|
Guddommelig
pædagogik og katekese.
143.
Katekesen som formidling af guddommelig åbenbaring er radikalt inspireret af
Guds pædagogik, som den viser sig i Kristus og i Kirken. Derfor får den sine grundlæggende
kendetegn, og under Helligåndens ledelse fremfører den en syntese for at
anspore til en sand erfaring af tro, og således til et sønligt eller datterligt
møde med Gud. På denne måde
er katekesen:
* en pædagogik,
som tjener og er indbefattet i "frelses-dialogen" mellem Guds og
mennesket, idet den lægger passende eftertryk på denne frelses universelle mål;
med hensyn til Gud understreger den guddommeligt initiativ, kærlig motivation,
uafhængighed og respekt for vor frihed; med hensyn til mennesket henleder den
opmærksomheden på ophøjetheden af den modtagne gave, og kravet om fortsat at
vokse deri;
* den
accepterer princippet med, at åbenbaringen af Guds Ords transcendens og
hemmelighedsfulde natur er fremadskridende og også dets tilpasning til forskellige
mennesker og kulturer;
* den
anerkender, at den centrale stilling, som indtages af Jesus Kristus, Guds Ord,
der blev menneske, som bestemmer katekesen til at være "en inkarnationens
pædagogik", og gennem hvem evangeliet skal fremlægges for livet og for
menneskers liv;
* Den
værdsætter fællesskabets troserfaring, som er passende for Guds folk, Kirken;
* den er
rodfæstet i mellem-menneskelige relationer og gør dialogens proces til sin
egen;
* den
formidler en pædagogik med tegn, hvor ord og gerninger, undervisning og
erfaring er sammenkædede;
* fordi
Guds kærlighed er den fundamentale grund til hans selv-åbenbaring, får den sin
sandheds kraft og sin konstante opgave med at vidne derom, fra den uudtømmelige
guddommelige kærlighed, som er Helligånden.
Således
tager katekesen form af en proces eller en vandring i følge med evangeliets
Kristus i Ånden hen imod Faderen. Den udføres for at nå til den troens
modenhed, som er en "gave tilmålt af Kristus" (Ef.4,7) og i
overensstemmelse med hver enkelts muligheder og behov.
|