Katekese i forhold til nyreligiøse bevægelser

201. I et klima med kulturel og religiøs relativisme og undertiden på grund af kristnes upassende opførsel er der foregået en udbredelse af nyreligiøse bevægelser. Disse kaldes undertiden for sekter eller kulter, men de er på grund af en overdådighed af navne og retninger vanskelige at gruppere inden for en altomfattende og præcis ramme. Ud fra tilgængelige data kan bevægelser af kristen oprindelse identificeres, mens andre stammer fra orientalske religioner, og andre igen viser sig at være forbundet med esoteriske traditioner. Deres lærer og praktiker er bekymrende, fordi de er fremmede for den kristne tro. Det er derfor nødvendigt, blandt kristne, der er udsat for sådanne farer, at fremme "et engagement for evangelisering og en komplet systematisk katekese, som må ledsages af et vidnesbyrd, der oversætter disse til liv." Derfor er det nødvendigt at overvinde faren ved uvidenhed og fordom, at hjælpe de troende til at beskæftige sig korrekt med Biblen, at vække en levende erfaring af bøn hos dem, at forsvare dem mod fejltagelser, at oplære dem til ansvar for den tro, som de har modtaget, ved at møde farlige situationer og ensomhed, fattigdom og lidelse med evangeliets kærlighed. På grund af den religiøse længsel, som disse bevægelser kan give udtryk for, bør de betragtes som "et 'Areopagus', der skal evangeliseres", og hvor nogle af de mest påtrængende spørgsmål kan finde svar. "Kirken har et umådeligt åndeligt arvegods at tilbyde menneskeheden, en arv i Kristus, som kaldte sig for 'vejen og sandheden og livet' (Joh.14,6)".