1-500 | 501-619
Part,Chapter,Theme,Paragraph,Number
1 Fork, I | Bog~Mal. - Malakias' Bog~ ~De deutero-kanoniske (= apokryfiske)~
2 Fork, II | Definitionum et Declarationum de Rebus Fidei et Morum, Editio
3 Fork, II | orientering af kateketer i de områder, der er afhængige
4 Fork, II | om Kirkens holdning til de ikke-kristne religioner,
5 Fork, II | december 1987) - Omsorgen for de sociale forhold: København,
6 Fork, II,Frrd, 0,2 | indhold og pædagogik som for de anvendte metoder.~Den udvikling,
7 Fork, II,Frrd, 0,4 | skelsættende milepæl for katekesen. De forslag, som efterfølgende
8 Fork, II,Frrd, 0,5 | der lægges særlig vægt på de tolv rundskrivelser lige
9 Fork, II,Frrd, 0,6 | Bispesynodens plenarmøder, både de ordinære og de ekstraordinære,
10 Fork, II,Frrd, 0,6 | plenarmøder, både de ordinære og de ekstraordinære, været af
11 Fork, II,Frrd, 0,6 | have set på, hvordan det i de foregående tyve år var gået
12 Fork, II,Frrd, 0,7 | Katekismen i forbindelse med de indlæg fra Læreembedets
13 Fork, II,Frrd, 0,7 | spurgt til råds såvel som de vigtigste kateketiske institutter
14 Fork, II,Frrd, 0,8 | tolkning og forståelse af de menneskelige og kirkelige
15 Fork, II,Frrd, 0,8 | dette kapitel skitserer også de fundamentale principper,
16 Fork, II,Frrd, 0,8 | revideret for at formulere de vigtigste elementer i en
17 Fork, II,Frrd, 0,8 | Fjerde Del har titlen De, der skal katekiseres; i
18 Fork, II,Frrd, 0,8 | kapitler gøres der opmærksom på de forskellige situationer
19 Fork, II,Frrd, 0,8 | betydning er beskrivelsen af de roller, der tilkommer de
20 Fork, II,Frrd, 0,8 | de roller, der tilkommer de forskellige medarbejdere,
21 Fork, II,Frrd, 0,8 | partikularkirkernes hyrder), og af de krav, der nødvendigvis må
22 Fork, II,Frrd, 0,9 | forsøger at tilvejebringe de fundamentale teologisk-pastorale
23 Fork, II,Frrd, 0,9 | beskaffenhed og formål, så vel som de sandheder og værdier, der
24 Fork, II,Frrd, 0,9 | er noget, der hører til de forskellige episkopaters
25 Fork, II,Frrd, 0,10| direktoriet er lige vigtige. De dele, der beskæftiger sig
26 Fork, II,Frrd, 0,10| katekesens beskaffenhed samt de kriterier, der er gældende
27 Fork, II,Frrd, 0,10| er universelt gyldige. De afsnit, der refererer til
28 Fork, II,Frrd, 0,12| forhold. Dette gælder også for de dele, som beskæftiger sig
29 Fork, II,Frrd, 0,13| katekesens behov og til de normer og retningslinier,
30 Indl, 0,Frrd, 1,14| naturligvis afhængig af de historiske omstændigheder,
31 Indl, 0,Frrd, 2,15| denne verdens sorger og de bekymringer, der tynger
32 Indl, 0,Frrd, 3,16| Kristne, der befinder sig i de mest forskellige sociale
33 Indl, 0,Frrd, 3,16| situationer, ser på verden med de samme øjne, som Jesus betragtede
34 Indl, 0,Frrd, 3,16| Jesu Kristi discipel deler "de glæder og håb, den sorg
35 Indl, 0,Frrd, 3,16| moderne mennesker, især de fattige og tyngede, føler
36 Indl, 1, 0, 3,17 | eller forkærligheden for de fattige", så at dens tilstedeværelse
37 Indl, 1, 0, 4,19 | over det materielle plan: de bidrager til en kulturel
38 Indl, 1, 0, 5,20 | og at den må tage alle de elementer til sig, som gør
39 Indl, 1, 0, 5,21 | resultat, at den identitet og de værdier, der er særegne
40 Indl, 1, 0, 5,21 | kulturelt karakteristiske hos de mennesker, som de henvender
41 Indl, 1, 0, 5,21 | karakteristiske hos de mennesker, som de henvender sig til.~* Med
42 Indl, 1, 0, 5,21 | positive værdier og afvise de elementer, som hæmmer udviklingen
43 Indl, 1, 0, 5,22 | 22.Blandt de elementer, der udgør et
44 Indl, 1, 0, 5,22 | Gud, eller også afviser de det udtrykkeligt."~Ateisme -
45 Indl, 2, 0, 6 | De kristnes tro~
46 Indl, 2, 0, 6,24 | enhver anden tidsalder - er de ikke immune over for menneskelige
47 Indl, 2, 0, 6,24 | udviklet i Kirken i løbet af de sidste årtier, vedbliver
48 Indl, 2, 0, 6,25 | nærmere undersøges, er den med de "mange, der ganske vist
49 Indl, 2, 0, 6,25 | folkelig religiøsitet". De "har en vis tro, men kender
50 Indl, 2, 0, 6,25 | indskrænker sig til, hvad de lærte i deres barndom. Disse
51 Indl, 2, 0, 6,26 | kristne, for hvem det - fordi de ønsker at virke for dialog
52 Indl, 2, 0, 7,27 | hvordan det har båret frugt. De store koncilsdokumenter
53 Indl, 2, 0, 7,27 | anerkendes i vid udstrækning. De fire konstitutioner (Sacrosanctum
54 Indl, 2, 0, 7,28 | kirkelig spiritualitet hos de kristne.~ ~ ~
55 Indl, 2, 0, 8,29 | Katekesens vitalitet i de senere år er i rigt mål
56 Indl, 2, 0, 8,29 | aspekter. Blandt andre må de følgende fremhæves særligt:~*
57 Indl, 2, 0, 8,29 | sig til katekesen, en af de vigtigste kirkelige aktiviteter;~*
58 Indl, 2, 0, 8,30 | at finde ud af, hvordan de skal løses:~* det første
59 Indl, 2, 0, 8,30 | ingen synderlig brug af de liturgiske kilder, kateketiske
60 Indl, 2, 0, 8,30 | videregive evangeliet inden for de kulturelle horisonter, der
61 Indl, 2, 0, 8,30 | horisonter, der eksisterer hos de folkeslag, det forkyndes
62 Indl, 3, 0, 8,31 | Samtidig viser han dem, hvordan de skal tyde tidens tegn og
