Frrd, 0,13| normer og retningslinier, som Kirkens læreembede har fremlagt.~ ~
31 Fork, II,Frrd, 0,13| må få frit løb og æres, som det allerede sker hos jer (
32 Indl, 0,Frrd, 2,15| personligt forhold til Gud, og som er solidariske med deres
33 Indl, 0,Frrd, 3,16| verden med de samme øjne, som Jesus betragtede sin tids
34 Indl, 0,Frrd, 3,16| håb, den sorg og angst, som moderne mennesker, især
35 Indl, 0,Frrd, 3,16| troens lys viser verden sig som den verden, som "er skabt
36 Indl, 0,Frrd, 3,16| verden sig som den verden, som "er skabt og opretholdes
37 Indl, 0,Frrd, 3,16| Skaberens kærlighed, og som dog kom under syndens tyranni,
38 Indl, 0,Frrd, 3,16| under syndens tyranni, men som den korsfæstede og opstandne
39 Indl, 0,Frrd, 3,16| Guds skabende aktivitet, som giver godhed til alt værende;~*
40 Indl, 0,Frrd, 3,16| frem fra Kristi opstandelse som en sæd, der fornyer troende,
41 Indl, 1, 0, 4,19 | og religiøs forarmelse, som bekymrer Kirken lige så
42 Indl, 1, 0, 4,19 | folkeslag mindst lige så meget som, hvis ikke mere end selve
43 Indl, 1, 0, 4,19 | område har ubestrideligt som sit formål den opgave at
44 Indl, 1, 0, 4,19 | omfattende opgave i den tjeneste, som Kirken og i den lægfolket
45 Indl, 1, 0, 5,20 | alle de elementer til sig, som gør det muligt for den at
46 Indl, 1, 0, 5,20 | fremhæver den betydning, som naturvidenskab og teknik
47 Indl, 1, 0, 5,20 | naturvidenskabelige mentalitet, som stammer derfra, ændrer dybtgående "
48 Indl, 1, 0, 5,20 | tvedeler mennesket, men som medinddrager dets følelsesmæssige
49 Indl, 1, 0, 5,21 | kulturer. Det spørgsmål, som Det andet Vatikankoncil
50 Indl, 1, 0, 5,21 | af meddelelsesmidlerne, som ud fra økonomiske eller
51 Indl, 1, 0, 5,21 | karakteristiske hos de mennesker, som de henvender sig til.~*
52 Indl, 1, 0, 5,21 | og afvise de elementer, som hæmmer udviklingen af menneskers
53 Indl, 1, 0, 5,22 | udtrykkeligt."~Ateisme - forstået som en fornægtelse af Gud - "
54 Indl, 1, 0, 5,22 | den i dag ofte maskeret som sekularisme, som består
55 Indl, 1, 0, 5,22 | maskeret som sekularisme, som består af en overdrevent
56 Indl, 1, 0, 5,23 | sandhed om mennesket, - som om fornægtelsen af Gud betød
57 Indl, 1, 0, 5,23 | af en "etisk relativisme, som vil fjerne ethvert sikkert
58 Indl, 1, 0, 5,23 | menneskets frelse kendt, sådan som den er blevet åbenbaret
59 Indl, 1, 0, 5,23 | næret af evangeliet, og som vil uddybe menneskets møde
60 Indl, 2, 0, 6,24 | disciple er spredt i verden som surdej, men - som i enhver
61 Indl, 2, 0, 6,24 | verden som surdej, men - som i enhver anden tidsalder -
62 Indl, 2, 0, 6,24 | bevidste om deres tro, og som i deres liv handler i overensstemmelse
63 Indl, 2, 0, 6,24 | og vital erfaring af Gud som barmhjertig Far;~* en genopdagelse
64 Indl, 2, 0, 6,25 | atmosfære". En vigtig kategori, som må nærmere undersøges, er
65 Indl, 2, 0, 6,25 | ganske vist er døbte, men som lever helt uden for et kristent
66 Indl, 2, 0, 6,26 | leve i nutidens samfund som troende~ ~ ~
67 Indl, 2, 0, 7,27 | det kirkelig fællesskab, som er netop dets mest centrale
68 Indl, 2, 0, 7,27 | liturgiske liv mere og mere som kilden til og højdepunktet
69 Indl, 2, 0, 7,27 | evangeliseringens krav, som nødvendigvis er knyttet
70 Indl, 2, 0, 7,27 | kulturer og religioner såvel som til den påtrængende søgen
71 Indl, 2, 0, 7,28 | på en én-dimensional måde som en blot og bar institution
72 Indl, 2, 0, 7,28 | den fornyelse i Kirken, som Det andet Vatikankoncil
73 Indl, 2, 0, 7,28 | vidnesbyrd om fællesskab, som er absolut nødvendigt for
74 Indl, 2, 0, 8,29 | karakter og snarere ses som en alt omfattende oplæring
75 Indl, 2, 0, 8,29 | omfattende oplæring end som en blot bar meddelelse af
76 Indl, 2, 0, 8,29 | den skal faktisk fungere som et middel til at kalde på
77 Indl, 2, 0, 8,29 | den stadigt større rolle, som voksenkatekese spiller,
78 Indl, 2, 0, 8,29 | satsning herpå fremstår som højt prioriteret i mange
79 Indl, 2, 0, 8,30 | opfattelsen af katekesen som en skole i troen, en indføring
80 Indl, 2, 0, 8,30 | det kristne liv, - noget som kateketer endnu ikke har
81 Indl, 2, 0, 8,30 | langt mindre indflydelse som en inspiration for katekesen:
82 Indl, 2, 0, 8,30 | genstanden for katekesen, som altid er et forsøg på at
83 Indl, 2, 0, 8,30 | originale ved en pædagogik, som svarer til troen. Det er
84 Indl, 2, 0, 8,30 | det virkelig kan opfattes som et glædeligt budskab, der
85 Indl, 3, 0, 9,32 | 32. Åndens stemme, som Jesus som Faderens udsending
86 Indl, 3, 0, 9,32 | Åndens stemme, som Jesus som Faderens udsending har videregivet
87 Indl, 3, 0, 10,33 | fremmest må den præsentere sig som en ægte tjeneste for Kirkens
88 Indl, 3, 0, 10,33 | bygger på det eksempel, som katekesen på kirkefædrenes
