|
Katekesens
mål er bekendelse af troen på den ene Gud: Fader, Søn og Helligånd
82.
Katekesen er den særlige form af ordets tjeneste, som modner den første
omvendelse for at gøre den til en levende, udtrykkelig og frugtbar
trosbekendelse: "Katekesen har sit udgangspunkt i bekendelse af troen og
fører til bekendelse af troen."
Bekendelsen
af troen, der er dåben inhærent, er udpræget trinitarisk. Kirken døber "i
Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" (Matt.28,19), den treenige Gud,
til hvem den kristne betror sit liv. Indledende katekese - både før og efter
modtagelsen af dåben - forbereder til denne afgørende handling. Vedvarende
katekese hjælper til at modne denne bekendelse af troen, til at forkynde den i
eukaristien og til at forny de forpligtelser, den medfører. Det er vigtigt, at
katekesen virkeligt forener bekendelsen af den kristologiske tro, "Jesus
er Herre" med den trinitariske bekendelse, "Jeg tror på Faderen og
Sønnen og Helligånden" på en sådan måde, så der ikke er to måder at
udtrykke den kristne tro på. Den, der er omvendt til Jesus Kristus og
anerkender ham som Herre gennem den første forkyndelse af troen, begynder på en
proces, der hjulpet af katekesen nødvendigvis fører til udtrykkelig bekendelse
af Treenigheden.
I
bekendelsen af troen på den ene Gud, afviser den kristne al tjeneste af noget
som helst menneskeligt absolut; "magt, nydelse, race, forfædre, stat,
rigdom...", og er således befriet fra at være slave af noget som helst
idol. Det er bekendtgørelsen af dette menneskes vilje til tjene Gud og menneske
uden nogen som helst lænker. Ved at bekende troen på Treenigheden, som er et
fællesskab af personer, viser Jesu Kristi discipel på én gang, at kærlighed til
Gud og til næsten er det princip, der præger hans eller hendes tilværelse og
handling.
83.
Bekendelsen af troen er kun fuldstændig i forbindelse med Kirken. Alle de døbte
bekender individuelt Credo, for ingen handling kan være mere personlig end
denne. Alligevel fremsiger de den i Kirken og gennem Kirken, fordi de gør det
som medlemmer af Kirken. 'Credo' og 'Credimus' forudsætter nødvendigvis
hinanden. Ved at forene sin bekendelse af troen med Kirkens, indlemmes den
kristne i Kirkens opgave, at være det "universelle
frelses-sakramente" for verdens liv. Den, der fremkommer med denne
bekendelse af troen, tager et ansvar på sig, som ikke sjældent fører til
forfølgelse. I kristendommens historie er martyrerne forkyndere og vidner frem
for alle.
|