63 Indl, 3, 0, 8,31 | og forlanger af dem, at de skal undergå den specielle
64 Indl, 3, 0, 9,32 | historiens begivenheder". Bag de stadige forandringer i nutidens
65 Indl, 3, 0, 10,33 | katekesen i dag binde an med de følgende udfordringer og
66 I, 0, 0, 11,34 | krav, dets magna charta, om de mysterier det rummer, livet
67 I, 1, 0, 13,36 | ved sit Ord, giver gennem de skabte ting mennesket et
68 I, 1, 0, 14,38 | frelseshistoriens begivenheder og de inspirerede ord, der ledsager
69 I, 1, 0, 14,38 | gensidig vekselvirkning:~* De gerninger, som Gud udfører
70 I, 1, 0, 14,38 | hemmelighed frem i lyset, som de bærer i sig."~ ~
71 I, 1, 0, 14,39 | dem og samtidigt klarlægge de dybe mysterier, de indeholder.
72 I, 1, 0, 14,39 | klarlægge de dybe mysterier, de indeholder. Fordi åbenbaringen
73 I, 1, 0, 14,39 | katekesen desuden ikke blot om de undere, Gud har bevirket
74 I, 1, 0, 15,40 | vidunderlige opstandelse fra de døde, og til sidst ved at
75 I, 1, 0, 15,41 | Skrifternes centrum, 'fordi de er vor vigtigste kilde til
76 I, 1, 0, 16,43 | sig til stadighed i det; de lever det i deres daglige
77 I, 1, 0, 16,43 | det i deres daglige liv; de forkynder det i deres missionerende
78 I, 1, 0, 17,46 | aspekter af evangeliseringen er de måder, hvorpå det ene og
79 I, 1, 0, 17,46 | evangelium gives videre, og de udgør de væsentlige elementer
80 I, 1, 0, 17,46 | gives videre, og de udgør de væsentlige elementer af
81 I, 1, 0, 17,46 | evangeliseringen.~Faktisk er de så vigtige, så der undertiden
82 I, 1, 0, 17,46 | forvandling og social forandring. De, der evangeliserer, har
83 I, 1, 0, 18,48 | fællesskabets gave blandt de troende ved hjælp af vedvarende
84 I, 1, 0, 18,49 | engangsforeteelser; om nødvendigt må de gentages, idet de giver
85 I, 1, 0, 18,49 | nødvendigt må de gentages, idet de giver evangelisk næring
86 I, 1, 0, 19,50 | mysterium bliver forkyndt". De, som allerede er Jesu Kristi
87 I, 1, 0, 19,50 | næres af Guds Ord, for at de kan vokse i deres kristne
88 I, 1, 0, 19,50 | udført denne tjeneste på de mest forskellige måder.
89 I, 1, 0, 19,50 | forskellige måder. Alle udøver de imidlertid den væsentlige
90 I, 1, 0, 20,51 | 51. Følgende er de vigtigste af de funktioner,
91 I, 1, 0, 20,51 | Følgende er de vigtigste af de funktioner, som ordets tjeneste
92 I, 1, 0, 20,51 | har valgt ikke at tro; til de kristne, der lever ved et
93 I, 1, 0, 20,51 | denne funktion.~* Indføring~De, som ved Guds nåde tilskyndes
94 I, 1, 0, 20,51 | indføringssakramenterne, hvad enten de er ved at skulle modtages
95 I, 1, 0, 20,51 | katekese".~ ~Den sigter på de kristne, der er blevet indført
96 I, 1, 0, 20,51 | forberedelse til modtagelsen af de forskellige sakramenter,
97 I, 1, 0, 20,51 | sakramentalier og frem for alt de troendes deltagelse i eukaristien
98 I, 1, 0, 20,52 | 52. De vigtige former for ordets
99 I, 1, 0, 20,52 | katekese før og efter dåben, de liturgiske former og de
100 I, 1, 0, 20,52 | de liturgiske former og de teologiske former. Derefter
101 I, 1, 0, 21,55 | hjertet", det vil sige de udspringer fra det dybeste
102 I, 1, 0, 22,56 | udfordringer så vel som i de glæder, som Gud giver i
103 I, 1, 0, 22,56 | er bestemt til at vokse. De døbte, der altid bevæges
104 I, 1, 0, 22,56 | fuldkommenhed, som rettes til alle de døbte.~
105 I, 1, 0, 23,58 | solide kirkelige strukturer. De vidner om evangeliet til
106 I, 1, 0, 23,58 | pastoral omsorg af Kirken", for de udgøres af mennesker og
107 I, 1, 0, 23,58 | missions-aktiviteten er rettet mod de døbte i alle aldre, som
108 I, 1, 0, 24 | indbyrdes sammenhæng mellem de evangeliserende aktiviteter,
109 I, 1, 0, 24,59 | territorium. I mange af de store byer, for eksempel,
110 I, 1, 0, 24,59 | mellem pastoral omsorg for de troende, ny evangelisering
111 I, 1, 0, 24,59 | påvirker, hjælper og inspirerer de andre".~For derfor at nå
112 I, 1, 0, 24,59 | gensidig berigelse mellem de forskellige af evangeliseringens
113 I, 1, 0, 24,59 | katekumenale oplæring bør inspirere de andre former for katekese
114 I, 1, 0, 24,59 | form for katekese. Alle de andre former, som ganske
115 I, 2 | gerninger og styrke, om de undere, han har gjort" (
116 I, 2, 0, 24,60 | påvises katekesens forhold til de andre af evangeliseringens
117 I, 2, 1, 2,65 | tætte forbindelse mellem de to realiteter har sin rod
118 I, 2, 1, 2,65 | sendelsen til at evangelisere".~De, der har omvendt sig til
119 I, 2, 1, 2,65 | dør, begraves og opstår de; ved at de modtager Helligånden,
120 I, 2, 1, 2,65 | begraves og opstår de; ved at de modtager Helligånden, opnår
121 I, 2, 1, 2,65 | modtager Helligånden, opnår de barnekår hos Gud og fejrer
122 I, 2, 1, 2,66 | evangeliet, sin tro, for at de kan tilegne sig og bekende
123 I, 2, 1, 3,67 | menneske for at påtage sig de ansvar, der følger med dåben
124 I, 2, 1, 3,67 | mest fundamentale vished og de væsentligste evangeliske
125 I, 2, 2, 1,69 | i ordets tjeneste, mens de bidrager til processen med