89 Indl, 3, 0, 10,33 | erfaring af livet i Kristus som troslivets centrum.~* ~*
90 Indl, 3, 0, 10,33 | Den må betragte det som sin fornemste opgave at
91 I | lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer" (Matt.
92 I, 0, 0, 11,34 | Han forkyndte Guds Rige som Guds på én gang overhængende
93 I, 0, 0, 12,35 | om begrebet åbenbaring, som det er fremstillet i koncilskonstitutionen
94 I, 0, 0, 12,35 | og den katekumenale idé, som den er inspireret af.~Udtrykket
95 I, 1 | Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet
96 I, 1, 0, 13,36 | 36. "Gud, som skaber og opretholder alle
97 I, 1, 0, 13,36 | visheden om Guds eksistens som alle tings årsag og mål
98 I, 1, 0, 13,36 | alle tings årsag og mål og som den, der kan åbenbare sig
99 I, 1, 0, 13,36 | Verbum beskriver åbenbaringen som den handling, hvorved Gud
100 I, 1, 0, 13,36 | åbenbarer virkeligt sig selv som én, der ønsker at meddele
101 I, 1, 0, 13,37 | Faderens "forsyns plan" , som blev fuldt åbenbaret i Jesus
102 I, 1, 0, 13,37 | frelse til alle mennesker som en gave af Guds nåde og
103 I, 1, 0, 14,38 | mennesket benytter Gud, uendelig som han er, en pædagogik; han
104 I, 1, 0, 14,38 | vekselvirkning:~* De gerninger, som Gud udfører i frelseshistorien,
105 I, 1, 0, 14,38 | den lære og den realitet, som ordene udtrykker,~* mens
106 I, 1, 0, 14,38 | hemmelighed frem i lyset, som de bærer i sig."~ ~
107 I, 1, 0, 15,40 | endegyldige begivenhed, som alle frelseshistoriens begivenheder
108 I, 1, 0, 15,41 | i at følge hans person. Som følge deraf må den bestandigt
109 I, 1, 0, 15,41 | basere sig på evangelierne, som "er alle Skrifternes centrum, '
110 I, 1, 0, 16,43 | missionerende aktivitet. Som Kirken lever evangeliet,
111 I, 1, 0, 16,44 | Traditionen og Skriften, så vel som dens uafbrudte videregivelse
112 I, 1, 0, 16,45 | Født af Helligånden og som "frelsessakramente for alle"
113 I, 1, 0, 16,45 | i den kærlighedens Gud, som i Kristus har åbenbaret
114 I, 1, 0, 17,46 | dem med evangeliseringen som sådan. Imidlertid, "ingen
115 I, 1, 0, 17,46 | og dynamiske virkelighed, som forkyndelsen af evangeliet
116 I, 1, 0, 18 | Evangeliseringen som proces~
117 I, 1, 0, 18,48 | overensstemmelse hermed betragtes som den proces, gennem hvilken
118 I, 1, 0, 18,48 | måde at være og leve på, som karakteriserer kristne;~*
119 I, 1, 0, 19,50 | mysterium bliver forkyndt". De, som allerede er Jesu Kristi
120 I, 1, 0, 19,50 | også til gerninger: til dem som Gud har gjort og fortsætter
121 I, 1, 0, 19,50 | forvandlende indflydelse, som disse kristne opnår sammen
122 I, 1, 0, 19,50 | menneskelige ord er det middel, som Helligånden benytter for
123 I, 1, 0, 19,50 | ordets tjeneste og den, "som lader evangeliets levende
124 I, 1, 0, 19,50 | og fundamentale funktion, som ordets tjeneste er.~ ~
125 I, 1, 0, 20,51 | vigtigste af de funktioner, som ordets tjeneste har:~* Kalde
126 I, 1, 0, 20,51 | funktion.~* Indføring~De, som ved Guds nåde tilskyndes
127 I, 1, 0, 20,51 | grundlæggende elementer, men som har brug for bestandigt
128 I, 1, 0, 20,51 | deltagelse i eukaristien som et væsentligt middel til
129 I, 1, 0, 21,53 | dømme ligesom han og leve, som han levede. På denne måde
130 I, 1, 0, 21,54 | Ja" til Jesus Kristus, som er den totale åbenbaring
131 I, 1, 0, 21,55 | der venter det. Den er som rent vand , der forfrisker
132 I, 1, 0, 21,55 | menneskehjertets inderste, som en frugt af den "nåde [som]
133 I, 1, 0, 21,55 | som en frugt af den "nåde [som] både går forud og stadig
134 I, 1, 0, 21,55 | menneskets indsats", og som et komplet frivilligt svar
135 I, 1, 0, 21,55 | Helligåndens tilskyndelser, som bevæger hjertet og vender
136 I, 1, 0, 21,55 | vender det imod Gud, og som "skænker alle den indre
137 I, 1, 0, 22,56 | tilhængere af andre religioner, som et resultat at den første
138 I, 1, 0, 22,56 | sjæls bevægelse hen mod tro, som allerede er en frugt af
139 I, 1, 0, 22,56 | bereder vejen for omvendelse, som ganske vist er "en begyndelse",
140 I, 1, 0, 22,56 | for hele det kristne liv som Herrens discipel.~ ~c) Bekendelse
141 I, 1, 0, 22,56 | ofre og udfordringer så vel som i de glæder, som Gud giver
142 I, 1, 0, 22,56 | så vel som i de glæder, som Gud giver i overmål. Kristi
143 I, 1, 0, 22,56 | grundlæggende modenhed, som fører til bekendelse af
144 I, 1, 0, 22,56 | ønske: "Vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er
145 I, 1, 0, 22,56 | komplette fuldkommenhed, som rettes til alle de døbte.~
146 I, 1, 0, 22,57 | være den nødvendige næring, som enhver døbt voksen behøver
147 I, 1, 0, 23,58 | grundlæggende situationer, som kræver særlige og præcise
148 I, 1, 0, 23,58 | velformuleret kristen indføring, som tillader dem at blive voksne
149 I, 1, 0, 23,58 | voksne med enmoden tro, som gør dem, der er blevet evangeliserede,
