Den hellige
Skrift, den Katolske Kirkes Katekismus og katekesen
127.
Det andet Vatikankoncils konstitution Dei Verbum fremhæver Den hellige Skrifts
fundamentale betydning i Kirkens liv. Sammen med traditionen er den
"troens højeste norm", fordi den videregiver "Guds Ord
uforanderligt" og "lader Helligåndens røst lyde". Af denne grund
ønsker Kirken, at Den hellige Skrift skal have den mest fremtrædende plads i
ordet tjeneste. Konkret udtrykt burde katekesen være "en autentisk introduktion
til lectio divina, det vil sige til en læsning af De hellige Skrifter foretaget
i overensstemmelse med den Ånd, der bor i Kirken". "At tale om
traditionen og Bibelen som katekesens kilder vil sige at understrege, at
katekesen må være præget og gennemtrængt af Bibelens og evangeliernes ånd og
holdning ved stadig kontakt med teksterne. Men det minder os også om, at
katekesen bliver rigere og mere effektiv, jo mere den læser disse tekster med
Kirkens forstand og hjerte". I disse kirkelige læsninger af Den hellige
Skrift, foretaget i traditionens lys, spiller den Katolske Kirkes Katekismus en
uhyre vigtig rolle.
128.
Den hellige Skrift og den Katolske Kirkes Katekismus præsenteres som to
grundlæggende inspirationskilder for al kateketisk aktivitet i vor tid.
* Den
hellige Skrift "som den er blevet nedskrevet under den guddommelige Ånds
inspiration", og den Katolske Kirkes Katekismus som et betydningsfuldt
nutidigt udtryk for Kirkens levende tradition og en sikker norm for
undervisning i troen er hver på sin egen måde og i overensstemmelse med sin
specielle autoritet kaldet til at nære katekesen i Kirken i vore dage.
* Katekesen
videregiver indholdet af Guds Ord i overensstemmelse med de to modaliteter,
hvorved Kirken ejer det, indlemmer det og lever det: som en fortælling om
frelseshistorien og som en forklaring af trosbekendelsen. Både Den hellige
Skrift og den Katolske Kirkes Katekismus må præge så vel bibelsk som dogmatisk
katekese, så de bliver sande udtryksmidler for indholdet af Guds Ord.
* I den
almindelige udvikling af katekesen er det vigtigt. at katekumener og de, der
skal katekiseres, kan have tillid både til Den hellige Skrift og til den lokale
katekismus. Katekese er per definition ikke andet end den levende og
meningsfulde videregivelse af disse "troens dokumenter".
Kirkefædrenes
kateketiske tradition og den Katolske Kirkes Katekismus
129.Hele
Kirkens tradition indeholdes sammen med Den hellige Skrift i "troens
skat". "Kirkefædrenes udsagn er et vidnesbyrd om det livgivende
nærvær af denne tradition, hvis rigdomme gennemstrømmer den troende og bedende
Kirkes gerning og liv". Hvad angår denne læremæssige og pastorale rigdom,
er der nogle aspekter, der fortjener særlig opmærksomhed:
* den
afgørende betydning, som kirkefædrene tillægger dåbskatekumenatet i
partikularkirkernes struktur;
* den
gradvise og progressive opfattelse af, at kristen uddannelse foregår trinvist:
Kirkefædrene udformer katekumenatet efter den guddommelige pædagogik; i den
katekumenale proces foretager katekumenen, ligesom Israels folk, en rejse for
at nå til det forjættede land: dåbs-identifikation med Kristus.
* Ved
organisering af katekesens indhold i overensstemmelse med stadierne i denne
proces tillagdes der i den patristiske katekese fortællingen af
frelseshistorien en primær rolle; I løbet af fastetiden blev trosbekendelsen og
Fadervor givet til katekumenerne samtidig med deres betydning og moralske
implikationer; efter fejringen af indføringens sakramenter hjalp en mystagogisk
katekese til at inkorporere dem og til at værdsætte erfaringen af at blive
ligedannet med Kristus og have fællesskab med ham.
130.
Den Katolske Kirkes Katekismus for sin part bringer "katekismernes store
tradition" til katekesen. Blandt denne traditions rigdomme fortjener de
følgende aspekter opmærksomhed:
* Troens
kognitive eller sande dimension: denne er ikke blot levende forbindelse med
Gud, men også intellektets og viljens samtykke; katekismen minder bestandigt
Kirken om den troendes behov for at have et organisk kendskab til troen, hvor
enkelt udformet det end er;
* en
trosoplæring som er godt rodfæstet i alle troens kilder, omfatter alle de
forskellige dimensioner af bekendelse af tro, fejring, liv og bøn.
Den
patristiske traditions og katekismernes traditions rigdom mødes i Kirkens
aktuelle katekese og i dens egen opfattelse af katekesen og dens indhold. Disse
traditioner bibringer katekesen de syv grundlæggende elementer, der
karakteriserer den: de tre faser i fortællingen af frelseshistorien (Det gamle
Testamente, Jesu liv og Kirkens historie) og dens fremstillings fire søjler
(trosbekendelsen, sakramenterne, dekalogen og Fadervor). Med disse syv
grundsten både for den indførende katekese og for en vedvarende kristen
udvikling, kan der udtænkes forskellige skemaer og former i overensstemmelse
med forskellige kulturelle situationer eller med dem, som katekesen henvender
sig til.
|