126 I, 2, 2, 1,69 | fællesskab, der tager imod de indførte, støtter dem og
127 I, 2, 2, 1,69 | som et fællesskab giver de indførte, forvandles til
128 I, 2, 2, 1,69 | forvandles til sidst, til at de bliver helt integreret i
129 I, 2, 2, 1,70 | livets brød, der rækkes de troende fra: "det ene bord
130 I, 2, 2, 1,70 | en uophørlig appel: "At de alle må være ét, ligesom
131 I, 2, 2, 1,70 | i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at
132 I, 2, 2, 2,71 | trosoplæring. Blandt disse skal de følgende fremhæves særligt:~*
133 I, 2, 2, 2,72 | katekese til voksne, om de er døbte eller ej, indførende
134 I, 2, 2, 2,72 | man må sørge for, at de supplerer hinanden fuldkomment".~
135 I, 2, 3, 1,73 | bestemmes af den viden og de værdier, der tilbydes af
136 I, 2, 3, 1,73 | og forsøger at "integrere de andre elementer fra elevens
137 I, 2, 3, 1,73 | på det uddannelsestrin, de er på, og således at deres
138 I, 2, 3, 1,73 | sig som et skolefag med de samme systematiske krav
139 I, 2, 3, 1,73 | og den samme bredde som de andre fag præsenterer deres
140 I, 2, 3, 2,74 | ikke muligt at indskrænke de forskellige former for religionsundervisning
141 I, 2, 3, 2,74 | at lære den religion, som de tilhører. Denne ret til
142 I, 2, 3, 2,74 | religionsundervisningen i skoler, i de forskellige ting, der hovedsageligt
143 I, 2, 3, 2,74 | ikke-konfessionelle skolers kontekst, hvor de borgerlige myndigheder foreskriver
144 I, 2, 3, 2,75 | 75. Livet og troen hos de elever, der får religionsundervisning
145 I, 2, 3, 2,75 | sætte det i forbindelse med de store eksistentielle bekymringer,
146 I, 2, 3, 2,75 | for alle mennesker, med de forskellige livssyn, der
147 I, 2, 3, 2,75 | tydelige i kulturen og med de meget store etiske spørgsmål,
148 I, 2, 3, 2,75 | møder menneskeheden i dag.~De elever, der er søgende,
149 I, 2, 3, 3,76 | region må blive klar over de forskellige omstændigheder,
150 I, 2, 3, 3,76 | kontekst og med hensyn til de opdragende pligter, der
151 I, 3, 0, 3,77 | katekesens principielle mål;~* de handlinger, hvorved dette
152 I, 3, 0, 4,78 | tilbage (redditio) beriget af de forskellige kulturers værdier.
153 I, 3, 0, 5,80 | krav og forjættelser og de veje, som han har anvist
154 I, 3, 0, 6,82 | eukaristien og til at forny de forpligtelser, den medfører.
155 I, 3, 0, 6,83 | forbindelse med Kirken. Alle de døbte bekender individuelt
156 I, 3, 0, 6,83 | denne. Alligevel fremsiger de den i Kirken og gennem Kirken,
157 I, 3, 0, 6,83 | og gennem Kirken, fordi de gør det som medlemmer af
158 I, 3, 0, 7,84 | opgaver svarer til oplæring i de forskellige af troens dimensioner,
159 I, 3, 0, 8,85 | nærværende i sin kirke, især i "de liturgiske handlinger".
160 I, 3, 0, 8,85 | ønsker brændende, at alle de kristne føres frem til den
161 I, 3, 0, 8,85 | forvandlings vandring, hvori de deltager i Herrens påske-mysterium,
162 I, 3, 0, 8,85 | katekesen, bør altid demonstrere de sociale konsekvenser af
163 I, 3, 0, 8,85 | med Jesus er at bede med de samme følelser, som han
164 I, 3, 0, 8,85 | nødvendig, når katekumenen og de, der bliver katekiserede,
165 I, 3, 0, 8,85 | krævende aspekter, og når de føler sig svage, og når
166 I, 3, 0, 8,85 | føler sig svage, og når de opdager Guds hemmelighedsfulde
167 I, 3, 0, 9,86 | Matt.18,3); omsorg for de mindste blandt brødrene ("
168 I, 3, 0, 9,86 | Herren selv vil det og på de måder, som han ønsker, det
169 I, 3, 0, 9,86 | også til at samarbejde i de forskellige kirkelige tjenester
170 I, 3, 0, 9,86 | lægfolk sin oprindelse i de kristne indføringssakramenter
171 I, 3, 0, 9,86 | præstekald og til kald til de forskellige former for indvielse
172 I, 3, 0, 9,86 | specielle kald til missionen. De evangeliske holdninger,
173 I, 3, 0, 9,86 | at missionere, er netop de samme, som katekesen skal
174 I, 3, 0, 9,86 | oprindelse og mål, ligesom også de "mange ordets frø, som Gud
175 I, 3, 0, 10,87 | udvikles sammen. Hvert af de store kateketiske temaer -
176 I, 3, 0, 10,87 | også give en erfaring af de forskellige former for liturgiske
177 I, 3, 0, 10,87 | fra resten til skade for de andre".~ ~
178 I, 3, 0, 11,89 | mystagogisk katekese, der hjælper de nydøbte til at interiorisere
179 I, 3, 0, 12,90 | derfor nyttigt at betone de elementer af katekumenatet,
180 I, 3, 0, 12,90 | omvendelse er dåben, som de allerede har modtaget, og
181 I, 3, 0, 12,90 | modtaget, og hvis kraft de må udvikle".~ ~
182 I, 3, 0, 12,91 | indførings funktionen og de grundlæggende faktorer,
183 II | dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande
184 II, 0, 0, 12,92 | mysterium bedre (fides quae).~De to aspekter kan ifølge selve
185 II, 0, 0, 12,92 | metodologiske grunde kan de dog betragtes hver for sig.~
186 II, 0, 0, 12,93 | Første kapitel gør rede for de normer og kriterier, som
187 II, 0, 0, 12,93 | katekismer, der, samtidigt med at de bygger på den Katolske Kirkes
188 II, 1 | om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande
189 II, 1, 0, 13,94 | af denne Ordets rigdom. De ved, at Ordet er Jesus Kristus,
