KATEKESEN
TIL TJENESTE FOR FORTSAT TROSOPLÆRING
Vedvarende
trosoplæring i det kristne fællesskab
69.
Vedvarende eller fortsat trosoplæring følger efter den grundlæggende oplæring
og forudsætter den. Begge
udfører to forskellige, men supplerende funktioner i ordets tjeneste, mens de
bidrager til processen med vedvarende omvendelse. Indførende katekese lægger
grundlaget for Jesu tilhængeres kristne liv. Processen med vedvarende
omvendelse går ud over, hvad der gives ved den grundlæggende katekese. For at
støtte denne proces, er det nødvendigt at have et kristent fællesskab, der
tager imod de indførte, støtter dem og udvikler dem i troen: "Katekesen
risikerer at blive ufrugtbar, hvis ikke et fællesskab af troende mennesker, der
lever et kristent liv, på et vist stadium optager katekumenen i sin
midte". Den ledsagelse, som et fællesskab giver de indførte, forvandles
til sidst, til at de bliver helt integreret i dette fællesskab.
70.
I det kristne fællesskab næres Jesu Kristi disciple ved livets brød, der rækkes
de troende fra: "det ene bord dækket med Guds Ord og Kristi legeme".
Evangeliet og eukaristien er den konstante næring på vejen til Faderens hus.
Helligåndens handling virker således at "fællesskabets" gave og
"sendelsens" opgave uddybes og leves på en mere og mere intens måde.
Vedvarende
trosoplæring rettes ikke kun til den enkelte kristne for at ledsage ham eller
hendes på vejen til hellighed, men også til det kristne fællesskab som sådant,
for at det kan modnes også i sit indre liv i kærlighed til Gud og brødrene så
vel som i sin åbenhed som et missionerende fællesskab over for verden. Jesu
ønske og hans bøn til Faderen er en uophørlig appel: "At de alle må være
ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at
verden skal tro, at du har udsendt mig". At nærme sig dette ideal, lidt
efter lidt, kræver en stor troskab af fællesskabet overfor Helligåndens handling,
den konstante næring af Kristi legeme og blod og en vedvarende trosoplæring i
stadig lytten til ordet.
Ved dette
Guds Ords bord optager homilien en privilegeret stilling, fordi den
"fortsætter den i katekesen givne undervisning i troen og fører den frem
til et naturligt højdepunkt. Samtidig opmuntrer den Herrens disciple til hver
dag på ny at begynde deres åndelige vandring i sandhed, tilbedelse og
taksigelse".
|