II
DEL
EVANGELIETS
BUDSKAB
Evangeliets
budskab
"Og
dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har
udsendt, Jesus Kristus" (Joh.17,3).
"Jesus
kom til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: 'Tiden er inde, Guds
Rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet'" (Mark.1,14-15).
"Brødre
jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som
I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da
holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det - ellers var det til
ingen nytte, I kom til tro. Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad
jeg selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han
blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne"
(1.Kor.15,1-4).
Meningen og
hensigten med Anden Del
92.
Den kristne tro, hvorigennem et menneske siger "Ja" til Jesus
Kristus, kan analyseres således:
* som en tilslutning,
som er givet under nådens indflydelse, til Gud, der åbenbarer sig selv; i dette
tilfælde består troen i at tro Guds Ord og overgive sig til det (fides qua);
* som
indholdet af åbenbaringen og af evangeliets budskab; i denne betydning
udtrykkes troen i dens stræben efter at forstå ordets mysterium bedre (fides
quae).
De to
aspekter kan ifølge selve deres natur ikke adskilles. Modning og vækst i troen
kræver deres omfattende og sammenhængende udvikling. Af metodologiske grunde
kan de dog betragtes hver for sig.
93.
Anden Del overvejer indholdet af evangeliets budskab (fides quae).
* Første
kapitel gør rede for de normer og kriterier, som katekesen må følge for at
finde, formulere og fremlægge dets indhold. Faktisk er enhver form for ordets
tjeneste bestemt at til fremstille evangeliets budskab i overensstemmelse med
dets egen karakter.
* Andet
kapitel undersøger indholdet af troen, som den er fremstillet i den Katolske
Kirkes Katekismus, som er det læremæssige referencepunkt for al katekese. Det
fremlægger også nogle iagttagelser, der kan hjælpe til at assimilere og
inkorporere katekismen og placere den inden for Kirkens kateketiske aktivitet.
Desuden gøres der rede for nogle kriterier, der skal hjælpe partikularkirker
med at udarbejde katekismer, der, samtidigt med at de bygger på den Katolske
Kirkes Katekismus, også tager hensyn til, at forhold og kulturer er
forskellige.
|