Kendetegn
for katekesen til småbørn og skolebørn
178.
Katekesen af børn er nødvendigt forbundet med deres livssituation og
livsbetingelser. Det er forskellige men komplementære opdragelsesmæssige
repræsentanters arbejde.
Nogle
faktorer af universel betydning skal nævnes:
* Småbarnsalderen
og skolealderen, forstået hver i overensstemmelse med dens egne særpræg, er en
tid til den første socialisering så vel som til menneskelig og kristen oplæring
i familien, skolen og Kirken. Dette må altså forstås som et afgørende moment for
efterfølgende tros-stadier.
* I
overensstemmelse med almindelig anerkendt tradition, er dette normalt den tid,
hvori den kristne indføring, der blev højtideligt indvarslet ved dåben,
fuldføres. Med modtagelsen af sakramenterne er den første organiske formning af
barnet i troen og dets introduktion i Kirkens liv mulig.
* Den
kateketiske proces i småbarnsalderen er i høj grad pædagogisk. Den søger at
udvikle de menneskelige ressourcer, som giver et antropologisk grundlag for
troslivet, en følelse af tillid, af frihed, af selvopofrelse, af påkaldelse og
af glad medbestemmelse. Centrale aspekter i formningen af børn er øvelse i bøn
og indførelse i Den hellige Skrift.
* Endelig
må der ofres opmærksomhed på vigtigheden af to vitalt udviklende loci: familien
og skolen. I en vis forstand er der intet, der erstatter familie-katekese, især
på grund af dens positive og modtagelige miljø, på grund af de voksnes eksempel
og på grund af dens første tydelige erfaring og praktiseren af troen.
179.
At begynde at gå i skole betyder for barnet at træde ind i et mere omfattende
samfund end familien med muligheden for større udvikling af intellektuelle,
følelsesmæssige og adfærdsmæssige evner. Ofte vil der blive givet særlig
religionsundervisning i skolen. Alt dette kræver, at katekesen og kateketer,
stadig i samarbejde med forældre og skolelærere, når passende lejlighed gives.
Præster bør huske, at ved at hjælpe forældre og pædagoger til at udføre deres
opgave godt, er det Kirken, der bygges op. Desuden er det en fremragende
lejlighed til voksenkatekese.
|