|
Evangeliets
budskabs kirkelige natur
105.
Katekesens kirkelige natur giver det overleverede evangelie-budskab en iboende
kirkelig karakter. Katekesen har sin oprindelse i kirkens bekendelse af troen
og fører til bekendelse af troen fra katekumenernes side og fra dem, der skal
katekiseres. Kirkens første ord til dem, der skal døbes, er, efter at deres
navn er nævnt: "Hvad ønsker du af Guds Kirke? Dåbskandidaternes svar er:
"Tro". Den katekumen, der har opdaget evangeliet og ønsker at kende
det bedre, forstår, at det lever i troendes hjerter. Katekesen er intet andet
end processen med at videregive evangeliet, som det kristne fællesskab har
modtaget det, forstår det, fejrer det, lever det og videregiver det på mange
måder.
Når
katekesen derfor videregiver Kristi mysterium, genlyder hele Guds folks tro i
dets budskab gennem hele historiens forløb: den tro, der blev modtaget af
apostlene fra Kristus selv og under Helligåndens indvirken; martyrernes tro,
som de har vidnet om og stadigt vidner om med deres blod; helgenernes, som har
levet og lever den inderligt; kirkefædrenes og kirkelærernes, der så glimrende
har doceret den; missionærernes, som har forkyndt den uophørligt; teologernes,
som har hjulpet til at gøre den mere forståelig; hyrdernes, som bevarer den med
nidkærhed og kærlighed og fortolker den autentisk. I katekesen findes i sandhed
troen hos alle dem, der tror og lader sig lede af Helligånden.
106.
Denne tro, der er videregivet af det kirkelige fællesskab, er én. Skønt Jesu
Kristi disciple udgør et fællesskab spredt ud over hele verden, og selv om
katekesen videregiver troen i mange forskellige kulturelle idiomer, er det
evangelium, der rækkes videre, ét. Bekendelsen af troen er den samme. Der er
kun én dåb: "én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader"
(Ef.4,5). Katekesen er derfor den tjeneste, der indfører katekumener eller dem,
der skal katekiseres, i enheden i bekendelsen af troen. Som følge af selve sin
natur nærer den enhedens bånd og bevirker en viden om at høre til et stort
fællesskab, som ikke kan begrænses af rum eller tid: "Fra den retfærdige
Abel til den sidste af de udvalgte, indtil jordens ende, indtil verdens
ende"
|