|
Inkulturation
af evangeliets budskab
109.
Guds Ord blev menneske, et konkret menneske, i rum og tid og forankret i en
specifik kultur, og i menneskevordelsen lod Kristus sig "indeslutte i den
samme konkrete sociale og kulturelle verden, som de mennesker han levede
iblandt." Dette er den ægte "inkulturation" af Guds Ord og er
forbilledet for hele Kirkens evangelisering, der skal "indplante
evangeliets kraft i kulturens og kulturernes hjerte".
Troens
"inkulturation" , hvorved der foregår en vidunderlig udveksling af
"alle de skatte, der allerede findes hos de folkeslag, som Kristus har
fået som arv", er en dyb og global proces, og en langsom rejse. Det er
ikke kun en ydre tilpasning, bestemt til at gøre det kristne budskab mere
attraktivt eller overfladisk dekorativt. Tværtimod, betyder det, at evangeliet,
som berører dem dybt, gennemtrænger menneskers og folkeslags dybeste lag
"helt ned til rødderne" af deres kulturer.
I dette
arbejde for inkulturation må det kristne fællesskab afgøre, på den ene side,
hvilke ressourcer det skal "optage" som overensstemmende med troen,
og på den anden side må det forsøge at "rense" og
"forvandle" de kriterier, tankevaner og livsmodeller, der er i
modstrid med Guds Rige. En sådan skelnen er ledet af to grundlæggende
principper: "forenelighed med evangeliet og fællesskab med
Universalkirken". Hele Guds folk må være inddraget i denne proces, som
"må ske gradvist på en sådan måde, at den virkelig er et udtryk for menighedens
kristne erfaring".
110.
I denne inkulturation af troen har katekesen forskellige konkrete opgaver.
Blandt disse må nævnes:
* sørge for
det kirkelige fællesskab som inkulturationens vigtigste faktor: et udtryk for
og effektivt redskab i denne opgave er kateketen, som sammen med en dyb
religiøs sans også har en levende social samvittighed og er vel integreret i
sit sociale miljø;
* udgive
lokale katekismer, som svarer til forskellige kulturers behov , og som
præsenterer evangeliet i forbindelse med de håb, spørgsmål og problemer, som
disse kulturer præsenterer;
* gøre
katekumenatet og kateketiske institutioner til "centre for
inkulturation", ved med omtanke at inkorporere det sprog, de symboler og
kulturelle værdier, hvori katekumenerne og dem, der skal katekiseres lever;
*
præsentere det kristne budskab på en sådan måde, så det forbereder dem, der
skal forkynde evangeliet, til at "være rede til forsvar over for enhver,
der kræver dem til regnskab for deres håb" (sml. 1.Pet.3,15) i kulturer,
der ofte er hedenske eller efter-kristne: effektiv apologetik er uundværligi
dag til hjælp i tro-kultur dialogen.
|