|
Kendetegn
for katekesen af unge mennesker
184.
I betragtning af denne opgaves omfang må partikularkirkers kateketiske
direktorier og nationale og regionale bispekonferencer tage hensyn til
forskellige sammenhænge og fastsætte mere specifikt passende forholdsregler for
disse områder. Der kan dog gives nogle generelle anvisninger.
* Man bør
huske på, at den religiøse situation er forskellig: der er unge mennesker, som
ikke engang er døbt, andre har ikke fuldført den kristne indføring, andre er
inde i alvorlige troskriser, andre er ved at tage en trosafgørelse, andre igen
har allerede taget en sådan beslutning og har brug for opbakning.
* Det må
også huskes, at den mest succesrige katekese er den, der gives i sammenhæng med
en bredere pastoral omsorg for unge, især når den beskæftiger sig med de
problemer, der berører de unges liv. Derfor bør katekesen integreres i visse
procedurer, som situationsanalyser, interesse for humanvidenskaber og
pædagogik, samarbejdet med lægfolket og med de unge selv.
*
Velorganiserede gruppeaktiviteter, medlemskab af gode ungdomsorganisationer og
personlig ledsagelse af unge mennesker, hvad der også bør indbefatte åndelig
vejledning som et vigtigt element, er hensigtsmæssige fremgangsmåder til effektiv
katekese.
185.
Blandt de forskellige former for ungdomskatekese skal der, så vidt forholdene
tillader det, sørges for ungdomskatekumenat i løbet af skoleårene, katekese til
kristen indføring, katekese om bestemte emner, så vel som andre former for
lejlighedsvise og uformelle møder.
Generelt
bør ungdoms-katekese forelægges på nye måder, der er åbne for denne
aldersgruppes følsomhed og problemer. De bør være af teologisk, etisk,
historisk og social art. Specielt bør der lægges passende eftertryk på
undervisning i sandhed og frihed, i evangeliets forstand, til
samvittighedsdannelsen og til opdragelse til kærlighed. Der bør også lægges
eftertryk på kaldsmæssig afgørelse, kristent engagement i samfundet og
missionsmæsæsigt ansvar for verden. Det må imidlertid understreges, at ofte må
nutidens evangelisering af unge mennesker antage en missionerende dimension
snarere end en ren kateketisk dimension. Faktisk kræver situationen ofte, at
apostolatet blandt unge mennesker bliver en animering af missionerende eller
humanitær art, som et nødvendigt første skridt for få at de dispositioner til
at modne, som er gunstige for de strengt kateketiske omstændigheder. Meget ofte
er det i virkeligheden nyttigt at intensivere den præ-katekumenale aktivitet inden
for den generelle pædagogiske proces. En af de vanskeligheder, der må tages
stilling til og løses, er spørgsmålet om "sprog" (mentalitet,
sensibilitet, smag, stil, ordforråd) mellem unge mennesker og Kirken (katekese,
kateketer). En nødvendig "tilpasning af katekesen til unge mennesker"
er påkrævet for at oversætte Jesu budskab til deres udtryksform, for det har
vist sig "at denne ungdom taler et sprog, som man med tålmodighed og
klogskab kan oversætte Kristi budskab til uden at forråde det".
|