Sprog

208. Inkulturation af troen er under visse synsvinkler en sproglig opgave. Dette implicerer, at katekesen respekterer og værdsætter det sprog, der er egnet til budskabet, specielt det bibelske sprog, så vel som Kirkens historisk-traditionelle sprog (trosbekendelse, liturgi) og dogmatiske sprog (dogmatiske formuleringer). Det er også nødvendigt for katekesen at indlede en dialog med formuleringer og udtryk, der passer sig for kulturen hos dem, som den retter sig til. Endelig må katekesen stimulere til nye udtryk for evangeliet i den kultur, som det er blevet plantet i. I processen med at inkulturere evangeliet, bør katekesen ikke være bange for at bruge traditionelle formularer og troens tekniske sprog, men den må forklare dets betydning og anskueliggøre dets eksistentielle betydning. Det er ligeledes også katekesens "pligt til at finde et sprog, der passer til vor tids børn og unge i almindelighed og til mange andre persongrupper: et sprog for studenter, intellektuelle og folk, der beskæftiger sig med videnskabeligt arbejde; et sprog for analfabeter og mennesker, der tilhører en primitiv kultur; et sprog for handicappede osv."