KAPITEL
I
Katekesens
tjeneste og dens repræsentanter i partikularkirkerne
Partikularkirken
217.
Forkyndelsen, videregivelsen og den levede erfaring af evangeliet realiseres i partikularkirken
eller bispedømmet. Partikularkirken udgøres af Kristi disciples fællesskab, som
lever legemligjort i et bestemt socio-kulturelt område. Enhver partikularkirke
"gør universalkirken nærværende med alle dens væsentlige elementer".
I virkeligheden føder universalkirken, der blev gjort frugtbar af Helligånden
den første pinse, "partikularkirkerne og udtrykkes i dem".
Universalkirken, som Kristi legeme, manifesteres således som "kirkernes
legeme".
218.
Forkyndelsen af evangeliet og eukaristien er de to søjler, hvorpå
partikularkirken er bygget, og hvor omkring den samles. Ligesom universalkirken
eksisterer den også for "at forkynde evangeliet". Katekese er en
grundlæggende evangeliserende aktivitet for enhver partikularkirke. Ved hjælp
af den bibringer bispedømmet alle dets medlemmer og alle, der kommer med et
ønske om at give sig selv til Jesus Kristus, en udviklende proces, som tillader
viden, fejring, leven og forkyndelse inden for en bestemt kulturel horisont. På
denne måde kan bekendelsen af troen - katekesens mål - proklameres af Kristi
disciple på deres "egne tungemål". Ligesom ved pinsen, således er
Kristi kirke også i dag "nærværende og virksom" i partikularkirkerne,
"taler alle sprog", fordi den ligesom et træ, der gror, rækker sine
rødder ind i alle kulturer.
|