Social
kommunikation
160.
"Nutidens første Areopagus er kommunikationernes verden, som forener
menneskeheden... De sociale kommunikationsmidler har fået så stor betydning, så
de for mange er blevet de vigtigste midler til information og uddannelse, til
ledelse og inspiration i deres adfærd som enkeltpersoner, familier og inden for
samfundet i almindelighed". Derfor er medierne ved siden af de talrige
traditionelle midler, der benyttes, blevet væsentlige for evangelisering og
katekese. Faktisk, "Kirken ville have dårlig samvittighed over for sin
Herre, hvis den ikke ville anvende disse virkningsfulde midler, som den
menneskelige forstand stadig søger at gøre mere og mere fuldkomne... I dem
finder den en moderne og virksom form for prædikestol. Takket være dem får den
masser af mennesker i tale".
Hvad dette
angår kan følgende tages i betragtning: TV, radio, presse, grammofonplader,
båndoptagelser, video og kassettebånd, cd'er så vel som hele rækken af
audio-visuelle hjælpemidler. Alle disse medier tilbyder en speciel tjeneste, og enhver vil benytte dem
på sin egen særlige måde. Det er derfor nødvendigt at vurdere deres betydning og respektere deres
krav. Sådanne hjælpemidler kan ikke undværes i nogen veltilrettelagt katekese.
Gensidig hjælp kirkerne imellem for at afholde de ret store udgifter ved at
anskaffe og drive sådanne hjælpemidler er en virkelig tjeneste for evangeliet.
161.
For at benytte medierne godt kræves der af kateketer en alvorlig interesse for
viden, færdighed, træning og up to date benyttelse af dem. Men først og
fremmest må det på grund af massemediernes og kulturens stærke indflydelse
huskes, at det er "ikke nok at benytte medierne blot til at udbrede det
kristne budskab og Kirkens autentiske lære. Det er også nødvendigt at integrere
det budskab i den "nye kultur", der er skabt af den moderne kommunikation...
med nye sprog, nye teknikker og en ny psykologi". Kun derved kan, ved Guds
nåde, evangeliets budskab gennemtrænge alles bevidsthed og opnå en personlig
accept så vel som et fuldstændig personligt engagement.
162.
Alle, der arbejder med massemedierne, så vel som dem, der benytter dem, bør
være i stand til at modtage evangeliets nåde. Dette burde få kateketen til at
overveje at oprette specielle grupper: mennesker, der beskæftiger sig
professionelt med medierne, og for hvem man kan fremstille evangeliet som en
vid horisont for sandhed, ansvarlighed og inspiration; for at forsvare
familier, som er så meget udsat for mediernes indflydelse, men endnu mere i
betragtning af en voksende kritisk og opdragelsesmæssig kapacitet; de yngre
generationer, som benytter og kreativt deltager i massemediernes kommunikation.
Alle mindes om, at "både de professionelles benyttelse af disse redskaber
og offentlighedens modtagelse af dem kræver, at der opøves en kritisk sans, der
er besjælet af kærlighed til sandheden og vil forsvare friheden, respektere den
enkeltes værdighed og fremme folkeslagenes autentiske kultur".
|