|
Evangeliets
budskabs trinitariske kristocentricitet
99.
Guds Ord, der blev kød i Jesus fra Nazaret, den salige Jomfru Marias søn, er
Faderens Ord, som taler til verden gennem Helligånden. Jesus henviser
bestandigt til Faderen, hvis enbårne Søn han ved, han er, og til Helligånden,
som han ved, at han er salvet af. Han er 'vejen', som fører til Guds inderste
mysterium. I overensstemmelse med sin indre dynamik fører katekesens
kristocentricitet til bekendelse af troen på Gud, Fader, Søn og Helligånd.
Det er i
bund og grund en trinitarisk kristocentricitet. I dåben ligedannes kristne med
Kristus, "En af Treenigheden", og udnævnes til "sønner og døtre
i Sønnen", i fællesskab med Faderen og Helligånden. Deres tro er derfor
fundamentalt trinitarisk. "Den hellige Treenigheds mysterium er derfor det
centrale mysterium i kristen tro og kristent liv.
100.
Evangeliets budskabs trinitariske kristocentricitet fører katekesen til blandt
andet at være opmærksom på følgende punkter.
*
Katekesens indre struktur: enhver fremstillingsmåde må altid være
kristocentrisk-trinitarisk: "Gennem Kristus til Faderen i
Helligånden". "Hvis katekesen mangler disse tre elementer eller
negligerer deres tætte indbyrdes forbindelse, mister det kristne budskab
bestemt sin rigtige karakter".
* Efter
Jesu pædagogik i åbenbaringen af Faderen, af ham selv som Sønnen, og af
Helligånden, viser katekesen Guds inderste liv, begyndende med hans frelsende
gerninger til bedste for menneskeheden. Guds gerninger afslører, hvem han er,
og hans indre væsens mysterium kaster lys over alle hans gerninger. Det er
analogt til menneskelige forhold: mennesker afslører sig ved deres handlinger,
og jo bedre vi kender dem, jo bedre forstår vi, hvad de gør.
*
Fremstillingen af Guds inderste, der er åbenbaret af Jesus, mysteriet med at
være én i væsen og tre i person, har vitale implikationer for menneskers liv.
At bekende troen på én Gud betyder, at "mennesket ikke på absolut vismå
lade sin personlige frihed underlægge sig nogen jordisk magt". Det
indebærer også, at menneskeheden, skabt i Guds billede, så de ligner Gud, som
er et "fællesskab af personer", er kaldet til at være et broderligt
samfund, bestående af den samme Fars sønner og døtre, og lige i personlig
værdighed. De menneskelige og sociale implikationer af den kristne opfattelse
af Gud er enorme. Kirken, der bekender sin tro på Treenigheden og forkynder den
til verden, opfatter sig selv som "et folk, der er samlet i Faderens,
Sønnens og Helligåndens enhed".
|