Udenadslæren
i katekesen
154.
Katekesen udgør en del af Kirkens "hukommelse", som levende bevarer
Herrens nærvær iblandt os. Hukommelsesmæssig tilegnelse har derfor udgjort et
konstitutivt aspekt af troens pædagogik siden kristendommens begyndelse. For at
undgå risikoen for mekanisk udenadslæren bør mnemoteknisk indlæring indføjes
harmonisk i de forskellige indlærings funktioner, som for eksempel en
velovervejet ligevægt mellem spontanitet og overvejelse, mellem dialog og
tavshed og mellem mundtligt og skriftligt arbejde.
I
særdeleshed må der tages passende hensyn til troens vigtigste formularer som
genstande for udenadslæren. Disse sikrer en mere præcis fremstilling af troen
og garanterer et værdifuldt fælles læremæssigt, kulturelt og sprogligt
arvegods. En sikker beherskelse af troens sprog er en uundværlig betingelse for
at praktisere den samme tro. Sådanne formularer bør imidlertid fremsættes som
synteser efter en fremadskridende forklaring og må være trofaste over for det
kristne budskab. Blandt dem regnes nogle af Biblens, dogmatikkens og liturgiens
større formularer og tekster, så vel som den kristne traditions almindeligt
kendte bønner (Den apostoliske trosbekendelse, Fadervor, Hil dig Maria...).
"Troens
og fromhedens blomster, hvis man må kalde dem sådan, gror ikke i ørkenområderne
i en katekese uden hukommelsesmæssig indlæren. Det er naturligvis helt
nødvendigt, at disse udenadlærte tekster samtidigt tilegnes i det indre og
gradvis forstås i hele deres dybde, så de kan blive en kilde til et kristent
liv - både personligt og i menighedssammenhæng".
155.
Igen, og endnu vigtigere, må indlæringen af troens formularer og deres
bekendelse forstås i traditio'ens og redditio'ens traditionelle drivbænk eller
kontekst, for hvilken videregivelsen af troen i katekesen (traditio) svarer til
personens reaktion under den kateketiske vandring og siden i livet (redditio).
Denne
proces fremmer en større interesse for den modtagne sandhed. En korrekt og
moden personlig reaktion, som helt respekterer troens faktum og viser en
forståelse for det sprog, der er brugt til at udrykke det (bibelsk, liturgisk,
læremæssigt).
|