|
Andre af
katekesens fundamentale opgaver: indføring og oplæring til liv i fællesskab og
til mission
86.
Katekesen forbereder den kristne til at leve i fællesskab og til at deltage
aktivt i Kirkens liv og mission. Det andet Vatikankoncil viser, at det er
nødvendigt for præster at danne "et ægte kristent samfund" og for
katekumener at "lære aktivt at arbejde med på at forkynde evangeliet og på
at opbygge Kirken".
* Oplæring
til liv i fællesskab
a) Kristent
fællesskab opstår ikke spontant. Det er nødvendigt at udvikle det omhyggeligt.
I denne læretid kræver Kristi lære om liv i fællesskab, som det er fortalt i
Matthæusevangeliet, holdninger, som det er katekesens opgave at indskærpe:
enfoldighedens og ydmyghedens ånd ("Hvis I ikke vender om og bliver som
børn..." Matt.18,3); omsorg for de mindste blandt brødrene ("men den,
der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald..." Matt.18,6);
speciel omhu for dem, der er fremmedgjorte, så man ("går ud og leder efter
den vildfarne..." Matt.18,12); broderlig irettesættelse ("gå hen til
ham og drag ham til ansvar..." Matt.18,15); fælles bøn ("hvad to af
jer her på jorden bliver enige om at bede om..." Matt. 18,19); tilgive
hinanden ("men op til syvoghalvfjerds gange..." Matt.18,22).
Broderlig kærlighed indeholder alle disse holdninger ("I skal elske hinanden,
som jeg har elsket jer..." Joh.13,34).
b)Ved at
udvikle denne sans for fællesskab tager katekesen særligt hensyn til den
økumeniske dimension og ansporer til broderlige holdninger over for medlemmer
af andre kristne kirker og kirkelige fællesskaber. Katekesen skal derfor, når
den tilstræber dette mål, give en klar fremstilling af Kirkens hele lære og
undgå formuleringer og udtryk, der ville kunne give anledning til
misforståelse. Det indebærer også "et rimeligt kendskab til andre
konfessioner", med hvem der er fælles troselementer: "Guds skrevne
ord, nådens liv, troen, håbet og kærligheden samt andre indre gaver fra
Helligånden". Katekesen vil have en økumenisk dimension i samme grad, som
den vækker og nærer "et ægte ønske om enhed", ikke en letkøbt irenisme,
men fuldkommen enhed, når Herren selv vil det og på de måder, som han ønsker,
det skal ske.
* Indføring
i mission
a)
Katekesen er åben for den missionerende dimension. Denne søger at udruste Jesu
disciple til at være til stede som kristne i samfundet gennem deres
professionelle, kulturelle og sociale liv. Den forbereder dem også til at
samarbejde i de forskellige kirkelige tjenester svarende til deres virkelige
kald. Dette evangeliserende arbejde har for lægfolk sin oprindelse i de kristne
indføringssakramenter og i deres kalds verdslige beskaffenhed. Det er også
vigtigt, at der gøres alt for at opmuntre til præstekald og til kald til de
forskellige former for indvielse til Gud i ordensliv og apostolisk liv og at
vække specielle kald til missionen. De evangeliske holdninger, som Jesus lærte
sine disciple, da han sendte dem ud for at missionere, er netop de samme, som
katekesen skal nære: finde det tabte får, forkynde og helbrede på samme tid,
være fattig uden penge i ranslen; vide, hvordan man skal acceptere afvisning og
forfølgelse, slå sin lid til Faderen og til Helligåndens hjælp; ikke forvente
nogen anden belønning end glæde ved at arbejde for Guds Rige.
b)Når der
undervises i denne sans for mission, er katekesen også nødvendig for
interreligiøs dialog, hvis den gør den troende i stand til at føre en
meningsfyldt dialog med andre religioners tilhængere. Katekesen viser, at
forbindelsen mellem Kirken og ikke-kristne religioner først og fremmest er
menneskehedens fælles oprindelse og mål, ligesom også de "mange ordets
frø, som Gud har sået i disse religioner". Katekesen hjælper til at
forsone og samtidig skelne mellem "forkyndelsen af Kristus" og
"inter-religiøs dialog". Disse to elementer, der er tæt forbundet, må
ikke forveksles eller betragtes som værende identiske. Det er faktisk sådan,
"at dialog ikke fritager for evangelisering".
|