150 I, 1, 0, 23,58 | eksisterer der en situation, som "ligger midt imellem", ,
151 I, 1, 0, 23,58 | ikke længere betragter sig som medlemmer af Kirken og lever
152 I, 1, 0, 23,58 | mod de døbte i alle aldre, som lever i en religiøs sammenhæng,
153 I, 1, 0, 23,58 | referencerammer opfattes som noget rent ydre. Her står
154 I, 1, 0, 24,59 | forkert at betragte dem som ens. En sådan forskellighed,
155 I, 1, 0, 24,59 | En sådan forskellighed, som altid har eksisteret i Kirkens
156 I, 1, 0, 24,59 | for 'missionen ad gentes', som fortsætter med at være missions-aktivitetens
157 I, 1, 0, 24,59 | tilslutning, må den betragtes som den vigtigste form for katekese.
158 I, 1, 0, 24,59 | katekese. Alle de andre former, som ganske vist altid er nødvendige,
159 I, 1, 0, 24,59 | aldersgrupper bør have den som et referencepunkt og bør
160 I, 1, 0, 24,59 | evangeliserende mission og betragtet som et væsentligt moment i denne
161 I, 1, 0, 24,59 | evangeliseringen en missionsdynamik, som i høj grad beriger den og
162 I, 1, 0, 24,59 | tjeneste viser sig altså som en fundamental kirkelig
163 I, 2, 0, 24,60 | evangeliseringens elementer, som den selv er en integrerende
164 I, 2, 0, 24,60 | den primære forkyndelse, som virkeliggøres i mission.
165 I, 2, 0, 24,60 | almindelige liv og dens rolle som vedvarende lærer i troen.
166 I, 2, 0, 25,61 | Den første forkyndelse, som enhver kristen er kaldet
167 I, 2, 0, 25,61 | udføre, er del af det "Gå", som Jesus befaler sine disciple:
168 I, 2, 0, 25,61 | imidlertid med den betingelse, som Jesus selv giver udtryk
169 I, 2, 0, 25,62 | betragtes denne opgave normalt som fuldført i løbet af 'præ-katekumenatet'.
170 I, 2, 1, 1,63 | og dynamisk virkelighed, som omfatter væsentlige, men
171 I, 2, 1, 1,63 | katekesen, og aktiviteter, som "er en følge af den". Katekesens "
172 I, 2, 1, 1,64 | og forvirret: et hvilket som helst uheld ville kunne
173 I, 2, 1, 2,65 | sig til Jesus Kristus, og som ved hjælp af katekesen er
174 I, 2, 1, 2,66 | sand bekendelse af tro, som på samme tid er et element,
175 I, 2, 1, 2,66 | indføring i den åbenbaring, som Gud har givet mennesket
176 I, 2, 1, 2,66 | bevidsthed og i Biblen, og som stadigt skal gives videre
177 I, 2, 1, 3,67 | evangeliseringsprocessen som hjælp til indføring i kristendommen.
178 I, 2, 1, 3,67 | indføring i kristendommen", som sætter gang i en ægte Kristi
179 I, 2, 1, 3,68 | indlemmer den i det fællesskab, som lever, fejrer og aflægger
180 I, 2, 2, 1,69 | midte". Den ledsagelse, som et fællesskab giver de indførte,
181 I, 2, 2, 1,70 | til det kristne fællesskab som sådant, for at det kan modnes
182 I, 2, 2, 1,70 | til Gud og brødrene så vel som i sin åbenhed som et missionerende
183 I, 2, 2, 1,70 | så vel som i sin åbenhed som et missionerende fællesskab
184 I, 2, 2, 2,71 | den guddommelige sandhed, som den indeholder, på en sådan
185 I, 2, 2, 2,71 | fortolkning af begivenheder, som kræves af det kristne fællesskabs
186 I, 2, 2, 2,71 | stilhed. Den må betragtes som "en meget vigtig form for
187 I, 2, 2, 2,71 | Lejlighedsvis katekese, som forsøger at tolke omstændigheder
188 I, 2, 2, 2,71 | Initiativer til åndelig udvikling, som søger at forstærke overbevisningen,
189 I, 2, 3, 1,73 | med andre videns-områder. Som en særlig form for ordets
190 I, 2, 3, 1,73 | det kulturelle univers, som assimileres af elever, og
191 I, 2, 3, 1,73 | assimileres af elever, og som bestemmes af den viden og
192 I, 2, 3, 1,73 | religionsundervisningen i skoler viser sig som et skolefag med de samme
193 I, 2, 3, 1,73 | alvor og den samme bredde som de andre fag præsenterer
194 I, 2, 3, 2,74 | personlige livsanskuelse så vel som af forholdet mellem religionsundervisning
195 I, 2, 3, 2,74 | religionsundervisning i skoler, som er udviklet som et resultat
196 I, 2, 3, 2,74 | skoler, som er udviklet som et resultat af aftaler mellem
197 I, 2, 3, 2,74 | sikkert at lære den religion, som de tilhører. Denne ret til
198 I, 2, 3, 2,74 | Kristus og det frelsesbudskab, som han har forkyndt, kan ikke
199 I, 2, 3, 2,74 | hovedsageligt lægges vægt på, og som gives af Kirken i forskellige
200 I, 2, 3, 2,75 | elever, der er søgende, eller som har religiøse anfægtelser,
201 I, 2, 3, 2,75 | sigter på en trosafgørelse, som katekesen til gengæld vil
202 I, 2, 3, 3,76 | varetages af sognet, skolen osv. Som følge heraf skal partikularkirken
203 I, 3, 0, 3,77 | hvorved dette mål nås og som udgør dens mere direkte
204 I, 3, 0, 3,77 | katekesens sande beskaffenhed - som allerede er beskrevet i
205 I, 3, 0, 4,78 | virkelige genstand er Kirken, som i det den fortætter Jesu,
206 I, 3, 0, 4,78 | efterligner Herrens Mor, som bevarer evangeliet i sit
207 I, 3, 0, 4,78 | Kirken videregiver den tro, som den selv lever: sin forståelse
