Et omfattende og
hierarkisk budskab
114.
Dette budskab, der videregives ved kateketik har en "omfattende hierarkisk
natur", som udgør en sammenhængende og vital syntese af troen. Denne er opbygget omkring
Treenighedens mysterium i et kristocentrisk perspektiv, fordi det er
"kilden til alle andre af troens mysterier". Med dette som
udgangspunkt kræver det totale budskabs harmoni det "hierarki", der
eksisterer mellem den katolske læres sandheder, fordi forbindelsen mellem hver
af dem og troens grundlag er forskellig. Alligevel betyder dette hierarki
"ikke, at nogle sandheder angår selve troen mere end andre, men snarere at
nogle sandheder bygger på andre, der ligesom rangerer højere, og er oplyst af
dem".
115.
Alle af det kristne budskabs aspekter og dimensioner tager del i dette
hierarkiske system.
*
Frelseshistorien, som beretter om "Guds undere" (mirabilia Dei), om
hvad han har gjort, fortsætter med at gøre og vil gøre i fremtiden, er
tilrettelagt med henvisning til Jesus Kristus, "frelseshistoriens
midtpunkt". Evangeliets forberedelse i Det gamle Testamente, åbenbaringens
fylde i Jesus Kristus, og Kirkens tid, giver strukturen for hele
frelseshistorien, hvor skabelse og eskatologi er dens begyndelse og afslutning.
* Den
apostoliske trosbekendelse viser, hvordan Kirken altid har ønsket at fremstille
det kristne mysterium i en vital syntese. Denne trosbekendelse er syntesen af
og nøglen til at forstå alle Kirkens læresætninger, som er ordnet hierarkisk
omkring den.
*
Sakramenterne, der ligesom genskabende kræfter udspringer fra Jesu Kristi
påskemysterium, er også en helhed. De danner "en organisk helhed, hvori
hvert enkelt sakramente har sin egen vitale plads". I denne helhed
indtager den hellige eukaristi en unik plads, som alle de andre sakramenter er
henordnet til. Eukaristien skal fremstilles som "sakramenternes
sakramente".
* Det
dobbelte bud om at elske Gud og næsten er - i det etiske budskab - et hierarki
af værdier, som Jesus selv opstillede: "På de to bud hviler hele loven og
profeterne" (Matt.22,40). Kærlighed til Gud og til næsten, som
sammenfatter dekalogen, leves i saligprisningernes ånd og udgør det kristne
livs magna charta, som Jesus proklamerede i Bjergprædikenen.
* Fadervor
samler evangeliets hovedindhold. Det syntetiserer og strukturerer hierarkisk
den umådelige rigdom af bøn, der er indeholdt i Den hellige Skrift og i hele
Kirkens liv. Denne bøn, som Jesus har givet sine disciple, viser klart den
barnlige tillid og de dybeste ønsker, hvormed man kan vende sig til Gud.
|