Fundamentale opgaver for katekesen: hjælpe til at kende, fejre og overveje Kristi mysterium

85. Katekesens fundamentale opgaver er:

* Arbejde for kendskab til troen

Den, der har mødt Kristus, ønsker at kende ham så godt som muligt og også at kende Faderens plan, som han åbenbarede. Kendskab til troen (fides quae) kræves for tilslutning til troen (fides qua). Også i den menneskelige ordning forårsager den kærlighed, som et menneske har til et andet, at dette menneske ønsker at kende den anden endnu mere. Katekesen må derfor føre til "den gradvise begriben af hele sandheden om den guddommelige plan", ved at præsentere Jesu disciple for det kendskab til tradition og Skrift, som er "det langt højere at kende: Kristus Jesus". Ved at uddybe kendskabet til troen, nærer katekesen ikke blot troslivet, men udruster det til at forklare sig for verden. Meningen med Credo'et, som er en sammenfatning af Skriften og af Kirkens tro, er at føre denne opgave ud i livet.

* Liturgisk undervisning

Kristus er altid nærværende i sin kirke, især i "de liturgiske handlinger". Fællesskab med Jesus Kristus fører til fejringen af hans frelsende nærvær i sakramenterne, især i eukaristien. Kirken ønsker brændende, at alle de kristne føres frem til den fulde, bevidste og aktive deltagelse, som kræves af selve liturgiens væsen og af dåbs-præstedømmets værdighed. Derfor må katekesen, samtidigt med at den arbejder for større kendskab til liturgiens og sakramenternes betydning, også opdrage Jesu Kristi disciple "til bøn, til taksigelse, til anger, til at bede tillidsfuldt, til fællesskabs-ånd, til at forstå trosbekendelsernes betydning rigtigt...", fordi alt dette er nødvendigt for et virkeligt liturgisk liv.

* Etisk opdragelse

Omvendelse til Jesus Kristus indebærer at gå i hans fodspor. Katekesen skal derfor videregive Mesterens egne holdninger til disciplene. Disciplene foretager således en indre forvandlings vandring, hvori de deltager i Herrens påske-mysterium, og "forvandles fra det gamle til det nye menneske, der er fuldendt i Kristus". Bjergprædikenen, hvori Jesus går ud fra Dekalogen og præger den med saligprisningernes ånd, er et absolut nødvendigt referencepunkt for den etiske opdragelse, der er så påkrævet i vore dage. Evangelisering "indbefatter også forkyndelsen og forelæggelsen af etik", udfolder hele sin appels kraft, hvor den tilbyder ikke blot det forkyndte ord, men også det levede ord. Dette etiske vidnesbyrd, som er tilpasset til katekesen, bør altid demonstrere de sociale konsekvenser af evangeliets krav.

* Undervisning i at bede

Fællesskab med Jesus Kristus leder disciplene til at antage den bøns- og meditationsholdning, som Mesteren selv havde. At lære at bede med Jesus er at bede med de samme følelser, som han vendte sig til Faderen med: tilbedelse, lovprisning, taksigelse, barnlig tillid, ydmyg bøn og ærefrygt for hans herlighed. Alle disse følelser genspejles i Fader Vor, den bøn, som Jesus lærte sine disciple, og som er forbilledet for al kristen bøn. At "række Fader vor videre" er en sammenfatning af hele evangeliet og derfor en virkelig kateketisk handling. Når katekesen er gennemtrængt af en bønnens atmosfære, når assimilationen af hele det kristne liv sit højdepunkt. Denne atmosfære er særlig nødvendig, når katekumenen og de, der bliver katekiserede, stilles over for evangeliets mere krævende aspekter, og når de føler sig svage, og når de opdager Guds hemmelighedsfulde handlen i deres liv.