208 I, 3, 0, 4,78 | Guds riges glæde, det håb, som gennemtrænger den, og den
209 I, 3, 0, 4,78 | gennemtrænger den, og den kærlighed, som den har til menneskeheden
210 I, 3, 0, 4,78 | og i hjerterne hos dem, som skal katekiseres, for at
211 I, 3, 0, 4,78 | dybeste livserfaring. Den tro, som er modtaget af Kirken (traditio),
212 I, 3, 0, 4,78 | af Kirken (traditio), og som spirer og gror gennem den
213 I, 3, 0, 4,79 | og nyt liv handler Kirken som en menneskehedens mor, som
214 I, 3, 0, 4,79 | som en menneskehedens mor, som avler børn, der er undfanget
215 I, 3, 0, 4,79 | egen tro og optager dem som medlemmer i den kirkelig
216 I, 3, 0, 4,79 | i den kirkelig familie. Som en god mor giver den dem
217 I, 3, 0, 4,79 | al dets ægthed og renhed som passende føde, kulturelt
218 I, 3, 0, 4,79 | føde, kulturelt beriget og som et svar på menneskehjertets
219 I, 3, 0, 5,80 | evangeliserende aktivitet forstås som virkende for fællesskab
220 I, 3, 0, 5,80 | at lære denne Kristus, som han eller hun helt har betroet
221 I, 3, 0, 5,80 | mysterium' og Guds Rige, som han forkynder, fatte hans
222 I, 3, 0, 5,80 | forjættelser og de veje, som han har anvist alle, der
223 I, 3, 0, 5,81 | forenet med: med Gud hans Far, som sendte ham ind i verden,
224 I, 3, 0, 5,81 | verden, og med Helligånden, som tilskyndede ham til hans
225 I, 3, 0, 5,81 | med Kirken, hans legeme, som han ofrede sig for, med
226 I, 3, 0, 6,82 | form af ordets tjeneste, som modner den første omvendelse
227 I, 3, 0, 6,82 | Kristus og anerkender ham som Herre gennem den første
228 I, 3, 0, 6,82 | kristne al tjeneste af noget som helst menneskeligt absolut; "
229 I, 3, 0, 6,82 | fra at være slave af noget som helst idol. Det er bekendtgørelsen
230 I, 3, 0, 6,82 | Gud og menneske uden nogen som helst lænker. Ved at bekende
231 I, 3, 0, 6,82 | bekende troen på Treenigheden, som er et fællesskab af personer,
232 I, 3, 0, 6,83 | Kirken, fordi de gør det som medlemmer af Kirken. 'Credo'
233 I, 3, 0, 6,83 | tager et ansvar på sig, som ikke sjældent fører til
234 I, 3, 0, 8,85 | ønsker at kende ham så godt som muligt og også at kende
235 I, 3, 0, 8,85 | at kende Faderens plan, som han åbenbarede. Kendskab
236 I, 3, 0, 8,85 | forårsager den kærlighed, som et menneske har til et andet,
237 I, 3, 0, 8,85 | til tradition og Skrift, som er "det langt højere at
238 I, 3, 0, 8,85 | Meningen med Credo'et, som er en sammenfatning af Skriften
239 I, 3, 0, 8,85 | bevidste og aktive deltagelse, som kræves af selve liturgiens
240 I, 3, 0, 8,85 | Dette etiske vidnesbyrd, som er tilpasset til katekesen,
241 I, 3, 0, 8,85 | og meditationsholdning, som Mesteren selv havde. At
242 I, 3, 0, 8,85 | bede med de samme følelser, som han vendte sig til Faderen
243 I, 3, 0, 8,85 | genspejles i Fader Vor, den bøn, som Jesus lærte sine disciple,
244 I, 3, 0, 8,85 | lærte sine disciple, og som er forbilledet for al kristen
245 I, 3, 0, 9,86 | lære om liv i fællesskab, som det er fortalt i Matthæusevangeliet,
246 I, 3, 0, 9,86 | Matthæusevangeliet, holdninger, som det er katekesens opgave
247 I, 3, 0, 9,86 | ikke vender om og bliver som børn..." Matt.18,3); omsorg
248 I, 3, 0, 9,86 | bringer en af disse små, som tror på mig, til fald..."
249 I, 3, 0, 9,86 | I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer..." Joh.
250 I, 3, 0, 9,86 | dimension i samme grad, som den vækker og nærer "et
251 I, 3, 0, 9,86 | vil det og på de måder, som han ønsker, det skal ske.~*
252 I, 3, 0, 9,86 | disciple til at være til stede som kristne i samfundet gennem
253 I, 3, 0, 9,86 | evangeliske holdninger, som Jesus lærte sine disciple,
254 I, 3, 0, 9,86 | missionere, er netop de samme, som katekesen skal nære: finde
255 I, 3, 0, 9,86 | også de "mange ordets frø, som Gud har sået i disse religioner".
256 I, 3, 0, 9,86 | forveksles eller betragtes som værende identiske. Det er
257 I, 3, 0, 10,87 | kognitiv dimension så vel som etiske implikationer. Den
258 I, 3, 0, 10,87 | for oplæring ligeså meget som for at blive givet og modtaget.
259 I, 3, 0, 10,87 | dimensioner må ligesom troen selv som en helhed være rodfæstet
260 I, 3, 0, 10,87 | personlige og sociale problemer.~Som 1971 direktoriet giver udtryk
261 I, 3, 0, 11,88 | til renselse og oplysning som kan tillade sig en mere
262 I, 3, 0, 11,89 | katekese. Denne er, for så vidt som den ledsager omvendelsesprocessen,
263 I, 3, 0, 11,89 | gradvis, og for så vidt som den er til gavn for dem,
264 I, 3, 0, 12,90 | missionsaktivitet, er dåbskatekumenatet, som er knyttet dertil, modellen
265 I, 3, 0, 12,90 | katekiseres, mellem katekesen, som gives før dåben, og katekesen,
266 I, 3, 0, 12,90 | før dåben, og katekesen, som gives efter dåben. Den sidste
267 I, 3, 0, 12,90 | indførings sakramenterne, som blev modtaget som spædbørn, "
