Skolens kontekst og dem, skolernes religionsundervisning er rettet til

74. Religionsundervisningen i skoler er udviklet i forskellige pædagogiske kontekster, for, mens den altid bevarer sin rette beskaffenhed, at lægge vægt på forskellige ting. Dette afhænger af juridiske og organisatoriske omstændigheder, pædagogiske teorier, enkelte læreres og elevers personlige livsanskuelse så vel som af forholdet mellem religionsundervisning i skolerne og familie eller sognekatekese.

Det er ikke muligt at indskrænke de forskellige former for religionsundervisning i skoler, som er udviklet som et resultat af aftaler mellem enkelte stater og bispekonferencer. Det er imidlertid nødvendigt, at der gøres forsøg på at religionsundervisning i skoler svarer til dens formål og dens egne særpræg.

Elever "har ret til sandt og sikkert at lære den religion, som de tilhører. Denne ret til at kende Kristus og det frelsesbudskab, som han har forkyndt, kan ikke tilsidesættes. Den konfessionelle beskaffenhed af religionsundervisningen i skoler, i de forskellige ting, der hovedsageligt lægges vægt på, og som gives af Kirken i forskellige lande, er en absolut nødvendig garanti for familier og elever, der vælger en sådan undervisning".

Når religionsundervisningen gives i den katolske skoles kontekst, er den del af og suppleres af andre former for ordets tjeneste (katekese, homilier, liturgisk fejring osv.) Den er uundværlig for deres pædagogiske funktion og grundlaget for deres eksistens.

I statsskolers eller ikke-konfessionelle skolers kontekst, hvor de borgerlige myndigheder foreskriver en religionsundervisning, der er fælles for katolikker og ikke-katolikker, vil undervisningen være mere interreligiøst orienteret.

Under andre omstændigheder vil religionsundervisningen have en omfattende kulturel beskaffenhed og give eleverne kendskab til forskellige religioner, indbefattet katolicismen. Også i dette tilfælde og især, hvis den gives af lærere med en dyb respekt for den kristne religion, bevarer religionsundervisningen en virkelig dimension af "evangelisk forberedelse".

75. Livet og troen hos de elever, der får religionsundervisning i skolen, er karakteriseret af vedvarende forandring. Religionsundervisning bør være vidende om den kendsgerning, hvis den skal nå sine mål. Hvis det drejer sig om elever, der er troende, hjælper religionsundervisningen dem til at forstå det kristne budskab bedre ved at sætte det i forbindelse med de store eksistentielle bekymringer, der er fælles for alle religioner og for alle mennesker, med de forskellige livssyn, der er særlig tydelige i kulturen og med de meget store etiske spørgsmål, der møder menneskeheden i dag.

De elever, der er søgende, eller som har religiøse anfægtelser, kan i religionsundervisningen også få mulighed for at opdage, hvad tro på Jesus Kristus netop er, hvilke svar Kirken har på deres spørgsmål, og giver dem lejlighed til at undersøge deres eget valg dybere.

Når det drejer sig om elever, der er ikke-troende, får religionsundervisningen karakter af missionerende forkyndelse af evangeliet og sigter på en trosafgørelse, som katekesen til gengæld vil nære og modne.