Meddelelsesmidlerne
209.
Væsentligt forbundet med spørgsmålet om sprog er spørgsmålet om
meddelelsesmidlerne. Et af de mest effektive og vidt udbredte midler er
nassemedierne. Det er sådan, at "selve evangeliseringen af den moderne
kultur i vid udstrækning afhænger af mediernes indflydelse". Uden at
gentage, hvad der allerede andetsteds er sagt om massemedierne, synes nogle
antydninger med hensyn til inkulturation nyttige: en bedre forståelse af
mediernes specielle kvalitet som kommunikation, samtidig med at man indser,
hvor vigtigt det er at bevare balancen mellem billedsprog og ord; at sikre den
rette religiøse betydning af de valgte udtryksformer; at virke for kritisk
modenhed hos tilhørerne ved at stimulere dem til en dyb personlig forståelse
af, hvad de har modtaget fra medierne; fremstillingen af kateketiske
hjælpemidler passende til dette formål, og effektivt samarbejde blandt alle
dem, der er engageret i pastorale initiativer.
210.
Katekismen, og først og fremmest den Katolske Kirkes Katekismus, er vigtig i
inkulturations-processen, og må benyttes for at påpege et "stort udvalg af
tjenester... hvis mål er inkulturation, som for at være effektiv aldrig må
ophøre med at være sand".
Den
Katolske Kirkes Katekismus opfordrer udtrykkelig til, at der udarbejdes
anvendelige lokale katekismer, som inkorporerer de tilpasninger, der kræves på
grund af forskellig kultur, alder, spiritualitet, og sociale og kirkelige
situationer hos dem, som katekesen er rettet til.
|