268 I, 3, 0, 12,90 | sakramenterne, som blev modtaget som spædbørn, "der allerede
269 I, 3, 0, 12,90 | deres omvendelse er dåben, som de allerede har modtaget,
270 I, 3, 0, 12,91 | dåbskatekumenatets elementer som kilden til inspiration til
271 I, 3, 0, 12,91 | Kirkens åndelige moderskab, som hun udøver i enhver form
272 I, 3, 0, 12,91 | begrebet dåbs-katekumenat som en oplæringsproces og som
273 I, 3, 0, 12,91 | som en oplæringsproces og som en virkelig troens skole
274 I, 3, 0, 12,91 | disse vigtigste elementer, som karakteriserer katekumenatet.~
275 II | bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det
276 II | jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som
277 II | som I også har taget imod, som I også står i, og som I
278 II | imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis
279 II, 0, 0, 12,92 | kan analyseres således:~* som en tilslutning, som er givet
280 II, 0, 0, 12,92 | således:~* som en tilslutning, som er givet under nådens indflydelse,
281 II, 0, 0, 12,92 | sig til det (fides qua);~* som indholdet af åbenbaringen
282 II, 0, 0, 12,93 | de normer og kriterier, som katekesen må følge for at
283 II, 0, 0, 12,93 | undersøger indholdet af troen, som den er fremstillet i den
284 II, 0, 0, 12,93 | Katolske Kirkes Katekismus, som er det læremæssige referencepunkt
285 II, 1 | hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal
286 II, 1 | skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på
287 II, 1 | skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive
288 II, 1, 0, 13,94 | levende kilde i Guds Ord, som er givet os i traditionen
289 II, 1, 0, 14,95 | af teologisk forskning, som hjælper de troende til at
290 II, 1, 0, 14,95 | religiøse og etiske værdier, der som "ordets sæd" sås i det menneskelige
291 II, 1, 0, 14,96 | Guds tale, for så vidt som den er blevet nedskrevet
292 II, 1, 0, 14,96 | den hellige tradition, "som er betroet til apostlene
293 II, 1, 0, 14,96 | hellige Skrift og læreembedet, som alle tre er tæt forbundet
294 II, 1, 0, 15,98 | frelseshistoriens midtpunkt", som det fremstilles i katekesen.
295 II, 1, 0, 15,98 | den afgørende begivenhed, som hele frelseshistorien konvergerer
296 II, 1, 0, 15,98 | frelseshistorien konvergerer imod. Han, som kom "i tidens fylde", er "
297 II, 1, 0, 15,98 | ikke min egen, men hans, som har sendt mig" (Joh.7,16).
298 II, 1, 0, 15,98 | Kristi lære, den sandhed, som han meddeler, eller rettere
299 II, 1, 0, 15,98 | rettere sagt: den sandhed som han er". Kristocentricitet
300 II, 1, 0, 15,98 | De udtrykker den lære, som blev forelagt de første
301 II, 1, 0, 15,98 | kristne fællesskaber, og som også overleverer Jesu liv,
302 II, 1, 0, 16,99 | Marias søn, er Faderens Ord, som taler til verden gennem
303 II, 1, 0, 16,99 | er, og til Helligånden, som han ved, at han er salvet
304 II, 1, 0, 16,99 | salvet af. Han er 'vejen', som fører til Guds inderste
305 II, 1, 0, 16,100 | af Faderen, af ham selv som Sønnen, og af Helligånden,
306 II, 1, 0, 16,100 | billede, så de ligner Gud, som er et "fællesskab af personer",
307 II, 1, 0, 16,100 | verden, opfatter sig selv som "et folk, der er samlet
308 II, 1, 0, 17,101 | denne betydning hedder det: "Som kerne og centrum i det glade
309 II, 1, 0, 17,102 | Dette vidnesbyrd om Gud som Far, givet på en klar og
310 II, 1, 0, 17,102 | åbenbarer faktisk, at han selv, som Herre, påtager sig at virkeliggøre
311 II, 1, 0, 17,102 | Rige er allerede nærværende som mysterium; når Herren kommer
312 II, 1, 0, 17,102 | Guds Rige vokser i verden som et stort træ, der giver
313 II, 1, 0, 18,103 | glædelige budskab om Guds Rige, som forkynder frelse, indbefatter
314 II, 1, 0, 18,103 | særlig måde: "Salige er I, som er fattige, for Guds Rige
315 II, 1, 0, 18,103 | Rige er jeres. Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes.
316 II, 1, 0, 18,103 | skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le" (
317 II, 1, 0, 18,103 | forkyndelse af den frelse, som Guds Rige bringer. De gør
318 II, 1, 0, 18,103 | den smertefuld erfaring, som evangeliet er så specielt
319 II, 1, 0, 18,103 | dag den samme følsomhed, som Mesteren selv viste dem.
320 II, 1, 0, 18,103 | til "disse folkeslag, der som vi ved, energisk og ihærdigt
321 II, 1, 0, 18,103 | til bekymring for Kirken.~Som en vigtig dimension af dens
322 II, 1, 0, 18,104 | den religiøse målsætning, som er det overordnede princip
323 II, 1, 0, 18,104 | absolutte, også den Absolutte, som er Gud";~* katekesen skal
324 II, 1, 0, 18,104 | den kristne socialmoral som et krav og en konsekvens
325 II, 1, 0, 18,104 | er det glædelige budskab, som kristne bekender med hjertet
326 II, 1, 0, 18,104 | kilden til kristen praksis som, er opfyldelsen af det store
