KAPITEL
I
Guds
pædagogik. kilde til og model for troens pædagogik
Guds
pædagogik
139.
"Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin
far?" (Heb.12,7). Menneskets frelse, som er åbenbaringens endelige mål,
ses som et resultat af Guds originale og virksomme pædagogik i løbet af
historien. Gud ses i Den hellige Skrift som en barmhjertig far, lærer og
vismand, sådan som det var og skik og brug i overensstemmelse med tidens
kulturelle grundbegreber. Han anlægger sig menneskets, det enkeltes og
samfundets, væremåde i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder de findes. Han
befrier mennesket fra det ondes lænker og lokker det til sig med kærlighedens
bånd. Han får mennesket til lidt efter lidt og udholdende at vokse til en fri
søns eller datters modenhed, trofast og lydig mod hans ord. Derfor forvandler
Gud som en kreativ og indsigtsfuld lærer begivenheder i sit folks liv til
visdomslektioner, idet han tilpasser sig til forskellige tidsaldre og
livssituationer. Således åbenbarer han belærende ord og katekese, som
videregives fra generation til generation. Han formaner med belønning og straf,
prøvelser og lidelser, som øver en udviklende indflydelse. Sandt at sige
betyder det at hjælpe et menneske til at møde Gud, hvad der er kateketens
opgave, først og fremmest at understrege hele det forhold som et menneske har
med Gud, så han eller hun kan gøre det til sit eget og lade sig blive ledet af
Gud.
|