|
Et
frihedsbudskab
103.
Det glædelige budskab om Guds Rige, som forkynder frelse, indbefatter et
"frihedsbudskab". Når Jesus prædikede dette Rige, henvendte han sig
til de fattige på en ganske særlig måde: "Salige er I, som er fattige, for
Guds Rige er jeres. Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I,
som græder nu, for I skal le" (Luk.6,20-21). Jesu saligprisninger, der
henvender sig til dem, der lider, er en eskatologisk forkyndelse af den frelse,
som Guds Rige bringer. De gør opmærksom på den smertefuld erfaring, som
evangeliet er så specielt følsomt overfor: fattigdom, sult og menneskehedens
lidelse. Jesu disciples fællesskab, Kirken, deler i dag den samme følsomhed,
som Mesteren selv viste dem. Med stor sorg vender den sin opmærksomhed til
"disse folkeslag, der som vi ved, energisk og ihærdigt kæmper for at overvinde
alt det, der fordømmer dem til at leve i livets randzone: sult, kroniske
sygdomme, analfabetisme, fattigdom, uretfærdige internationale forhold...
økonomisk og kulturel neokolonialisme". Alle former for fattigdom,
"ikke kun økonomisk, men også kulturel og åndelig fattigdom" er en
kilde til bekymring for Kirken.
Som en
vigtig dimension af dens sendelse har Kirken "pligt til at forkynde
befrielsen til disse hundreder af millioner af mennesker, hvoraf mange er dens
egne sønner og døtre; den har pligt til at medvirke til, at denne befrielse
bliver til virkelighed, til at vidne om den, til at den bliver total".
104.
For at forberede kristne til denne opgave er katekesen blandt andet opmærksom
på følgende aspekter:
* den skal
fremføre frihedsbudskabet i forventningen om "at evangelieforkyndelsens
egentlige målsætning er religiøs", fordi den ville "miste sin
eksistensberettigelse, hvis den fjernede den religiøse målsætning, som er det
overordnede princip for den: Guds Rige frem for alt og i dets fulde teologiske
betydning"; således kan frihedsbudskabet "ikke indskrænke sig til
enkle og snævre økonomisk, politiske, sociale eller kulturelle dimensioner, men
må betragte hele mennesket i alle dets dimensioner, indbefattet dets åbenhed mod
det absolutte, også den Absolutte, som er Gud";
* katekesen
skal på den sociale opdragelses område præsentere den kristne socialmoral som
et krav og en konsekvens af den "radikale befrielse, der er udført af
Kristus"; Faktisk er det glædelige budskab, som kristne bekender med
hjertet fuldt af håb: Kristus har befriet verden og vedbliver med at befri den;
dette er kilden til kristen praksis som, er opfyldelsen af det store
kærlighedsbud;
* samtidigt
med at katekesen arbejder med at sætte gang i mission skal den i katekumenerne
og dem, der modtager katekese, vække til "prioriteringen af eller
forkærligheden for de fattige", hvad der "langt fra at være et tegn
på individualisme eller sekteriskhed viser universaliteten i Kirkens natur og
mission. Denne forkærlighed er ikke eksklusiv" men indbefatter "en
indsats for retfærdighed i overensstemmelse med hver enkelts rolle, kald og
omstændigheder".
|