327 II, 1, 0, 19,105 | at videregive evangeliet, som det kristne fællesskab har
328 II, 1, 0, 19,105 | indvirken; martyrernes tro, som de har vidnet om og stadigt
329 II, 1, 0, 19,105 | deres blod; helgenernes, som har levet og lever den inderligt;
330 II, 1, 0, 19,105 | doceret den; missionærernes, som har forkyndt den uophørligt;
331 II, 1, 0, 19,105 | uophørligt; teologernes, som har hjulpet til at gøre
332 II, 1, 0, 19,105 | mere forståelig; hyrdernes, som bevarer den med nidkærhed
333 II, 1, 0, 19,106 | i bekendelsen af troen. Som følge af selve sin natur
334 II, 1, 0, 19,106 | til et stort fællesskab, som ikke kan begrænses af rum
335 II, 1, 0, 20,107 | historisk karakter, således som den virkeliggøres i tiden: "...
336 II, 1, 0, 20,107 | med den levende viden, som den fører med sig om det,
337 II, 1, 0, 20,108 | ved hjælp af en mystagogi, som "... genopliver frelseshistoriens
338 II, 1, 0, 20,108 | på den "hemmelighed..., som de bærer i sig"; katekesen
339 II, 1, 0, 20,108 | er typisk for troen, og som er "viden gennem tegn".~ ~
340 II, 1, 0, 21,109 | sociale og kulturelle verden, som de mennesker han levede
341 II, 1, 0, 21,109 | findes hos de folkeslag, som Kristus har fået som arv",
342 II, 1, 0, 21,109 | folkeslag, som Kristus har fået som arv", er en dyb og global
343 II, 1, 0, 21,109 | betyder det, at evangeliet, som berører dem dybt, gennemtrænger
344 II, 1, 0, 21,109 | ressourcer det skal "optage" som overensstemmende med troen,
345 II, 1, 0, 21,109 | inddraget i denne proces, som "må ske gradvist på en sådan
346 II, 1, 0, 21,110 | det kirkelige fællesskab som inkulturationens vigtigste
347 II, 1, 0, 21,110 | denne opgave er kateketen, som sammen med en dyb religiøs
348 II, 1, 0, 21,110 | udgive lokale katekismer, som svarer til forskellige kulturers
349 II, 1, 0, 21,110 | forskellige kulturers behov , og som præsenterer evangeliet i
350 II, 1, 0, 21,110 | spørgsmål og problemer, som disse kulturer præsenterer;~*
351 II, 1, 0, 22,111 | lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer" (Matt.
352 II, 1, 0, 22,111 | eller hun frembærer sin tro som offer, har enhver Kristi
353 II, 1, 0, 22,112 | at pålægge tunge byrder, som det ikke pålægger, fordi
354 II, 1, 0, 22,113 | letkøbt imødekommenhed, som svækker evangeliet og sekulariserer
355 II, 1, 0, 22,113 | udelukker begge disse holdninger som er i modsætning til den
356 II, 1, 0, 23,114 | omfattende hierarkisk natur", som udgør en sammenhængende
357 II, 1, 0, 23,114 | troens mysterier". Med dette som udgangspunkt kræver det
358 II, 1, 0, 23,115 | system.~* Frelseshistorien, som beretter om "Guds undere" (
359 II, 1, 0, 23,115 | alle Kirkens læresætninger, som er ordnet hierarkisk omkring
360 II, 1, 0, 23,115 | eukaristi en unik plads, som alle de andre sakramenter
361 II, 1, 0, 23,115 | Eukaristien skal fremstilles som "sakramenternes sakramente".~*
362 II, 1, 0, 23,115 | et hierarki af værdier, som Jesus selv opstillede: "
363 II, 1, 0, 23,115 | Kærlighed til Gud og til næsten, som sammenfatter dekalogen,
364 II, 1, 0, 23,115 | kristne livs magna charta, som Jesus proklamerede i Bjergprædikenen.~*
365 II, 1, 0, 23,115 | Kirkens liv. Denne bøn, som Jesus har givet sine disciple,
366 II, 1, 0, 24,116 | denne måde er Jesus Kristus, som er "den usynlige Guds billede", (
367 II, 1, 0, 24,116 | at leve i ham og alt det, som han selv levede, og han
368 II, 1, 0, 24,117 | lyset af de erfaringer, som blev gjort af Israels folk,
369 II, 1, 0, 24,117 | tilkendegiver, at saligprisningerne, som den ånd, der skal gennemsyre
370 II, 1, 0, 24,118 | omstændigheder og af det trostrin, som de, der skal katekiseres,
371 II, 1, 0, 24,118 | kirkeligt fællesskab og til dem, som katekesen specielt henvender
372 II, 1, 0, 24,118 | direktorier og katekismer, som egner sig for forskellige
373 II, 1, 0, 24,118 | kulturelle betingelser, så vel som de på andre måder forekommer
374 II, 2 | jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i,
375 II, 2, 0, 24,119 | indholdet af katekesen, som den overleveres af Kirken
376 II, 2, 0, 24,119 | benyttet trosformuleringer, som kortfattet indeholder hovedpunkterne
377 II, 2, 0, 24,119 | tid, blev det betragtet som opportunt at give en omfattende
378 II, 2, 0, 24,119 | katekismus af universel art, som kunne fungere som et referencepunkt
379 II, 2, 0, 24,119 | universel art, som kunne fungere som et referencepunkt for katekesen
380 II, 2, 0, 24,119 | blive givet nogle direktiver som hjælp ved forberedelsen
381 II, 2, 0, 24,119 | i det indhold af troen, som biskopperne forelægger Guds
382 II, 2, 0, 24,119 | forelægger Guds folk, og som de udtrykker ligesom en "
383 II, 2, 0, 25,120 | og fremmest til kirkerne som et referencepunkt for den
384 II, 2, 0, 25,120 | part har den autoritet, som Pavestolen normalt tillægger
