|
Et
meningsfyldt budskab for mennesket
116.
Guds Ord påtog sig ved at blive menneske den menneskelige natur i alt undtagen
synd. På denne måde er Jesus Kristus, som er "den usynlige Guds
billede", (Kol.1,15) også det fuldkomne menneske. Heraf følger det, at
"i virkeligheden er det kun det menneskevordne Ords mysterium, der kaster
lys over menneskets mysterium".
Ved at
præsentere det kristne budskab viser katekesen ikke kun hvem Gud er, og hvordan
hans frelsesplan er, men, ligesom Jesus selv gjorde, åbenbarer den mennesket
for mennesket og gør det bevidst om dets ophøjede kald. Åbenbaring er faktisk,
"ikke isoleret fra livet eller blot kunstigt anbragt ved siden af det. Den
beskæftiger sig jo med livets sidste mening og oplyser det fuldstændigt med
evangeliets lys for at inspirere det eller sætte spørgsmålstegn ved det".
Forholdet
mellem det kristne budskab og menneskelig erfaring er ikke et simpelt
metodologisk spørgsmål. Det vokser frem netop fra katekesens sande mål, der
søger at bringe mennesket i forbindelse med Jesus Kristus. I sit jordiske liv
levede han helt og fuldt sin menneskelighed: "Han arbejdede med
menneskehænder, tænkte med en menneskehjerne, handlede i kraft af et menneskes
vilje, elskede med et menneskehjerte". Derfor "Gør Kristus det muligt
for os at leve i ham og alt det, som han selv levede, og han lever det i
os." Katekesen arbejder igennem den identiske erfaring hos Jesus,
Mesteren, og hans disciple, og lærer dem at tænke, ligesom han, at handle
ligesom han, at elske ligesom han. At leve i fællesskab med Kristus er at
erfare det nye nådens liv.
117.
Af denne grund er katekesen udpræget kristologisk, når den præsenterer det
kristne budskab, og den bør derfor "være optaget af at gøre mennesker
opmærksomme på deres mere betydningsfulde erfaringer, både personlige og
sociale; den har også pligt til at sætte de spørgsmål, der rejser sig fra disse
erfaringer, under evangeliets lys, så der i mennesker vækkes et virkeligt ønske
om at forvandle deres måder at leve på". I denne forstand:
* i den første
evangelisering, der passer til præ-katekumenatet eller prækatekesen, skal forkyndelsen
af evangeliet altid foregå i tæt forbindelse med menneskenaturen og dens
længsler og vil vise, at evangeliet helt tilfredsstiller menneskehjertet;
* i bibelsk
katekese skal den hjælpe til at tolke nutidens menneskelige liv i lyset af de
erfaringer, som blev gjort af Israels folk, af Jesus Kristus og det kirkelige
fællesskab, hvori den opstandne Kristi Ånd vedblivende lever og virker;
* ved at forklare
trosbekendelsen skal katekesen vise, hvordan troens store temaer (skabelse,
arvesynd. menneskevordelse, påske, pinse, eskatologi) altid er kilder til liv
og lys for mennesket;
* etisk katekese
skal, idet den viser, hvad der får livet til at svare til evangeliet , og idet
den tilkendegiver, at saligprisningerne, som den ånd, der skal gennemsyre
dekalogen, skal rodfæste dem i de menneskelige dyder, der findes i menneskets
hjerte;
* liturgisk
katekese skal bestandigt henvise til de store menneskelige erfaringer, der er
repræsenteret ved de tegn og symboler i de liturgiske handlinger, der har deres
oprindelse i jødisk og kristen kultur.
Metodologiske
principper for præsentationen af budskabet
118.De
normer og kriterier, der er angivet i dette kapitel, og de, der drejer sig om
"redegørelse for katekesens indhold, må anvendes i de forskellige af
katekesens former, det vil sige, i bibelsk og liturgisk katekese, i dogmatiske
resuméer, i fortolkningen af menneskelivets betingelser og så videre."
Ud fra
dette er det imidlertid ikke muligt at udlede den rækkefølge, der skal
overholdes ved fremstillingen af katekesens indhold. "Det kan være, at
metodiske og pædagogiske grunde i den nuværende kateketiske situation gør det
tilrådeligt, at videregivelsen af katekesens indhold bør foregå på den ene
eller den anden måde". Det er muligt at begynde med Gudfor at nå til
Kristus, og vice versa. På samme måde er det muligt at begynde med mennesket og
nå til Gud og omvendt. Valget af en speciel orden til at præsentere budskabet
er betinget af omstændigheder og af det trostrin, som de, der skal katekiseres,
står på. Det vil altid være nødvendigt omhyggeligt at udarbejde den pædagogiske
metode, der er mest velegnet til omstændighederne i et kirkeligt fællesskab og
til dem, som katekesen specielt henvender sig til. Deraf følger nødvendigheden
af at undersøge rigtigt for at finde de midler, der bedst svarer til
forskellige situationer.
Det er
biskoppernes sag at opstille mere specielle normer for dette og at anvende dem
ved hjælp af kateketiske direktorier og katekismer, som egner sig for
forskellige aldre og kulturelle betingelser, så vel som de på andre måder
forekommer passende.
|