190 II, 1, 0, 14,95 | teologisk forskning, som hjælper de troende til at gøre fremskridt
191 II, 1, 0, 15,97 | forbundet med hinanden, da de stammer fra den samme kilde.~*
192 II, 1, 0, 15,97 | hele ordets tjeneste, er de her udviklet i relation
193 II, 1, 0, 15,98 | det kateketiske budskab. De har selv en "kateketisk
194 II, 1, 0, 15,98 | en "kateketisk struktur". De udtrykker den lære, som
195 II, 1, 0, 15,98 | lære, som blev forelagt de første kristne fællesskaber,
196 II, 1, 0, 15,98 | handlinger. I katekesen "indtager de fire evangelier en central
197 II, 1, 0, 16,100 | jo bedre forstår vi, hvad de gør.~* Fremstillingen af
198 II, 1, 0, 16,100 | skabt i Guds billede, så de ligner Gud, som er et "fællesskab
199 II, 1, 0, 16,100 | lige i personlig værdighed. De menneskelige og sociale
200 II, 1, 0, 17,101 | katekesen [og] udviklet i de deraf følgende konsekvenser",
201 II, 1, 0, 17,102 | understreger katekesen de følgende grundlæggende aspekter:~*
202 II, 1, 0, 17,102 | til dem der lider, fordi de nægtes retfærdighed, og
203 II, 1, 0, 18,103 | Rige, henvendte han sig til de fattige på en ganske særlig
204 II, 1, 0, 18,103 | som Guds Rige bringer. De gør opmærksom på den smertefuld
205 II, 1, 0, 18,104 | eller forkærligheden for de fattige", hvad der "langt
206 II, 1, 0, 19,105 | indvirken; martyrernes tro, som de har vidnet om og stadigt
207 II, 1, 0, 19,106 | retfærdige Abel til den sidste af de udvalgte, indtil jordens
208 II, 1, 0, 20,107 | lyset af dem tolker den de nuværende begivenheder i
209 II, 1, 0, 20,108 | katekesen lægger mærke til de følgende punkter:~* præsentation
210 II, 1, 0, 20,108 | katekese for at fortælle om de "gerninger og ord", hvormed
211 II, 1, 0, 20,108 | åbenbaret sig for mennesket: de store stadier, hvormed han
212 II, 1, 0, 20,108 | den "hemmelighed..., som de bærer i sig"; katekesen
213 II, 1, 0, 21,109 | og kulturelle verden, som de mennesker han levede iblandt."
214 II, 1, 0, 21,109 | vidunderlig udveksling af "alle de skatte, der allerede findes
215 II, 1, 0, 21,109 | der allerede findes hos de folkeslag, som Kristus har
216 II, 1, 0, 21,109 | at "rense" og "forvandle" de kriterier, tankevaner og
217 II, 1, 0, 21,110 | evangeliet i forbindelse med de håb, spørgsmål og problemer,
218 II, 1, 0, 21,110 | at inkorporere det sprog, de symboler og kulturelle værdier,
219 II, 1, 0, 23,115 | påskemysterium, er også en helhed. De danner "en organisk helhed,
220 II, 1, 0, 23,115 | en unik plads, som alle de andre sakramenter er henordnet
221 II, 1, 0, 23,115 | Jesus selv opstillede: "På de to bud hviler hele loven
222 II, 1, 0, 23,115 | klart den barnlige tillid og de dybeste ønsker, hvormed
223 II, 1, 0, 24,117 | også pligt til at sætte de spørgsmål, der rejser sig
224 II, 1, 0, 24,117 | menneskelige liv i lyset af de erfaringer, som blev gjort
225 II, 1, 0, 24,117 | dekalogen, skal rodfæste dem i de menneskelige dyder, der
226 II, 1, 0, 24,117 | skal bestandigt henvise til de store menneskelige erfaringer,
227 II, 1, 0, 24,117 | der er repræsenteret ved de tegn og symboler i de liturgiske
228 II, 1, 0, 24,117 | ved de tegn og symboler i de liturgiske handlinger, der
229 II, 1, 0, 24,118 | 118.De normer og kriterier, der
230 II, 1, 0, 24,118 | angivet i dette kapitel, og de, der drejer sig om "redegørelse
231 II, 1, 0, 24,118 | katekesens indhold, må anvendes i de forskellige af katekesens
232 II, 1, 0, 24,118 | og af det trostrin, som de, der skal katekiseres, står
233 II, 1, 0, 24,118 | undersøge rigtigt for at finde de midler, der bedst svarer
234 II, 1, 0, 24,118 | betingelser, så vel som de på andre måder forekommer
235 II, 2 | brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er
236 II, 2, 0, 24,119 | organisk syntese, gennem de katekismer, der blev offentliggjort
237 II, 2, 0, 24,119 | i talrige lokalkirker i de sidste århundreder. I to
238 II, 2, 0, 24,119 | forelægger Guds folk, og som de udtrykker ligesom en "symfoni",
239 II, 2, 0, 25,120 | passende ledet og styret".~De to dokumenter, hver for
240 II, 2, 0, 25,120 | Katekese fra 1971, med titlen "De mere iøjnefaldende elementeri
241 II, 2, 1, 1,121 | giver et klart svar på alle de døbtes legitime ret til
242 II, 2, 1, 1,121 | kulturer, samtidigt med at de omhyggeligt bevarer troens
243 II, 2, 1, 2,122 | liv".~Struktureret omkring de fire søjler, der støtter
244 II, 2, 1, 4,124 | kateketiske aktivitet i vor tid. De væsentlige kendetegn er
245 II, 2, 1, 4,124 | organisk syntese samler de begivenheder og fundamentale
246 II, 2, 1, 4,124 | troens læresætninger, hvis de kun er nogle teologiske
247 II, 2, 1, 4,124 | læremæsige fremstillinger og de kateketiske metoder, som
248 II, 2, 1, 4,124 | mere deres, som underviser de troende".~Troens skat og
249 II, 2, 1, 5,127 | vil sige til en læsning af De hellige Skrifter foretaget
250 II, 2, 1, 5,128 | Ord i overensstemmelse med de to modaliteter, hvorved