385 II, 2, 0, 25,120 | forklarer den kendsgerning, som allerede er nævnt i forordet,
386 II, 2, 0, 25,120 | fremstillingen af troen, som det var tilfældet i Almindeligt
387 II, 2, 0, 25,120 | Katekismus, og er tænkt som en metodologisk norm for
388 II, 2, 1, 1,121 | læreembedets dokumenter, som ikke har i sinde at præsentere
389 II, 2, 1, 1,121 | også fra lokale katekismer, som inden for det kirkelige
390 II, 2, 1, 2,122 | sit hjerte og sin næste som sig selv;~* bøn, mens vi
391 II, 2, 1, 2,122 | henviser således til troen, som troet, fejret, levet og
392 II, 2, 1, 2,122 | Katolske Kirkes Katekismus som et læremæssigt referencepunkt
393 II, 2, 1, 3,123 | ideal af fuldkommenhed, som ethvert menneske er kaldet
394 II, 2, 1, 4,124 | for at lette den rolle, som Kirkens autoritet giver
395 II, 2, 1, 4,124 | fundamentale frelsessandheder, som udtrykker den tro, der er
396 II, 2, 1, 4,124 | fælles for Guds folk, og som udgør den absolut nødvendige
397 II, 2, 1, 4,124 | fremstille specielle tolkninger som troens læresætninger, hvis
398 II, 2, 1, 4,124 | ajourført syntese af troen, som inkorporerer Det andet Vatikankoncils
399 II, 2, 1, 4,124 | Vatikankoncils lære så vel som vore dages religiøse og
400 II, 2, 1, 4,124 | de kateketiske metoder, som kræves af forskelle i kultur,
401 II, 2, 1, 4,124 | tilstand blandt alle dem, som den henvender sig til. Sådanne
402 II, 2, 1, 4,124 | ansvar og endnu mere deres, som underviser de troende".~
403 II, 2, 1, 4,125 | Vatikankoncil betragtede det som en af dets væsentligste
404 II, 2, 1, 4,125 | denne skat er Guds Ord, som er bevaret i Kirken. Kirkens
405 II, 2, 1, 4,125 | valgt "nye og gamle ting", som den betragter som egnede
406 II, 2, 1, 4,125 | ting", som den betragter som egnede til at udføre denne
407 II, 2, 1, 4,125 | evangeliet og undervise i troen, som begge henter deres budskab
408 II, 2, 1, 4,125 | kilde til katekesen, for som et af læreembedet dokumenter "
409 II, 2, 1, 4,126 | Katolske Kirkes Katekismus som et referencepunkt for katekesens
410 II, 2, 1, 5,127 | om traditionen og Bibelen som katekesens kilder vil sige
411 II, 2, 1, 5,128 | Kirkes Katekismus præsenteres som to grundlæggende inspirationskilder
412 II, 2, 1, 5,128 | tid.~* Den hellige Skrift "som den er blevet nedskrevet
413 II, 2, 1, 5,128 | Katolske Kirkes Katekismus som et betydningsfuldt nutidigt
414 II, 2, 1, 5,128 | indlemmer det og lever det: som en fortælling om frelseshistorien
415 II, 2, 1, 5,128 | fortælling om frelseshistorien og som en forklaring af trosbekendelsen.
416 II, 2, 1, 5,128 | må præge så vel bibelsk som dogmatisk katekese, så de
417 II, 2, 1, 5,129 | den afgørende betydning, som kirkefædrene tillægger dåbskatekumenatet
418 II, 2, 1, 5,130 | end er;~* en trosoplæring som er godt rodfæstet i alle
419 II, 2, 1, 5,130 | situationer eller med dem, som katekesen henvender sig
420 II, 2, 2, 1,131 | skrive nye lokale katekismer, som tager højde for forskellige
421 II, 2, 2, 1,131 | redskaber for katekesen, som "skal indplante evangeliets
422 II, 2, 2, 1,131 | det virkelig kan modtages som frelsens "glædelige nyhed".
423 II, 2, 2, 2,132 | hellige Skrift tilbydes som et referencepunkt for katekesen.~*
424 II, 2, 2, 2,132 | katekismus er endelig givet som et referencepunkt til at
425 II, 2, 2, 2,132 | til kateketisk aktivitet, som er en kommunikations handling,
426 II, 2, 2, 3,133 | organiske syntese af troen, som enhver lokal katekismus
427 II, 2, 2, 3,133 | med den særlige kultur, som katekumener og dem, der
428 II, 2, 2, 3,133 | særlig kulturel tradition, og som er frugterne af lokalkirkens
429 II, 2, 2, 3,133 | dem, det er bestemt til. Som følge deraf vil det referere
430 II, 2, 2, 3,133 | religiøs ligegyldighed, som til en dyb religiøs kontekst.
431 II, 2, 2, 3,133 | konkrete kirkelige situation, som en partikularkirke lever
432 II, 2, 2, 3,133 | lever i, give den kontekst, som en katekismus skal referere
433 II, 2, 2, 3,133 | til mulige situationer, som andre af læreembedets dokumenter
434 II, 2, 2, 3,133 | mere permanente situation, som kræver en mere specifik
435 II, 2, 2, 4,135 | skelnes mellem en katekismus, som tilpasser det kristne budskab
436 II, 2, 2, 4,135 | situationer og kulturer, og en, som er et slet og ret resumé
437 II, 2, 2, 4,135 | Kirkes Katekismus og tjener som en introduktion til studiet
438 II, 2, 2, 4,135 | forskelligartede strukturer og former; som allerede sagt, er den Katolske
439 II, 2, 2, 4,135 | Kirkes Katekismus foreslået som et referencepunkt, men den
440 II, 2, 2, 4,135 | bede og elske på, sådan som det er karakteristisk for
441 II, 2, 2, 4,135 | oversætte det til et sprog, som disse mennesker forstår,
442 II, 2, 2, 5,136 | Katolske Kirkes Katekismus, som er blevet udarbejdet med
