KAPITEL III

Katekese til specielle situationer, mentaliteter og miljøer

Katekese for invalider og handicappede

189. Ethvert kristent fællesskab betragter dem, der lider af fysiske eller psykiske handicap, så vel som af andre former for invaliditet - især børn - som mennesker, der er særligt elskede af Herren. En forøget social og kirkelig bevidsthed tilsammen med en ubestridelig fremgang i specialiseret pædagogik, gør det muligt for familien og andre centre for udvikling at skaffe passende katekese til disse mennesker, der, som døbte, har ret dertil, og, hvis de ikke er døbte, fordi de er kaldede til frelse. Faderens kærlighed til de svageste af hans børn og Jesu og hans Ånds stadige nærvær giver vished for, at ethvert menneske, hvor begrænset det end er, er i stand til at vokse i hellighed.

Oplæring i troen, hvad der først og fremmest inddrager familien, kræver personificerede og fyldestgørende programmer. Den bør tages højde for den pædagogiske videnskabs resultater. Den udføres mest effektivt i sammenhæng med den hele oplæring af personen. På den anden side må man undgå at adskille den specialiserede katekese fra den almindelige pastorale omsorg for fællesskabet. Det er derfor nødvendigt, at fællesskabet bliver gjort opmærksom på en sådan katekese og bliver inddraget i den. Denne katekeses særlige krav nødvendiggør en særlig kompetence hos kateketerne og gør deres tjeneste så meget desto mere fortjenstfuld.