251 II, 2, 1, 5,128 | som dogmatisk katekese, så de bliver sande udtryksmidler
252 II, 2, 1, 5,128 | vigtigt. at katekumener og de, der skal katekiseres, kan
253 II, 2, 1, 5,130 | traditions rigdomme fortjener de følgende aspekter opmærksomhed:~*
254 II, 2, 1, 5,130 | troens kilder, omfatter alle de forskellige dimensioner
255 II, 2, 1, 5,130 | traditioner bibringer katekesen de syv grundlæggende elementer,
256 II, 2, 1, 5,130 | der karakteriserer den: de tre faser i fortællingen
257 II, 2, 2, 1,131 | Katekismus er givet til alle de troende og til dem, der
258 II, 2, 2, 2,132 | Skrift og katekismen er de to grundlæggende læremæssige
259 II, 2, 2, 2,132 | den største betydning, er de ikke de eneste anvendelige
260 II, 2, 2, 2,132 | største betydning, er de ikke de eneste anvendelige tekster.
261 II, 2, 2, 4,134 | indre Mesters, ledelse alle de elementer, der videregiver
262 II, 2, 2, 4,134 | Direktorium, giver for sin part de grundlæggende kriterier
263 II, 2, 2, 4,135 | være nyttigt at huske på de følgende punkter.~* Det
264 II, 2, 2, 4,135 | af det kristne budskab: "De lokalkirker, der virkelig
265 II, 2, 2, 4,135 | bestemt gruppe af mennesker, de lokalkirker har til opgave
266 II, 2, 2, 4,135 | nemlig én ting, måden, hvorpå de formuleres, er dog en anden
267 II, 2, 2, 5,136 | egen autoritet en enhed. De er et konkret udtryk for "
268 II, 2, 2, 5,136 | af den ene tro" er et af de synlige led, hvoraf "den
269 III | tog dem op på armen; men de vidste ikke, at jeg ville
270 III | alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om
271 III | ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han
272 III | hemmelighed givet'". "Men når de var alene forklarede han
273 III, 0, 2, 5,137 | omhyggeligt af at oplære de disciple, han sendte ud
274 III, 0, 2, 6,138 | men vil beskæftige sig med de sager, som i dag synes at
275 III, 1, 0, 7,139 | væremåde i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder de findes.
276 III, 1, 0, 7,139 | med de vilkår, hvorunder de findes. Han befrier mennesket
277 III, 1, 0, 8,140 | disciplene direkte erfaring af de fundamentale træk i "Jesu
278 III, 1, 0, 8,140 | evangelierne; tage imod andre, især de fattige, børnene og syndere,
279 III, 1, 0, 8,140 | ligesom det var tilfældet med de bibelske profeter. Ved at
280 III, 1, 0, 9,141 | opdrager i vor tro".~Dette er de dybe grunde til, at det
281 III, 1, 0, 12,144 | mennesker i overensstemmelse med de retningslinier, der er givet
282 III, 1, 0, 12,144 | er givet af læreembedet. De præcise mål, der inspirerer
283 III, 2, 0, 16,148 | Kort sagt, den overtager de metoder, der ikke strider
284 III, 2, 0, 16,148 | troen. Den benytter sig af de pædagogiske videnskaber
285 III, 2, 0, 16,148 | og af kommunikation, som de anvendes på katekesen, mens
286 III, 2, 0, 17,149 | forhold, så vel som til de særlige til forhold hos
287 III, 2, 0, 17,149 | særlige til forhold hos de troende, som katekesen henvender
288 III, 2, 0, 17,149 | og kirkelige symboler; og de metoder, som massemedierne
289 III, 2, 0, 18,151 | Guds Ord. I sig selv er de legitime fremgangsmåder,
290 III, 2, 0, 19,152 | at udforske og assimilere de sandheder, som udgør det
291 III, 2, 0, 19,152 | indhold af åbenbaringen.~ ~c) De ovennævnte funktioner viser,
292 III, 2, 0, 20,154 | indlæring indføjes harmonisk i de forskellige indlærings funktioner,
293 III, 2, 0, 20,154 | forstås i hele deres dybde, så de kan blive en kilde til et
294 III, 2, 0, 21,156 | hjælper disse til at skabe de mest fordelagtige betingelser
295 III, 2, 0, 22 | De katekiseredes aktivitet
296 III, 2, 0, 22,157 | 157. Alle de katekiseredes deltagelse
297 III, 2, 0, 22,157 | kristen praksis i deres liv. De samme personer kan, især
298 III, 2, 0, 22,157 | katekesen, ved at foreslå de mest effektive måder til
299 III, 2, 0, 23,158 | konkret referencepunkt for de enkeltes trosvandring. Dette
300 III, 2, 0, 24,159 | gælder for voksne, hvor de skaber en sans for dialog
301 III, 2, 0, 25,160 | forener menneskeheden... De sociale kommunikationsmidler
302 III, 2, 0, 25,160 | fået så stor betydning, så de for mange er blevet de vigtigste
303 III, 2, 0, 25,160 | så de for mange er blevet de vigtigste midler til information
304 III, 2, 0, 25,160 | er medierne ved siden af de talrige traditionelle midler,
305 III, 2, 0, 25,160 | kirkerne imellem for at afholde de ret store udgifter ved at
306 III, 2, 0, 25,162 | opdragelsesmæssig kapacitet; de yngre generationer, som
307 III, 2, 0, 25,162 | Alle mindes om, at "både de professionelles benyttelse
308 IV | IV DEL~DE, DER SKAL KATEKISERES~De,
309 IV | DE, DER SKAL KATEKISERES~De, der skal katekiseres~"Derfor
310 IV, 0, 0, 26,163 | et glædeligt budskab til de fattige, idet han gjorde
311 IV, 0, 0, 27,165 | og neofytter. Omsorg for de døbtes tros-udvikling giver
312 IV, 0, 0, 27,166 | sig til en overvejelse af de aspekter, der af vigtighed
313 IV, 1, 0, 28,167 | 167. Alle de døbte har, fordi de er kaldet
314 IV, 1, 0, 28,167 | Alle de døbte har, fordi de er kaldet af Gud til en
