Kristi pædagogik

140. I tidens fylde sendte Gud sin Søn, Jesus Kristus, til menneskeheden. Han bragte verden frelsens største gave ved at fuldende sin forløsende opgave på en måde, der fortsatte "Guds pædagogik", med den fuldkommenhed, der findes i det nye i hans Person. I hans ord, tegn og gerninger gennem hans korte men intense liv, fik disciplene direkte erfaring af de fundamentale træk i "Jesu pædagogik", og fortalte om dem i evangelierne; tage imod andre, især de fattige, børnene og syndere, som mennesker, der var elsket og opsøgt af Gud; den uafkortede forkyndelse af Guds Rige som sandhedens glædelige budskab og Faderens trøst; en form for fin og stærk kærlighed, som befrier fra det onde og fremmer liv; en indtrængende indbydelse til en måde at leve på, der er opretholdt af tro på Gud, af håb til hans Rige og af kærlighed til ens næste; benyttelse af alle hjælpemidler til indbyrdes kommunikation, så som ord, stilhed, metafor, billede, eksempel og mange forskellige tegn, ligesom det var tilfældet med de bibelske profeter. Ved at opfordre sine disciple til at følge ham uforbeholdent og uden beklagelse, videregav Jesus troens pædagogik til dem som en fuld deltagelse i hans handlinger og i hans skæbne.