443 II, 2, 2, 5,136 | stemmer i universalkirken", som høres i lokale katekismer,
444 II, 2, 2, 5,136 | eget bispedømme og sammen som et kollegium i fællesskab
445 III | kærlighedens tøjler, jeg var som den, der løfter barnet op
446 III, 0, 2, 5,137 | præsenterede sig for dem som den eneste lærer og samtidig
447 III, 0, 2, 5,137 | eneste lærer og samtidig som en tålmodig og trofast ven.
448 III, 0, 2, 5,137 | lovede dem sin Fars Ånd, som han sendte for at vejlede
449 III, 0, 2, 6,138 | skole forener kateketen som et menneske med ansvar sin
450 III, 0, 2, 6,138 | sig en række spørgsmål, som er blevet udførligt studeret
451 III, 0, 2, 6,138 | kilder, dens metoder, dem, som den retter sig til, og inkulturations-processen.~
452 III, 0, 2, 6,138 | Andet kapitel er ikke tænkt som en udtømmende undersøgelse
453 III, 0, 2, 6,138 | beskæftige sig med de sager, som i dag synes at være af særlig
454 III, 1, 0, 7,139 | 139. "Gud behandler jer som sønner. For hvor er den
455 III, 1, 0, 7,139 | sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far?" (
456 III, 1, 0, 7,139 | 12,7). Menneskets frelse, som er åbenbaringens endelige
457 III, 1, 0, 7,139 | åbenbaringens endelige mål, ses som et resultat af Guds originale
458 III, 1, 0, 7,139 | ses i Den hellige Skrift som en barmhjertig far, lærer
459 III, 1, 0, 7,139 | lærer og vismand, sådan som det var og skik og brug
460 III, 1, 0, 7,139 | ord. Derfor forvandler Gud som en kreativ og indsigtsfuld
461 III, 1, 0, 7,139 | belærende ord og katekese, som videregives fra generation
462 III, 1, 0, 7,139 | prøvelser og lidelser, som øver en udviklende indflydelse.
463 III, 1, 0, 7,139 | understrege hele det forhold som et menneske har med Gud,
464 III, 1, 0, 8,140 | fattige, børnene og syndere, som mennesker, der var elsket
465 III, 1, 0, 8,140 | forkyndelse af Guds Rige som sandhedens glædelige budskab
466 III, 1, 0, 8,140 | fin og stærk kærlighed, som befrier fra det onde og
467 III, 1, 0, 8,140 | indbyrdes kommunikation, så som ord, stilhed, metafor, billede,
468 III, 1, 0, 8,140 | troens pædagogik til dem som en fuld deltagelse i hans
469 III, 1, 0, 9,141 | første begyndelse har Kirken, som "i Kristus [er] ligesom
470 III, 1, 0, 9,141 | praktiseret sin opgave som en synlig og aktuel fortsættelse
471 III, 1, 0, 9,141 | Sønnens pædagogik. Den "er som vor mor også opdrager i
472 III, 1, 0, 9,141 | former for kommunikation som katekumenatet, katekismer,
473 III, 1, 0, 10,142 | mand, du tugter, Herre, og som du belærer efter din lov" (
474 III, 1, 0, 10,142 | I skole hos Guds Ord, som Kirken har modtaget, takker
475 III, 1, 0, 10,142 | Helligånden, der er sendt som gave fra Kristus, og vokser
476 III, 1, 0, 10,142 | guddommelige undervisning", som modtages ved hjælp af katekesen
477 III, 1, 0, 10,142 | disciplen at "vokse op til ham, som er hovedet, Kristus" (Ef.
478 III, 1, 0, 10,142 | fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde" (
479 III, 1, 0, 11,143 | 143. Katekesen som formidling af guddommelig
480 III, 1, 0, 11,143 | inspireret af Guds pædagogik, som den viser sig i Kristus
481 III, 1, 0, 11,143 | katekesen:~* en pædagogik, som tjener og er indbefattet
482 III, 1, 0, 11,143 | at den centrale stilling, som indtages af Jesus Kristus,
483 III, 1, 0, 11,143 | Ord, der blev menneske, som bestemmer katekesen til
484 III, 1, 0, 11,143 | fællesskabets troserfaring, som er passende for Guds folk,
485 III, 1, 0, 11,143 | guddommelige kærlighed, som er Helligånden.~Således
486 III, 1, 0, 11,143 | til den troens modenhed, som er en "gave tilmålt af Kristus" (
487 III, 1, 0, 12,144 | 144.Katekesen, som derfor er aktiv pædagogik
488 III, 1, 0, 12,144 | Den vidunderlige dialog, som Gud fører med ethvert menneske,
489 III, 1, 0, 12,144 | hvorved den bibringer tro, som er forstået, fejret, levet
490 III, 1, 0, 12,144 | til at opdage det kald, som Gud kalder det til.~Katekesen
491 III, 1, 0, 13,145 | Kirken gældende grundlov", som derfor også gælder for katekesen: "
492 III, 1, 0, 13,145 | er derfor den katekese, som hjælper til at opfatte Guds
493 III, 1, 0, 14,146 | ønsker at tale til mennesker som til venner, viser han på
494 III, 1, 0, 14,146 | Kirkens trosbekendelse, som er udviklet deraf i tilhørernes
495 III, 1, 0, 15,147 | præsenterer katekesen sin tjeneste som en designeret opdragende
496 III, 2, 0, 16,148 | videnskaber og af kommunikation, som de anvendes på katekesen,
497 III, 2, 0, 17,149 | kan være underordnet nogen som helst metode. Det kræver
498 III, 2, 0, 17,149 | kræver en videregivelse, som passer til budskabets natur,
499 III, 2, 0, 17,149 | konkrete forhold, så vel som til de særlige til forhold
500 III, 2, 0, 17,149 | forhold hos de troende, som katekesen henvender sig
1-500 | 501-842 |