315 IV, 1, 0, 28,167 | Det må derfor erindres, at de, der skal evangeliseres
316 IV, 1, 0, 28,167 | konditionering. Måske er de, og måske er de ikke vidende
317 IV, 1, 0, 28,167 | Måske er de, og måske er de ikke vidende derom. I den
318 IV, 1, 0, 30,169 | forskellighed og bevarer de manges enhed i det ene frelsende
319 IV, 1, 0, 31,170 | virkeliggøres i overensstemmelse med de forskellige omstændigheder,
320 IV, 1, 0, 31,170 | som ordet rettes til". De skal have megen betænksom
321 IV, 2, 0, 32,171 | at være opmærksom op alle de implicerede faktorer, hvad
322 IV, 2, 0, 32,171 | implicerede faktorer, hvad enten de er antropologisk-evolutionære
323 IV, 2, 0, 32,171 | forskellige aldersgrupper. De forskellige stadier i troens
324 IV, 2, 1, 1,172 | deres betingelser og til de udfordringer, som de har
325 IV, 2, 1, 1,172 | til de udfordringer, som de har mødt i livet. Deres
326 IV, 2, 1, 1,172 | Følgelig må der skelnes mellem de følgende kategorier:~* voksne
327 IV, 2, 1, 1,172 | troen i en sådan grad, så de "faktisk er katekumener";~*
328 IV, 2, 1, 2,173 | præsentationen. Den må fastsætte de mest effektive metodologiske
329 IV, 2, 1, 2,173 | og deres oplæring - altså de mennesker, der har ansvar
330 IV, 2, 1, 2,174 | 174. Blandt de kriterier, der sikrer en
331 IV, 2, 1, 2,174 | Rige ved at tage sig af de jordiske forhold og indrette
332 IV, 2, 1, 3,175 | vurdering i troens lys af de socio-kulturelle forandringer
333 IV, 2, 1, 3,175 | spørgsmål, det vil sige de spørgsmål, som vor tids
334 IV, 2, 1, 3,175 | forståelse af troen og af de sandheder, der skal tros,
335 IV, 2, 1, 3,175 | vidnesbyrd i samfundet.~De voksne hjælpes til at opdage,
336 IV, 2, 1, 3,175 | vurdere og aktivere, hvad de har modtaget af natur og
337 IV, 2, 1, 3,175 | samfund; på denne måde bliver de i stand til at overvinde
338 IV, 2, 1, 4,176 | det liturgiske år eller i de særlige former for mission;~*
339 IV, 2, 1, 4,176 | som ægteskab, barnedåb og de andre indføringssakramenter,
340 IV, 2, 1, 4,176 | kompletterer, men erstatter ikke de vedvarende, systematiske
341 IV, 2, 2, 1,177 | tilgængelig for kristne børn. De, der har givet børn livet
342 IV, 2, 2, 2,178 | pædagogisk. Den søger at udvikle de menneskelige ressourcer,
343 IV, 2, 2, 2,178 | modtagelige miljø, på grund af de voksnes eksempel og på grund
344 IV, 2, 2, 3,180 | i familien, enten fordi de ikke har en virkelig familie,
345 IV, 2, 2, 3,180 | virkelig familie, eller fordi de ikke går i skole, eller
346 IV, 2, 2, 3,180 | går i skole, eller fordi de er ofre for dårligt fungerende
347 IV, 2, 3, 1,181 | almindelighed er det observeret, at de første ofre for den åndelige
348 IV, 2, 3, 1,181 | som plager verden , er de unge. Det er også sandt,
349 IV, 2, 3, 1,181 | evangeliet modigt og kreativt til de unges verden. Hvad dette
350 IV, 2, 3, 1,181 | udviklende ressourcer. Hvad de to andre kategorier angår,
351 IV, 2, 3, 1,181 | definere dem nøjagtigt. De opfattes tilsammen som den
352 IV, 2, 3, 1,181 | den, hvor man påtager sig de ansvar, der passer sig for
353 IV, 2, 3, 2,182 | mennesker som et "håb", ser de dem også som "en stor udfordring
354 IV, 2, 3, 2,182 | langvarig periode inden de påtager sig et voksent menneskes
355 IV, 2, 3, 2,182 | svaghed i den katekese, som de har modtaget. På den anden
356 IV, 2, 3, 2,183 | i ungdommens vilkår, som de findes konkret i forskellige
357 IV, 2, 3, 3,184 | den beskæftiger sig med de problemer, der berører de
358 IV, 2, 3, 3,184 | de problemer, der berører de unges liv. Derfor bør katekesen
359 IV, 2, 3, 3,184 | samarbejdet med lægfolket og med de unge selv.~* Velorganiserede
360 IV, 2, 3, 3,185 | 185. Blandt de forskellige former for ungdomskatekese
361 IV, 2, 3, 3,185 | følsomhed og problemer. De bør være af teologisk, etisk,
362 IV, 2, 3, 3,185 | første skridt for få at de dispositioner til at modne,
363 IV, 2, 3, 3,185 | modne, som er gunstige for de strengt kateketiske omstændigheder.
364 IV, 2, 3, 3,185 | pædagogiske proces. En af de vanskeligheder, der må tages
365 IV, 2, 4 | KATEKESE TIL DE ÆLDRE~
366 IV, 2, 4, 1,186 | Ikke så sjældent betragtes de ældre som passive objekter
367 IV, 2, 4, 1,186 | en byrde. I troens lys må de imidlertid opfattes som
368 IV, 2, 4, 1,186 | hensyn til katekese har de de samme rettigheder og
369 IV, 2, 4, 1,186 | hensyn til katekese har de de samme rettigheder og pligter
370 IV, 2, 4, 1,186 | også altid lægges mærke til de forskellige personlige,
371 IV, 2, 4, 1,186 | katekese, der rettes til de ældre forbinde troens indhold
372 IV, 2, 4, 1,186 | indhold med kateketens og de troendes fællesskabs omsorgsfulde
373 IV, 2, 4, 1,186 | det absolut ønskeligt, at de ældre deltager fuld og helt
374 IV, 2, 4, 2,187 | 187. Katekesen for de ældre tager særligt hensyn
375 IV, 2, 4, 2,187 | I alle tilfælde kræver de ældres vilkår en håbets
376 IV, 2, 4, 2,187 | kristne fællesskab, når de ældre vidner om en tro,
