Dåbskatekumenatet: inspiration for katekesen i Kirken

90. Forudsat at missio ad gentes er mønstret for hele Kirkens missionsaktivitet, er dåbskatekumenatet, som er knyttet dertil, modellen for hele den katekiserende aktivitet. Det er derfor nyttigt at betone de elementer af katekumenatet, der skal inspirere vor tids katekese og dets betydning.

Det må dog forudsættes, at der er en fundamental forskel mellem katekumener og dem, der katekiseres, mellem katekesen, som gives før dåben, og katekesen, som gives efter dåben. Den sidste afledes fra indførings sakramenterne, som blev modtaget som spædbørn, "der allerede var blevet indført i Kirken og var blevet gjort til Guds børn ved hjælp af dåben. Grundlaget for deres omvendelse er dåben, som de allerede har modtaget, og hvis kraft de må udvikle".

91.I betragtning af denne væsentlige forskel betragtes nu nogle af dåbskatekumenatets elementer som kilden til inspiration til efter-dåbs katekese.

* Dåbskatekumenatet minder konstant hele Kirken om den fundamentale betydning af indførings funktionen og de grundlæggende faktorer, der udgør det: katekesen og dåbens, firmelsens og eukaristiens sakramenter. Den pastorale omsorg for den kristne indføring er vital for enhver partikularkirke.

* Dåbskatekumenatet er ethvert kristent fællesskabs ansvar. Faktisk: "Denne indlemmelse i Kirken er ikke kun kateketernes og præsternes sag, men også hele den troende menigheds og særlig faddernes". Oprettelsen af katekumenatet forøger således bevidstheden om Kirkens åndelige moderskab, som hun udøver i enhver form for trosoplæring.

* Dåbskatekumenatet er også helt gennemtrængt af Kristi påskemysterium. Derfor må al indføring tydeligt afsløre sin påske-natur. Påskeliturgien, al kristen liturgis brændpunkt, og dens dåbsspiritualitet inspirerer al katekese.

* Dåbskatekumenatet er også et initial locus for inkulturation. Guds Søns menneskevordelse, da han blev menenske i et konkret historisk øjebblik, er det eksemple, somKirkens følger, når den modtager katekumener helt sammen med deres kulturelle bånd. Al kateketisk aktivitet deltager i denne funktion med i Kirkens katolicitet at optage autentiske "ordets frø", spredt ved hjælpaf folkeslag og enkeltpersoner.

* Endelig giver begrebet dåbs-katekumenat som en oplæringsproces og som en virkelig troens skole den efter-katekumenale katekese dynamik og særlige kendetegn: oplæringens helhed og enhed, dens gradvise karakter, der udtrykkes i bestemte stadier; dens sammenhæng med meningsfulde riter. symbolske, bibelske og liturgiske tegn; dens konstante henvisning til det kristne fællesskab.

Uden slavisk at efterligne dåbs-katekumenatets struktur og ved at anerkende deres dåbs gyldighed hos dem, der skal katekiseres, gør katekesen efter dåben imidlertid vel i at lade sig inspirere af "denne forberedelsesskole til det kristne liv", og tillade sig selv at blive beriget af disse vigtigste elementer, som karakteriserer katekumenatet.