377 IV, 2, 4, 2,187 | og mere strålende, mens de nærmer sig det store øjeblik,
378 IV, 2, 4, 2,187 | sig det store øjeblik, da de møder Herren.~ ~ ~
379 IV, 2, 4, 3,188 | denne nåde. Den hjælper de ældre til at opdage de rigdomme,
380 IV, 2, 4, 3,188 | hjælper de ældre til at opdage de rigdomme, de besidder, og
381 IV, 2, 4, 3,188 | til at opdage de rigdomme, de besidder, og til at påtage
382 IV, 2, 4, 3,188 | kateketer blandt børn - for hvem de ofte er skattede bedsteforældre -
383 IV, 3, 0, 4,189 | har ret dertil, og, hvis de ikke er døbte, fordi de
384 IV, 3, 0, 4,189 | de ikke er døbte, fordi de er kaldede til frelse. Faderens
385 IV, 3, 0, 4,189 | Faderens kærlighed til de svageste af hans børn og
386 IV, 3, 0, 5 | Katekesen af de marginaliserede~
387 IV, 3, 0, 5,190 | 190. Katekesen af de marginaliserede må overvejes
388 IV, 3, 0, 5,190 | nomader, omrejsende mennesker, de kronisk syge, narkomaner,
389 IV, 3, 0, 7,192 | Meget bredt skal to af de vigtigste miljøer omtales:
390 IV, 3, 0, 7,192 | miljøer omtales: land og by. De kræver hver sin form for
391 IV, 3, 0, 7,192 | vil nødvendigvis afspejle de behov, der opleves på landet.
392 IV, 3, 0, 7,192 | undertiden så ekstreme så de strækker sig fra velstående
393 IV, 4, 0, 8,193 | forvirrede eller er forsvundet. De blev ude af stand til at
394 IV, 4, 0, 8,193 | stand til at vide, hvordan de skal møde de forskellige
395 IV, 4, 0, 8,193 | vide, hvordan de skal møde de forskellige situationer
396 IV, 4, 0, 8,193 | situationer eller bedømme de budskaber, de modtager.
397 IV, 4, 0, 8,193 | eller bedømme de budskaber, de modtager. Måske opgiver
398 IV, 4, 0, 8,193 | modtager. Måske opgiver de regelmæssig praktiseren
399 IV, 4, 0, 9,195 | hunger efter Gud, som kun de enfoldige og fattige kan
400 IV, 4, 0, 9,195 | lede den, så man undgår de farer, der opstår på grund
401 IV, 4, 0, 9,196 | andagt til Maria har, fordi de har været i brug så længe,
402 IV, 4, 0, 9,196 | Ved en sådan katekese kan de bestandige værdier af Mariadyrkelse
403 IV, 4, 0, 10,197 | over sit økumeniske kald i de forhold, det befinder sig
404 IV, 4, 0, 10,197 | frem i lyset og forklarer de eksisterende splittelser,
405 IV, 4, 0, 10,197 | eksisterer mellem dem, og de skridt, der bliver taget
406 IV, 4, 0, 11,199 | forbindelser med det jødiske folk, de første til at høre Guds
407 IV, 4, 0, 12,200 | tilpasning og inkulturation, de troendes identitet - især
408 IV, 4, 0, 12,200 | troendes identitet - især hvor de udgør en minoritet - der
409 IV, 4, 0, 12,200 | lettere for kristne at skelne de elementer i disse religioner,
410 IV, 4, 0, 12,200 | dem også til at acceptere de evangeliets sædekorn (semina
411 IV, 4, 0, 12,200 | levende missionssans blandt de troende. Dette viser sig
412 IV, 4, 0, 12,200 | menneskets rettigheder og for de fattige og, hvor det er
413 IV, 4, 0, 13,201 | sekter eller kulter, men de er på grund af en overdådighed
414 IV, 4, 0, 13,201 | praktiker er bekymrende, fordi de er fremmede for den kristne
415 IV, 4, 0, 13,201 | uvidenhed og fordom, at hjælpe de troende til at beskæftige
416 IV, 4, 0, 13,201 | ansvar for den tro, som de har modtaget, ved at møde
417 IV, 4, 0, 13,201 | kan give udtryk for, bør de betragtes som "et 'Areopagus',
418 IV, 4, 0, 13,201 | evangeliseres", og hvor nogle af de mest påtrængende spørgsmål
419 IV, 5, 0, 14,202 | og kulturernes hjerte". De principper, som styrer katekesens
420 IV, 5, 0, 15,203 | evangeliet ikke kan isoleres fra de kulturer, hvori det først
421 IV, 5, 0, 15,203 | kultur, og samtidig opdage de evangeliets frø, som kan
422 IV, 5, 0, 15,203 | det troens sprog, som er de troendes fælles arvegods
423 IV, 5, 0, 15,203 | dets helhed og sikre, at de læremæssige formuleringer
424 IV, 5, 0, 15,203 | mens der tages hensyn til de kulturelle og historiske
425 IV, 5, 0, 18,206 | katekesen af alle, der lever i de samme kulturelle vilkår -
426 IV, 5, 0, 19,207 | 207. Blandt de former, der er mest egnede
427 IV, 5, 0, 19,207 | voksenkatekese på grund af de muligheder, som de giver
428 IV, 5, 0, 19,207 | grund af de muligheder, som de giver for bedre at koordinere
429 IV, 5, 0, 19,207 | børn, netop på grund af de vigtige kulturelle implikationer
430 IV, 5, 0, 21,209 | meddelelsesmidlerne. Et af de mest effektive og vidt udbredte
431 IV, 5, 0, 21,209 | rette religiøse betydning af de valgte udtryksformer; at
432 IV, 5, 0, 21,209 | personlig forståelse af, hvad de har modtaget fra medierne;
433 IV, 5, 0, 21,210 | katekismer, som inkorporerer de tilpasninger, der kræves
434 IV, 5, 0, 22,211 | at nå mennesker, dér hvor de lever, idet den især opsporer
435 IV, 5, 0, 22,211 | idet den især opsporer de nuclei, hvori de mest elementære
436 IV, 5, 0, 22,211 | opsporer de nuclei, hvori de mest elementære og fundamentale
437 IV, 5, 0, 22,211 | miljøer, fordi det er dér, at de vigtigste kulturelle tendenser
438 IV, 5, 0, 22,211 | indvandrere eller turister, de unges verden og andre socialt
439 IV, 5, 0, 22,211 | med evangeliets lys", især de kulturelle områder, der
440 IV, 5, 0, 23,212 | Her skal nævnes nogle af de hyppigere og mere relevante.
441 IV, 5, 0, 23,212 | inkulturation at respektere de betydningsfulde kulturelle
442 IV, 5, 0, 23,212 | specielt land, repræsenteret i de forskellige sociale og professionelle
443 IV, 5, 0, 23,212 | videnskab og kultur, arbejderes, de unges, de marginaliseredes
444 IV, 5, 0, 23,212 | kultur, arbejderes, de unges, de marginaliseredes og de handicappedes
445 IV, 5, 0, 23,212 | de marginaliseredes og de handicappedes verden. Sagt
446 IV, 5, 0, 23,212 | bedømme værdier, hvadenten de har rod i traditionen eller
447 IV, 5, 0, 25,214 | og direkte inddragelse af de personer, der bedst kan
448 IV, 5, 0, 25,214 | vejledninger og direktorier til de forskellige sprog, og ved
449 V | som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte
450 V | han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham,
451 V | menigheder i Judæa" (Gal.1,22); "de syv menigheder: i Efesus,
452 V, 0, 0, 26,215 | hvad der er blevet sagt i de tidligere dele om katekesens
453 V, 0, 0, 26,216 | tredje kapitel undersøger de loci, hvor katekesen realiseres.~
454 V, 0, 0, 26,216 | den kateketiske tjeneste. De direktiver og forslag, der
455 V, 0, 0, 26,216 | alle dele af Kirken. Til de nationer eller regioner,
456 V, 1, 0, 27,218 | evangeliet og eukaristien er de to søjler, hvorpå partikularkirken
457 V, 1, 0, 28,219 | 219. I alle de arbejder og tjenester, som
458 V, 1, 0, 28,219 | vigtig stilling. I denne er de følgende træk fremhævede:~
459 V, 1, 0, 28,219 | katekese i fællesskab, så gør de det på forskellige måder,
460 V, 1, 0, 28,219 | præster, gudviede personer og de troende kristne). Gennem
461 V, 1, 0, 28,220 | således at katekumener og de, der katekiseres, indlemmes
462 V, 1, 0, 28,220 | et familiært miljø, "hvor de så meget som muligt kan
463 V, 1, 0, 28,220 | som muligt kan leve det, de har lært".~ ~
464 V, 1, 0, 29,222 | troens forkyndere", idet de søger nye disciple til Jesus
465 V, 1, 0, 29,222 | ansvaret for katekesen, er selv de egentlige kateketer". I
466 V, 1, 0, 29,222 | katekumenatets rigeste periode. De betragtede katekesen som
467 V, 1, 0, 29,223 | udstyr - naturligvis også de nødvendige penge - til disposition";~*
468 V, 1, 0, 29,223 | videregivelsen af evangeliet til de troende, at han er påpasselig
469 V, 1, 0, 29,223 | hensyn til kvaliteten af de tekster og hjælpemidler,
470 V, 1, 0, 29,223 | deres hverv, således at de kender Kirkens lære fuldstændig
471 V, 1, 0, 29,223 | fuldstændig og desuden lærer de psykologiske love og de
472 V, 1, 0, 29,223 | de psykologiske love og de pædagogiske fag i teori
473 V, 1, 0, 29,223 | bispedømmet, for at reagere på de troendes virkelige behov;
474 V, 1, 0, 30,224 | præstevielsens sakramente, som de har modtaget. "Gennem det
475 V, 1, 0, 30,224 | præsten, på en sådan måde, så de kan handle i Kristi, hovedets,
476 V, 1, 0, 30,224 | til "opdragere til troen". De arbejder følgelig, for at
477 V, 1, 0, 30,224 | arbejder følgelig, for at de troende kan udvikles rigtigt
478 V, 1, 0, 30,224 | sand kristen modenhed. Idet de samtidigt er bevidste om,
479 V, 1, 0, 30,224 | præstedømme skal tjene "de troendes almindelige præstedømme" ,
480 V, 1, 0, 30,224 | almindelige præstedømme" , støtter de kateketers kald og arbejde
481 V, 1, 0, 31,226 | eller religiøse betydning af de forskellige familiebegivenheder
482 V, 1, 0, 31,227 | kristne opdragelse" , og de videregiver og vidner for
483 V, 1, 0, 31,227 | Dette er særligt påkrævet i de områder, hvor lovgivningen
484 V, 1, 0, 32,228 | kommuniteterne vil vie alt, hvad de besidder af evner og muligheder,
485 V, 1, 0, 32,228 | Deres løfte om at følge de evangeliske råd, hvad der
486 V, 1, 0, 32,228 | er deres bekendelse til de evangeliske råd, i en permanent
487 V, 1, 0, 32,229 | kristen opdragelse, især de mest forladte". Dette grundlæggernes
488 V, 1, 0, 32,229 | kateketiske aktivitet". De grundlæggende karismer er
489 V, 1, 0, 32,229 | overvejelse for ordensfolk, når de påtager sig kateketiske
490 V, 1, 0, 32,229 | opgaver. Samtidigt med at de holder katekesens virkelige
491 V, 1, 0, 32,229 | beskaffenhed intakt, udtrykker de forskellige ordenssamfunds
492 V, 1, 0, 33,230 | placering i verden, idet de deler alle menneskehedens
493 V, 1, 0, 33,230 | samme form for liv som dem, de katekiserer, har kateketer,
494 V, 1, 0, 33,230 | konkrete liv. Katekumener og de, der bliver katekiserede,
495 V, 1, 0, 33,231 | firmelsens sakramenter deltager de i "Kristi præstelige, profetiske
496 V, 1, 0, 33,231 | dets forhold til ham, er de virkeligt bevægende kræfter
497 V, 1, 0, 33,231 | forpligtelse i overensstemmelse med de enkeltes særlige karaktertræk.
498 V, 1, 0, 34,232 | består i modtagelsen af de troende, af den første forkyndelse
499 V, 1, 0, 34,232 | indbefatter kateketer til de ældre , som har behov for
500 V, 2, 0, 35,233 | fordeling af kateketer blandt de forskellige grupper, der
1-500 | 501-619 |